Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Der, hvor det skal stå sin prøve, før det ændrer vores praksis, vil være, hvis det forlænger overlevelsen,” siger overlæge Mads Agerbæk om resultaterne af IMvigo130-studiet.

Immunterapi plus kemo forlænger PFS ved metastatisk blærekræft

ESMO: Patienter med metastatisk blærekræft har længere progressionsfri overlevelse (PFS), når de behandles med førstelinje-immunterapi og kemoterapi, end når de behandles med kemoterapi alene.

Det viser resultater fra fase III-studiet IMvigor130, som mandag blev præsenteret (Abstrakt LBA14) på ESMO-kongressen i Barcelona.

Resultaterne viser, at kemoterapi plus Tecentriq (atezolizumab) forlænger den gennemsnitlige tid til progression med to måneder i forhold til kemoterapi alene. Patienter, der fik immunterapi-kombinationen, havde 18 procent reduceret sandsynlighed for progression.

”Det er spændende resultater, men data er endnu ikke modne til, at vi har en sikker afgørelse af samlet overlevelse. Her i den tidlige analyse er der ikke en signifikant forskel. Der er forskel i den tid, der går, før patienterne progredierer, men der, hvor det skal stå sin prøve, før det ændrer vores praksis, vil være, hvis det forlænger overlevelsen,” siger overlæge Mads Agerbæk fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

I IMvigor130 blev 1.213 patienter med metastaserende blærekræft fra 35 lande randomiseret 1:1:1 til enten Tecentriq plus platinbaseret kemoterapi (arm A), Tecentriq alene (arm B) eller placebo plus platinbaseret kemoterapi (arm C). Efter en median opfølgning på 11,8 måneder var median PFS 8,2 måneder i arm A og 6,3 måneder i arm C (HR: 0,82 (95 procent konfidensinterval [CI] 0,70– 0,96; P = 0,007).

I en interimanalyse var den samlede gennemsnitlige overlevelse 16,0 mod 13,4 måneder i henholdsvis arm A og C (HR 0,83; 95 procent Cl 0,69–1,00; P = 0,027) og 15,7 mod 13,1 måneder i henholdsvis arm B og C (HR 1,02; 95 procent Cl 0,83-1,24). Der var en tendens til forbedret overlevelse hos patienter med overekspression af PD-L1, der blev behandlet med Tecentriq alene sammenlignet med kemoterapi.

Flere langtidsoverlevere

Objektive responsrater var hhv. 47 procent, 23 procent og 44 procent i arm A, B og C. Komplette responsrater var 13 procent, seks procent og syv procent i hhv. arm A, B og C.

Mads Agerbæk bemærker, at de komplette responser var omkring dobbelt så sandsynlige med immunterapi-kombinationen sammenlignet med kemoterapi eller immunterapi alene.

”Når der er flere komplette responser, vil der også være flere, der bliver langtidsoverlevere. Vi vil gerne havde så mange til at leve så længe som muligt, men vi vil også gerne helbrede nogen. Vi ved, at det er få, men hvis vi kan fordoble mængden af patienter, som bliver varigt helbredt, fra måske fem til ti procent, vil det være en kæmpe gevinst. Så vil det helt klart være noget, der vil ændre vores praksis," siger Mads Agerbæk og fortsætter:

"Desuden viser studiet sammenlignelig overlevelse ved kemoterapi og immunterapi alene, hvilket for patienter, som ikke er cisplatiegnede, betyder at immunterapien synes at være et lige så effektivt behandlingstilbud som det, der aktuelt tilbydes de cisplatinegnede.”

Han lægger også vægt på, at der ikke er uventet toksicitet ved at kombinere Tecentriq og kemoterapi. Bivirkningerne fra kemoterapi-immunterapikombinationen var i overensstemmelse med undersøgelser i andre solide tumorer, og bivirkninger, der førte til behandlingsstop, forekom hos 34 procent, seks procent og 34 procent af patienterne i hhv. arm A, B og C.

”Det er meget gennemførligt og kan sagtens lade sig gøre at kombinere de to behandlinger. Det er rigtig vigtigt at vide,” siger Mads Agerbæk.

Urothelialkræft, hvoraf cirka 90 procent stammer fra blæren, er den femte mest almindelige kræft i Europa. Cisplatin-baseret kemoterapi har været den første førstelinjebehandling for metastatisk sygdom siden 1980'erne. Op til halvdelen af ​​patienterne er imidlertid ikke i god nok stand til at modtage behandlingen, mens de behandlede overlever i gennemsnit cirka 15 måneder.

Immunterapier såsom PD-L1-hæmmerne Tecentriq, Opdivo (nivolumab) og Keytruda (pembrolizumab) er godkendt til patienter, der ikke er egnede til eller ikke reagerer på kemoterapi. IMvigor130 er det første offentliggjorte fase III forsøg, der tester kombinationen af ​​kemoterapi og immunterapi hos patienter med urinvejskræft.

Forskere kortlægger proteinnetværk bag tumorvækst i lungerne

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden kortlagt de netværk af proteiner, der kontrollerer de signalveje, som kræftceller bruger til at sprede sig i lungevævet. Studiet skal bruges til at forbedre eksisterende kræftbehandling og udvikle nye lægemidler.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift