Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Overblik efter ASCO: Her er professor Niels Kromans vurdering

Niels Kroman

ASCO: Årets største ASCO-nyhed er, at der ikke er nogen store nyheder. Sådan lyder konklusionen fra professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.

”Der er ikke nogen game changere inden for de store områder i år. Så vi kan berolige beslutningstagerne med, at vi ikke kommer hjem med en ordentlig pakke og siger: ”Nu skal I bare se, hvad vi godt kunne tænke os, at patienterne skal have.” Sagen er, at der i år ikke er nogen større gennembrud,” siger Niels Kroman og fortsætter:

”Både medicinalindustrien og forskerne har en, forståelig, interesse for at gøre nyhederne lidt større, end de måske er. Min opgave er, at jeg selvfølgelig ikke skal tage håbet fra folk, men jeg skal heller ikke give et urealistisk håb. Det rykker ikke i år. That’s it.”

Niels Kroman underbygger sin vurdering med at henvise til betydningen – eller manglen på samme – af de fire studier, der var udvalgt til årets Plenary Session, som er her, de studier, der vurderes som de mest banebrydende, præsenteres.

”Når ASCO har udvalgt de fire studier ud, som var på Plenary Session, ud som de mest banebrydende i år, er det, fordi der ikke er en stor kioskbasker i år. Der er nogle små skridt inden for nogle små subgrupper, men ikke noget, der rykker det store,” siger Niels Kroman.

Et af studierne på Plenay Session viste, at patienter med fremskredent eller metastatisk bindevævskræft (avanceret sarkom) ingen fordel har af at blive behandlet med Lartruvo i kombination med doxorubicin, sammenlignet med doxorubicin alene.

”Sarkomer udgør mindre end én procent af kræfttilfældene, så det er en sjælden fisk. Og resultatet fra studiet var negativt. Midlet er blevet godkendt på basis af fase II-data, og USA har brugt over en milliard kroner på at behandle med det. Nu viser studiets fase III-del, at det ikke virker. Det er bestemt et stort, flot studie, men at det betragtes som en af de fire største nyheder, siger noget om, at der ikke er de store nyheder i år,” siger Niels Kroman.

Han er heller ikke imponeret over det studie på Plenary Session, som viste, at PARP-hæmmeren Lynparza (olaparib) kan forbedre den progressionsfrie overlevelse for patienter med bugspytkirtelkræft markant i forlængelse af første linje platinbaseret kemoterapi.

”Bugspytkirtelkræft er en kæmpe dræber, så det er selvfølgelig glædeligt, at der er en behandling, der forbedrer overlevelsen. Men vi taler om en subgruppe, som har BRCA-mutation, hvilket gælder fem-seks procent af patienter med bugspytkirtelkræft. Det, synes jeg, kendetegner de resultater, jeg har set i år, hvor man inden for forskellige sygdomme finder subgrupper, som har gavn af en bestemt behandling,” siger Niels Kroman.

Udover de to ovennævnte studier bød Plenary Session på et studie, som viser, at Xtandi (enzalutamid) i tillæg til standardbehandling forbedrer overlevelsen signifikant for patienter med nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft, samt et studie, der viser, at den sundhedsreform, som Barack Obama indførte, har udlignet forskellen mellem, hvor lang tid der går, før hhv. en hvid og en sort kræftpatient kommer i behandling i de stater, som har implementeret ordningen.

Kultur