Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

EVALUERING AF PATIENTANSVARLIG LÆGE

Ledende overlæge: Vi udfordres af en uforudsigelig hverdag

En uforudsigelig hverdag er en af de største udfordringer for at få ordningen med patientansvarlige læger (PAL) til at fungere. Det mener ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, Lisa Sengeløv.

”Speciallægers hverdag er svær at forudsige på grund af sygdom eller kort varsel, når vi bliver indkaldt til møder og administrative opgaver f.eks. i Sundhedsstyrelsen eller Medicinrådet. Så er vi nødt til at flytte rundt på speciallægerne på afdelingen, og det er et kæmpe problem for ordningen med PAL, fordi det får vores programmer til at vælte,” siger hun.

Herlev Hospitals onkologiske afdeling har arbejdet med forskellige tiltag, der skal øge chancen for, at patienterne møder deres PAL. En af de ting, der arbejdes meget med, er lægernes arbejdsplan.

”Arbejdsplanen er nødt til at være meget minutiøs i sin opbygning i forhold til, at speciallægerne skal være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og derfor skal være meget omhyggelige med f.eks. at varsle deres ferie, så det kan blive skrevet ind, og patienterne ikke kommer ind, når de har ferie,” siger Lisa Sengeløv.

En af udfordringerne er desuden, at både sekretærer og sygeplejersker husker på, at henvendelser skal gives til PAL, hvis det drejer sig om patientens behandling, og ikke til den, der sidst så patienten.

”Det er vigtigt, at man hele tiden holder øje på at ensrette trafikken i retning af PAL,” siger Lisa Sengeløv.

På Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH), har man også arbejdet med at bygge strukturen op omkring PAL, fortæller ledende overlæge på OUH’s onkologiske afdeling Peter Sørensen.

”Vi har forsøgt at lave et ambulatorium, hvor lægerne har faste funktioner på nogle bestemte dage, så vi kan booke de patienter, de er PAL for, ind her. I princippet vil vi gerne have ugedagspatienter, så en mandagspatient f.eks. altid vil have sine samtaler om mandagen. På de mandage er det så de samme læger, som sidder i ambulatoriet. På den måde prøver vi at få sat struktur på, så patienterne kommer til at møde deres PAL,” siger Peter Sørensen.

Patienterne og de pårørendes perspektiv

Chefkonsulent i Region Hovedstaden Liza Egesberg Bøhme fortæller, at regionen har haft fokus på struktur og involvering i arbejdet med at få implementeret PAL.

”Vi er gået meget strukturelt til værks og har en organisering med en styregruppe bestående af vicedirektører fra alle hospitaler og en implementeringsgruppe med lokale implementeringskonsulenter fra hospitalerne. Gennem forløbet har vi desuden haft en gruppe læger, som har kvalificeret alt lægefagligt indhold og lavet vejledningen for PAL,” siger Liza Egesberg Bøhme og tilføjer:

”Det, jeg tror, har fået det til at lykkes, er, at hospitalerne er blevet involveret i at definere PAL-funktionen og har været gode til at tage ansvar. Det har betydet, at de kunnet påvirke processen, og at de har følt ejerskab.”

Patientens og de pårørendes perspektiv er sikret ved hjælp af en patient- og pårørenderepræsentant i styregruppen. Region Hovedstadens Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), som blandt andet undersøger patienter og pårørendes tilfredshed, er desuden i gang med en større undersøgelse med både patienter og klinikere, hvor de ser på, hvad patienterne efterspørger i forhold til PAL, og om der er noget, der skal justeres.

Der er stadig visse udfordringer i forhold til overgangene, fortæller Liza Egesberg Bøhme.

”En ting er, at ordningen skal implementeres, så patienten bliver fulgt så meget som muligt af den samme læge på den samme afdeling, men PAL skal også tage ansvaret på tværs af afdelinger og hospitaler. Det tager tid at opnå en dagligdags rutine, hvor man også tager ansvaret for at koordinere på tværs,” siger hun.

Region Hovedstaden er i øjeblikket ved at lave samarbejdsaftaler for de større forløb, som går på tværs af flere afdelinger og hospitaler, så man ved, hvem der er PAL, også når patienten skifter til en anden afdeling. Det kan f.eks. være, hvis de er blevet opereret og bagefter skal til videre til kontrol eller et ambulant forløb.

”Aftalerne skal sikre, at man ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den enkelte patient, og på den måde sikre mere ensartede forløb for patienterne,” siger Liza Egesberg Bøhme.

Bedre kvalitet for både patienter og læger

Selvom der stadig er et stykke vej igen, før ordningen med PAL fungerer helt, som den skal, er Peter Sørensen sikker på, at det er en god ide.

”Vi er ikke i tvivl om, at vi gerne vil det her, og vi kan se, at det giver et kvalitetsløft. Selvom vi bruger noget tid på det nu, regner vi med, at det i sidste instans komme til at spare os for noget tid. For det, at man er inde over nogle behandlingsforløb gør, at man hurtigt kan sætte sig ind i sagen. Så det er både en god investering for den patientoplevede kvalitet og i sidste ende også for os læger. Men det er et stykke vej endnu,” siger Peter Sørensen og tilføjer:

”Tiden bliver nødt til at arbejde for os, og strukturen skal modnes. Det er en kompliceret opgave.”

Lisa Sengeløv er også overbevist om, at ordningen med PAL løfter kvaliteten af den onkologiske behandling.

”På vores afdeling er vi glade for at have fokus på, at patienterne har en PAL, som vi kan italesætte og bruge. For det er det, patienterne ønsker, men det er bestemt også det, lægerne ønsker. Det giver bedre kvalitet både for læger og patienter,” siger hun.

Aftalen om patientansvarlig læge

Aftalen om en national model for patientansvarlig læge (PAL) blev indgået af Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner i samarbejde med flere faglige organisationer og patientforeninger i november 2016.

Det blev aftalt, at regionerne skulle igangsætte udrulningen af aftalen om PAL til alle patienter med kræft senest inden udgangen af 2017 og til at alle øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant, senest inden udgangen af 2018. Ved udgangen af 2019 skal PAL være endeligt implementeret i hele sygehusvæsnet.

I oplægget til Kræftplan IV lancerede regeringen desuden en målsætning om, at mindst 90 procent af alle kræftpatienter skal opleve at have en PAL i 2020.

NYHEDSANALYSE:

Fem vigtige input til MDT-konferencer

Intet er så godt at det ikke kan - og bør - forbedres. Det gælder også det multidisciplinære arbejde med kræftpatienter, hvilket reelt er blevet den vigtigste organisatoriske udvikling af kræftindsatsen i de senere år. Men ærligt talt, så er det projekt slet ikke i mål med de rigtige organisatoriske løsninger.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift