Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæge evaluerer Medicinrådet: Det syvende princip er en myte

Jon Lykkegaard Andersen

Det er en myte at læger har en mulighed for at give deres patienter nye behandlinger også selvom Medicinrådet har sagt nej. Det mener overlæge Jon Lykkegaard Andersen, Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Han holder oplæg om Medicinrådets arbejde på konferencen 'Lever Medicinrådet op til forventningerne?', som Onkologisk Tidsskrift afholder onsdag den 4. december i Vartovs store sal, København K.

Da Folketinget skabte Medicinrådet, byggede man rådets arbejde op på syv principper. Men selvom sundhedsministeren har stadfæstet, at det syvende princip er gældende, har lægerne ikke en reel mulighed for at benytte sig af det, siger Jon Lykkegaard Andersen. 

”Jeg kan godt gå til min ledelse og sige, at jeg tror, at en patient, vil have stor gavn af en behandling, men hvis den ikke er godkendt af Medicinrådet, så er det ikke en behandling, jeg får lov til at give,” siger overlæge Jon Lykkegaard Andersen, Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Folketinget vedtog i marts 2016 forud for Medicinrådet syv principper for prioritering af sygehusmedicin. Det syvende princip siger, at det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Ministeren har meldt ud, at det syvende princip skal følges.

Jon Lykkegaard Andersen mener, at hvis man som læge vurderer, at det for den enkelte patient vil betyde meget, om han eller hun kan få den pågældende behandling, så kan det hurtigt komme til at ende med en diskussion omkring det syvende princip.

”Det syvende princip støder mod, at der ikke er nogen hospitalsdirektioner, som vil betale for en behandling, Medicinrådet ikke har godkendt. Det er en myte at tro, at en læge kan bede om en behandling via Folketingets syvende princip, når Medicinrådet ikke har godkendt lægemidlet," siger Jon Lykkegaard Andersen, som ikke forstår politikernes billede af, hvad det syvende princip kan bruges til.

”Jeg oplever ikke, det er vores virkelighed, at vi kan søge og få tilladelse til at bruge en behandling, som Medicinrådet ikke har godkendt. Forståelsen for, hvordan hospitalsledelsen fungerer, er helt skudt ved siden af - for, hvis der bliver sagt nej til en behandling i Medicinrådet, så er det ikke en behandling, man får lov til at give,” siger han.

Selvom Jon Lykkegaard Andersen står uforstående over for politikerens billede af, hvad det syvende princip kan bruges til i praksis, så har han det sådan, at han overordnet mener, at der fra kræftlægerenes side er stor forståelse for, at Medicinrådet sidder med nogle vanskelige prioriteringer, når de skal beslutte, hvilke specialer de vil tilføre penge.

”Vi kan mærke, at vi er kommet i skudlinjen hos mange af de andre specialer, fordi vi bruger rigtig mange penge på kræftbehandling. Nogle gange kan man få det indtryk, at hele grunden til, at sygehusvæsnet  har det svært økonomisk alene er fordi, der bliver brugt for mange penge på dette område,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Han mener, at man altid kommer til at skulle lave prioriteringer i samfundet, men hvis man vælger, at man vil nedprioritere midler til f.eks. behandling på kræftområdet, så må politikerne melde det ud og forventningsafstemme det med patienterne og deres pårørende, så de på forhånd ved, at de ikke altid får den behandling, der måske kunne hjælpe dem, fordi vi har valgt at prioritere pengene til nogle andre områder, der har mere påtrængende behov.

”Jeg er enig med Hanne Rolighed Christensens i, at vi savner en overordnet diskussion af, hvordan vi vil prioritere midlerne i vores hospitalsvæsen. Det er hverken rimeligt eller godt for tilliden mellem patient og læge, hvis vi blot skubber den diskussion ud i et tilfældigt hospitalsambulatorium,”, siger Jon Lykkegaard Andersen 

Jon Lykkegaard Andersen mener overordnet, at det er væsentligt, at lægerne følger Medicinrådets arbejde, da rådets afgørelser er centrale for, hvilke muligheder lægerne har for at vælge medicinske behandlinger efterfølgende. 

”Vi følger de forskellige forskningsresultater på tæt hold. Både, hvad der publiceres i tidsskrifter, og hvad der præsenteres på internationale forskningskonferencer. Så vi er generelt godt informeret om, hvad der sker af udvikling på de specialer vi følger.

Vi ved, hvad der kommer af behandlingsvejledninger fra især udenlandske selskaber og hvad vi selv undersøger herhjemme – og så får det en central betydning, når Medicinrådet skal godkende medicinen til brug i Danmark. Det kan godt være, der forelægger godkendelser hos FDA og EMA, men ultimativt er det jo sådan, at hvis de medicinske behandlinger skal komme patienterne til gavn, så er det igennem Medicinrådet, det skal ske,” siger Jon Lykkegaard Andersen som baggrund for, hvorfor det er relevant for læger at følge med i Medicinrådets afgørelser.

Bekymrede kræftlæger

Jon Lykkegaard Andersen oplever, at kræftlægerne er bekymrede for baggrunden for den indikationsbegrænsning, som man lægger på en del af de nye lægemidler:

”Det, jeg synes, man har oplevet inden for lungekræft i den seneste tid, er, at der blevet lagt nogle indikationsbegrænsninger på nogle lægemidler på et fagligt noget spinkelt grundlag. Man laver nogle analyser af subgrupper i de forskellige studier, som jeg synes, at alle involverede fagligt må have svært ved at stå på mål for,” siger han. 

Han mener, at Medicinrådet gør det samme, som man altid har hånet medicinalindustrien for. De ser på nogle subgruppeanalyser på nogle meget små patientgrupper og vurderer ud fra nogle studier, hvor data enten er dårlige eller ikke eksisterende, at de ikke skal have behandlingen. Han mener i den forbindelse, at der mangler fagligt belæg for, at det er sådan, det hænger sammen: 

”Det ville være i orden, hvis Medicinrådet bare meldte ud, at det er økonomien, det handler om, når behandlinger bliver afvist, men i øjeblikket fedter man det ind i en faglig lag tynd fernis, som skal forklare, hvordan Medicinrådets afgørelser hænger sammen – og det mener jeg er uheldigt ,” siger Jon Lykkegaard Andersen. 

Kræftområde med social slagside


I tilfælde, hvor der enten er en godkendelsesproces i gang eller man ikke har godkendt den pågældende medicinske behandling endnu, kan man søge den lokale lægemiddelkomite om at få behandling til enkeltpatienter. Jon Lykkegaard Andersen fortæller, at det har de i nogle tilfælde gjort på hans afdeling, men med svingende resultater.

”Jeg synes, at det er en tidskrævende og besværlig proces, men alligevel har vi gjort det for patienternes skyld. Nogle gange har vi fået ja og andre gange nej,” siger han.

Han oplever derudover, der er en risiko, at der kan opstå social ulighed i kræftbehandling, fordi det oftest er de stærkeste patienter og dem, der kan råbe højest, som kommer længst med at få behandling 

”Det skal forstås på den måde, at hvis man presser voldsomt på, så er der en måske en større tendens til, at lægerne søger de ekstra lægemidler. Om de så får dem eller ej og har gavn af dem, det ved man ikke,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Særligt for lungekræftområdet kan der være social slagside, ”for lungekræft er bare ikke en overklassesygdom,” siger Jon Lykkegaard Andersen. Han mener, at sygdommen har enorm stigma. Spørger man danskerne, vil et flertal mene, det er kræftpatienternes egen skyld, at de har fået lungecancer. 

”Man ser jo ikke Kræftens Bekæmpelse stille stort op, at nu samler de ind til lungecancer ligesom de gør til eksempelvis brystkræft. Så alene på grund af stigmatiseringen, kan det være svært at trænge igennem, hvis man har en behandling, der virker godt,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Fagudvalgsarbejde er ikke  et fritidsarbejde

Jon Lykkegaard Andersen er overordnet enig i, at der skal være habilitetskrav til fagudvalgene i Medicinrådet.  

”Det synes jeg er fornuftigt nok, og jeg har ikke noget at udsætte på de folk, jeg kender inden for lungekræftområdet. De mennesker, der sidder dér, er både dygtige og engagerede, og de ved en masse om den sygdom, de er med til bedømme lægemidler indenfor, så jeg mener ikke, at habilitetskravet er et problem der,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Derimod har han et issue med, at man fra regionernes side har en forventning om, at man dybest set udfører et ikke ubetydelig del af arbejdet i sin fritid. Han oplever, at der er mange eksempler på, at dygtige og vidende medlemmer af fagudvalg som bruger lang tid på at forberede sig og at følge med, og han mener, at det dybest set er urimeligt, at der ikke er afsat reel tid indenfor folks normale arbejdstid til at udføre denne opgave.

”Derfor har jeg det sådan, at så længe det foregår på den måde, så er det ikke særlig attraktivt at være med i Medicinrådets fagudvalg. Jeg synes simpelthen ikke, at den manglende honorering af så vigtigt arbejde står mål med det, man kommer til at bruge af ressourcer,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Hvis man som speciallæge skal have de bedste forudsætninger for at deltage i Medicinrådets arbejde, er det nødvendigt, at man løbende efteruddanner sig. Hidtil har medicinalvirksomhederne tilbudt speciallæger efteruddannelse, men med Medicinrådets habilitetskrav, er det ikke muligt. Alligevel mener Jon Lykkegaard Andersen, at der er forståelse hos de fleste ledelser for, at man er nødt til at betale for efteruddannelse selv. 

”Det gør vi i hvert fald her på Herlev Hospital, hvor det er sådan, at man dækker de kongresser, som de pågældende læger i fagudvalgene skal til. Hvor længe man imidlertid gør det, hvis der kommer en sparerunde, hvor valget står mellem efteruddannelse til speciallæger og fyring af fire sygeplejersker, er jeg lidt usikker på,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Han forestiller sig, at hospitalsledelserne kunne finde på at spare på efteruddannelse i de år, hvor der er knappe økonomiske ressourcer. 

”Pengene til efteruddannelse er lette at tage, for de gør knap så ondt på på afdelingerne, og derfor synes jeg, at det er et usikkert budget, indtil den dag kommer, hvor regionerne melder ud, at der er reserveret penge til at efteruddanne speciallæger,” siger Jon Lykkegaard Andersen. 

Han peger på, at Medicinrådet under regionerne selv bør betale for efteruddannelse af speciallæger.

”Jeg synes ikke, at det er et urimeligt krav, at man beder nogle speciallæger om at udføre en opgave – og så skal man selvfølgelig også sørge for, at de er opdateret, så de kan klare opgaven. På den måde er man også ude over, at efteruddannelse for nogen vil være et fravalg på grund af habilitetskravet,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Han oplever i øvrigt at ledelsen i Region H, hvor Jon Lykkegaard Andersen er ansat, har været lydhøre overfor at dække omkostningerne til efteruddannelse for speciallæger. 

Forskere kortlægger proteinnetværk bag tumorvækst i lungerne

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden kortlagt de netværk af proteiner, der kontrollerer de signalveje, som kræftceller bruger til at sprede sig i lungevævet. Studiet skal bruges til at forbedre eksisterende kræftbehandling og udvikle nye lægemidler.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift