Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Det kom der ud af debatmøde om MDT-samarbejde om lungekræft

Tværfaglige fora, hvor forskellige specialister fra begge sektorer inddrages allerede i udredningen af patienten....

Det var et af de konkrete forslag, der kom ud af det debatarrangement om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som Onkologisk Tidsskrift afholdt på Vejle Sygehus den 29. april. Ordstyrer på mødet, ledende onkolog på Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Mads Nordahl Svendsen gør i det følgende rede for det, han anser som de vigtigste pointer på mødet.

Diagnostiske MDT’er

Professor i almen medicin og fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen kom på mødet med den udmelding, at der i forbindelse med den kommende sundhedsreform, hvor man flytter en del sundhed ud i primærsektoren, er brug for, at dialogen mellem den praktiserende læge og hospitalet styrkes. Blandt andet mener han, at man skal fokusere mere på nogle af de initiativer, der er omkring de diagnostiske centre.

Konkret foreslog Frede Olesen, at man arrangerer en slags diagnostiske multidisciplinære teams (MDT’er) på tværs af sektorer for de patienter, som ikke nødvendigvis passer ind i en kræftpakke. Det kan være et forum, som både praktiserende læger og andre specialer har adgang til, hvor man sikrer en bred diagnostisk udredning, og hvor den praktiserende læge – med sin viden om patienten – bliver tilstrækkeligt inddraget i udredningsforløbet.

”Det kunne samtidig løse nogle af de udfordringer, som nogle af MDT’erne har i forhold til gerne at ville udvide med nogle flere specialer, f.eks. geriatri, kardiologi eller palliativ medicin, men hvor det bliver for komplekst, fordi der så er for mange mennesker i MDT-rummet. I stedet for at udvide de eksisterende MDT’er kunne man lave en diagnostisk MDT, som har fokus på udredning og komorbiditet,” siger Mads Nordahl Svendsen og uddyber:

”Med diagnostiske MDT’er kunne man allerede, når man er i gang med at finde ud af, om en patient har kræft, så tidligt som muligt også afklare, om der er andet, der skal udredes.”

Patientinddragelse

Der var ingen af de tilstedeværende oplægsholdere, som så det som en mulighed, at patienter kan være til stede under MDT-konferencerne. Det blev blandt andet nævnt, at det for mange lungekræftpatienter vil være en yderst ubehagelig oplevelse at se sin situation beskrevet på den måde, som det sker på MDT-konferencerne.

Det blev diskuteret, om man kunne sikre patientens stemme på MDT-konferencerne på anden vis, og der blev stillet to forslag. Det ene var, at patienten i sit forløb eller op til MDT-konferencen har samtaler med en sygeplejerske eller en anden sundhedsperson, som kan være patientens repræsentant på MDT-konferencen.

Det andet forslag, som nok havde størst opbakning, var, at MDT-mødet ikke kun skal komme frem til en ’favoritbehandlings-anbefaling’, men også andre muligheder for patienten.

”Muligvis kan MDT’erne være bedre til, når de kommer med deres favoritanbefaling, også at nævne, hvilke muligheder der er, hvis patienten ikke ønsker den behandling, MDT’en er kommet frem til, er den bedste. På den måde bliver der et større rum for patientinddragelse og større frihed for patienterne til at præge deres eget forløb. Det var en anbefaling på mødet, at man arbejder videre med den model og ser det som en mulighed for at styrke patientinddragelsen,” siger Mads Nordahl Svendsen.

Kvalitetssikring

Det blev diskuteret, hvordan man kan arbejde med kvalitetssikring og beslutningstagning på MDT-konferencerne. Blandt andet kom der et forslag om at sende patientcases rundt til alle MDT’erne inden for et område og diskutere casen nationalt. På den måde kan man lave et tværnationalt set up via MDT’erne, som kan gå ind og arbejde med ensretning og justering af de beslutninger, der bliver truffet, så man er mere på linje med hinanden. Det skal gerne føre til, at samme patientcase medfører samme beslutning på tværs af regioner.

Der var generelt åbenhed over for forslaget om at kaste sig ud i et sådant samarbejde.

Tidsforbrug og travlhed

Tidsforbrug og travlhed på MDT-konferencerne var også et tema. Der var på den ene side en holdning til, at hastigheden, hvormed man træffer beslutninger på MDT’erne, kan være et problem. På den anden side var der også en holdning til, at der ikke bør være en hård styring af, hvor mange patienter der maksimalt må være på en MDT-konference, fordi et loft kan medføre, at nogle patienter ikke får behandling til tiden.

”Der var generelt enighed om, at man hellere vil trække tiden lidt, end at man vil arbejde med et bureaukratisk maksimum. Det er dog ikke forstået sådan, at man ikke gerne vil have en henstilling til, hvad antallet af sager bør være på møderne for, at man har tid til at diskutere det,” siger Mads Nordahl Svendsen.

Evaluering af MDT

Der var en klar tilkendegivelse af, at der kan opstå uhensigtsmæssige vaner eller arbejdsfordelinger i MDT-samarbejdet. Derfor var der enighed om, at der er brug for, at man evaluerer MDT-samarbejdet, f.eks. to gange om året. Vejle Sygehus har god erfaring med at sætte sig sammen og evaluere samarbejdet og arbejde med eksempelvis roller og arbejdsfordeling i teamet.

”Det er vigtigt, at man går ind og spørger sig selv, om samarbejdet fungerer godt nok, og om man får truffet de rigtige beslutninger. Hvis vi skulle sætte det op hos os, forestiller jeg mig, at vi vil bede folk udefra om at observere nogle MDT-konferencer og så få dem til at lave et oplæg til en evaluering af samarbejdet. På den måde vil vi have nogle uvildige øjne på, hvordan det fungerer, om taletiden er ligeligt fordelt, om beslutninger er balancerede osv. Det er ikke altid, man selv kan set det,” siger Mads Nordahl Svendsen og tilføjer:

”De positive erfaringer med at evaluere, der kom frem på mødet, giver ny vind til, at det kan gøre meget for de beslutninger, der bliver truffet i MDT’erne, at man har en klarhed og et godt samarbejde.”

MDT-ledelsen

Det stod klart på mødet, at det er uklart, hvem der har MDT-ledelsen, og at MDT’erne, som det er nu, er selv-ledende organer.

”Hospitalsledelsen har naturligvis et ansvar, men mange MDT’er går på tværs af hospitalsledelsen, og nogle går også på tværs af regioner. Der blev givet udtryk for, at det ind imellem kunne være gavnligt, at man udpegede en ansvarlig ledelse for den enkelte MDT. Det blev ikke udtrykt som et stort problem, men der var situationer, hvor deltagerne synes, det kunne være rart med en entydig ledelse,” siger Mads Nordahl Svendsen.

Fakta om mødet

Under arbejdstitlen ’Sådan samarbejder speciallæger bedst om lungekræftpatienter’ afholdt Onkologisk Tidsskrift et debatarrangement om MDT-samarbejdet omkring lungekræft den 29. april 2019 kl. 9.30-16.30 på Vejle Sygehus.

Debatmødet var målrettet alle onkologer, patologer, radiologer, kirurger, lungemedicinere, læger inden for det palliative og diagnostiske specialer inden for lungekræft.

Oplægsholderne på mødet var:

  • Frede Olesen – almen praksis
  • Joseé Lausten-Thomsen, Sygehus Lillebælt – radiologi
  • Henrik Hager, Sygehus Lillebælt – patologi
  • Joan Fledelius, Hospitalsenheden Vest - klinisk fys. og nuklearmedicin
  • Torben Riis, Aarhus Universitetshospital – lungemedicin
  • Christa Nyhus, Sygehus Lillebælt – onkologi
  • Lars Møller, Aalborg Universitetshospital – thoraxkirurgi
  • Lise Mondrup, Sydvestjysk Sygehus – palliation

Arrangementet var støttet af industrien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift