Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Cirkulerende tumor-DNA er helt klart noget, der er på vej ind i klinikken. Teknikkerne bliver bedre og bedre og kan detektere DNA’et på en mere og mere sensitiv måde,” siger Morten Mau.

Cirkulerende tumor-DNA er på vej ind i klinikken

ASCO: Et af de hotteste emner på kræftområdet lige nu er cirkulerende tumor-DNA, hvor man via en blodprøve kan spore DNA-stumper fra kræfttumoren. Det fortæller overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalets onkologiske GI-team.

”Cirkulerende tumor-DNA er helt klart noget, der er på vej ind i klinikken. Teknikkerne bliver bedre og bedre og kan detektere DNA’et på en mere og mere sensitiv måde,” siger han.

Et af de områder, der er meget fokus på, og hvor man er kommet relativt langt med cirkulerende tumor-DNA, er som en måde at monitorere behandlingen på, f.eks. behandling med immunterapi og målrettet behandling. Her kan man vurdere behandlingens effekt efter, om mængden af tumor-DNA falder eller stiger.

Cirkulerende tumor-DNA som evaluering af behandlingen bruges stadig først og fremmest i eksperimentelle og protokollerede sammenhænge, men Morten Mau-Sørensen forventer, at målingen bliver standard i klinikken inden for en overskuelig fremtid.

”Man er ret langt, men bruger endnu ikke metoden på rutinebasis. Der er imidlertid mange data, som viser, at cirkulerende tumor-DNA er en stærk måde at holde øje med, om behandlingen virker,” siger han.

En anden udvikling, som Morten Mau-Sørensen også forventer kommer i brug i den nærmeste fremtid, og som der allerede er gode data på for både bryst- og tyktarmskræft, er måling af cirkulerende tumor-DNA til at bestemme, hvilke patienter som skal have adjuverende kemoterapi, det vil sige kemoterapi efter operation for at forebygge tilbagefald.

”Vi ved, at nogle patienter kureres med operation, men at en del får tilbagefald. I øjeblikket kan vi ikke rigtigt skelne mellem dem, men vurderer blandt andet efter det stadie, sygdommen er i. Adjuverende kemoterapi medfører, at flere overlever, men vi overbehandler alle dem, som ikke har mere kræft i kroppen, fordi kirurgen har fjernet den. Cirkulerende tumor-DNA vil kunne hjælpe med at udvælge de patienter, som har brug for adjuverende kemoterapi,” siger Morten Mau-Sørensen.

På Aarhus Universitetshospital kører i øjeblikket en protokol, hvor man måler cirkulerende tumor-DNA for tyktarmskræftpatienter, der har lavstadiesygdom, og giver dem adjuverende kemoterapi, hvis de har cirkulerende tumor-DNA i blodet.

Fremtidsscenarium er screening for kræft

Som et eksempel på et område, hvor cirkulerende tumor-DNA allerede bliver brugt i klinikken nævner Morten Mau-Sørensen et FDA-godkendt cirkulerende tumor-DNA assay, hvor man via måling af cirkulerende tumor-DNA kan se, om en lungekræftpatient har en EGFR-mutation og dermed skal have målrettet behandling med en TKI-hæmmer.

En anden hot tendens lige nu er muligheden for at opdage subkloner, det vil sige resistens, ved hjælp af cirkulerende tumor-DNA.

Endelig er der data, der tyder på, at man kan karakterisere en tumor lige så godt ved hjælp af cirkulerende tumor-DNA, som man kan ved at tage en vævsprøve.

”Hvis man tager en blodprøve, der viser, at der er cirkulerende tumor-DNA, behøver man ikke at bioptere patienten. På den måde kan man undgå at bioptere en hel del patienter,” siger Morten Mau-Sørensen.

Et af potentialerne ved cirkulerende tumor-DNA er at bruge metoden til at screene for kræft.

”Det vil være fantastisk, hvis man kan screene patienter for cirkulerende tumor-NDA og på den måde se, om de har kræft. Men det ligger nok langt ude i fremtiden,” siger Morten Mau-Sørensen.

En ulempe ved cirkulerende tumor-DNA er, at prøven skal tages på det rigtige tidspunkt.

”Den skal tages, når patienten er i behandling eller har progression. For hvis man måler cirkulerende tumor-DNA og ikke finder noget, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er kræft. Hvis man derimod tager en blodprøve, og der er cirkulerende tumor-DNA, så er der med sikkerhed kræft,” siger Morten Mau-Sørensen og fortsætter:

”Problemet er, at sensitiviteten ved målingen endnu ikke er høj nok. Hvis man har en lille tumor, som man ikke kan se på scanning, og patienten ikke har symptomer på kræft, er der heller ikke så meget cirkulerende tumor-DNA i blodet. Ideen er at kunne fange det cirkulerende tumor-DNA, før patienten har så svær sygdom, at han eller hun ikke kan helbredes. Der er vi ikke endnu, men der er masser af forskellige firmaer, som prøver at komme derhen. Det ville være helt fantastisk.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift