Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Flere nyheder inden for immunterapi-biomarkører

ASCO: Årets ASCO-kongres har ikke budt på de store nyheder på modermærkekræftområdet, men der har været spændende nyt inden for biomarkører. Det fortæller læge Troels Holz Borch fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital.

Han fremhæver blandt andet et større studie, som bekræfter værdien af nogle af de biomarkører, som man allerede kender. Det drejer sig blandt andet om tumormutationsbyrde (TMB) og en genekspressionsprofil med fokus på signaleringsveje for interferon gamma (IFNG), som er undersøgt i 77 patienter med metastatisk modermærkekræft behandlet med enten en PD1-hæmmer eller en PD1-hæmmer plus anti-CTLA-4-antistof.

Studiet viser, at der er 100 procent responsrate ved behandling med PD1-hæmmere hos patienter med metastatisk modermærkekræft, som har høj mutationsbyrde og aktiveret IFNG-signalering. Det går også patienter, som kun har den ene af markørerne, godt, mens patienter, som ikke har nogen af markørerne, har en lavere responsrate.

I studiet har australske forskere lavet analyser på nogle af de patenter, som responderer på behandling med PD-hæmmere på trods af, at de ikke har nogle af de to markører. Her viser analysen, at patienterne kun havde midlertidig gavn af behandlingen.

”Det betyder, at det for denne gruppe af patienter kan være en god ide at lægge noget andet behandling oveni immunterapien,” siger Troels Holz Borch.

Han pointerer, at studiets resultater ikke får direkte klinisk betydning med det samme, fordi resultaterne skal valideres.

Ny markør for immunterapi-effekt i lungekræft

ASCO har også budt på studier vedrørende nye biomarkører for immunterapi, de fleste case-baserede. Et af de største studier var inden for metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvor det blev vist, at patienter med en bestemt og relativt hyppig mutation (mutation i genet STK11/LKB1) ikke har gavn af tillæg af en PD1-hæmmer (Keytruda (pembrolizumab)) til standard kemoterapi, uafhængigt af deres udtryk af PD-L1.

”Hvis man kan identificere disse patienter med det samme, kan man lade være med at give dem immunterapi, når man ved, at de ikke får respons, men kun bivirkninger. Det er helt klart interessant, men det er ikke sikkert, at det gælder inden for andre kræftsygdomme,” siger Troels Holz Borch.

Han spår, at det næste store fremskridt inden for immunterapi generelt bliver bedre behandling af de undergrupper, som ikke har gavn af enkeltstofbehandling.

”Støvet er ved at lægge sig efter, at immunterapien er kommet frem, og jeg tror at det, der kommer til at ske nu, er, at man, gennem biomarkører og genomiske analyser, kommer til at få en større forståelse af, hvilke patienter som skal tilbydes immunterapi, og hvilke der ikke skal. Den viden kommer også uundgåeligt til at føre til, at der bliver fundet nye mål for fremtidig behandling,” siger Troels Holz Borch og fortsætter:

”Jeg tror, at udviklingen over de næste måske ti års tid vil føre til, at vi får kombinationsbehandlinger til definerede undergrupper, som har brug for mere end bare et enkelt stof immunterapi.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift