Får tid retur til andre end kræftpatienter
På området for hæmaturi er lægerne kommet igennem med deres ønsker til ændringer i kræftpakken, i forhold til hvem der skal udredes.
Det betyder, at færre skal udredes i et kræftpakkeforløb, og at de urologiske afdelinger dermed får mere tid til patienter med andre sygdomme end kræft.
Når den reviderede kræftpakke på området for hæmaturi vedtages inden længe, vil der være luget grundigt ud i, hvilke patienter, der skal udredes.
Det betyder, at mennesker med mikroskopisk hæmaturi (blod i urinen uden symptomer) fremover kun skal udredes, hvis de er over 60 år.
Ændringerne bygger bl.a. på resultater fra en undersøgelse på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor man over et halvt år så på undersøgelsesresultaterne fra de 3.500 mennesker, der i perioden blev udredt pga. mikroskopisk hæmaturi.
”Det viste sig, at det var under en håndfuld, som skyldtes kræft. Og det bekræftede vores fornemmelse af, at det er yderst sjældent at disse udredninger giver resultater, og at vi dermed brugte en masse ressourcer unødigt,” siger Jørgen Bjerggaard Jensen, professor, dr. med og overlæge på Aarhus Universitetshospitals Urologiske afdeling og formand for DaBlaCa.
Yderligere dokumentation på vej
Med til møderne i Sundhedsstyrelsen forud for ændringen i kræftpakken var overlæge Gitte Lam fra Herlev Hospitals Urologiske Afdeling, som også sidder i DaBlaCa’s bestyrelse. Hun er særdeles tilfreds med, at der faktisk er blevet lyttet til specialisterne og deres data. For, som hun siger, presser opfyldelsen af kræftpakkerne ressourcerne til det yderste og har for hendes egen afdelings vedkommende betydet, at man stort set ikke behandler andre end kræftpatienter. Og hvis det fortsætter sådan, vil problemerne kun vokse sig endnu større.
På hendes afdeling er man i gang med indsamling af yderligere dokumentation for værdien – eller mangel på samme – af udredning af mikroskopisk hæmaturi i kræftpakkeforløb. Og hun vil ikke blive overrasket, hvis resultatet af det hele bliver, at man i fremtiden slet ikke skal udrede folk med mikroskopisk hæmaturi, som ikke fejler andet og ingen symptomer har.
”Det vil sige, at personer med mikroskopisk hæmaturi og symptomer selvfølgelig skal udredes, men ikke nødvendigvis i kræftpakke og sygehusregi,” siger Gitte Lam.
Behov for lægelig prioritering
Jørgen Bjerggaard Jensen understreger, at ændringen i kræftpakken på hæmaturiområdet ikke giver lægerne mulighed for at prioritere, hvilke patienter det er relevant at sende ind i et kræftpakkeforløb. Og det vil man, ligesom læger på andre kræftområder, gerne have lov til, fordi det koster mange ressourcer på afdelingerne, at så mange skal i pakkeforløb. I dag
kræver hæmaturi-kræftpakken f.eks., at enhver, der har haft en lille tumor/polyp i blæren og får det igen, skal ind i et nyt pakkeforløb – også selvom tumoren ikke var kræft.
”Lægelige prioriteringer blandt disse patienter vil give god mening. Har en patient haft flere godartede polypper inden for de sidste fem år og får én mere, er der ingen grund til at kræve ham behandlet inden for 24 timer. Men desværre mener politikerne jo ikke, at vi kan prioritere de rigtige. Og det er ikke bare ærgerligt, men også dyrt for samfundet. Så den lægelige prioritering vores kolleger efterlyser, den efterlyser vi også,” siger han.
