Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Immunterapi giver klinisk fordel i MSI-H/dMMR ikke-kolorektalkræft

Behandling med Keytruda (pembrolizumab) giver en klinisk fordel blandt patienter med tidligere behandlet ikke-resekterbar eller metastatisk MSI-H/dMMR ikke-kolorektalkræft.

Det viser resultater fra fase II-studiet KEYNOTE-158, hvor forskere har undersøgt effektiviteten af ​​Keytruda hos patienter med tidligere behandlet, avanceret ikke-kolorektalkræft, som har MSI-H (høj mikrosatellit-ustabilitet) og dMMR (DNA-mismatch-reparation). Det primære endepunkt var objektiv responsrate (ORR).

Undersøgelsen inkluderede 233 patienter med 27 forskellige tumortyper. De mest almindelige tumortyper var livmoderkræft, galdegangskræft og kræft i bugspytkirtlen. Kvalificerede patienter med histologisk/cytologisk bekræftet MSI-H/dMMR ikke-resekterbar eller metastatisk ikke-kolorektalkræft, der oplevede svigt med forudgående behandling, fik Keytruda 200 mg hver tredje uge i to år eller indtil sygdomsprogression, uacceptabel toksicitet eller patient-abstinens. Radiologisk billeddannelse blev udført hver niende uge i det første behandlingsår og derefter hver tolvte uge. Median opfølgning var 13,4 måneder.

Resultaterne viser, at samlet respons (ORR) var 34,3 procent, mens median progressionsfri overlevelse (PFS) var 4,1 måneder og median samlet overlevelse (OS) 23,5 måneder.

Behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 151 patienter (64,8 procent). 34 patienter (14,6 procent) havde grad 3 til 5 behandlingsrelaterede bivirkninger. Grad 5 lungebetændelse forekom hos en patient. Der var ingen andre behandlingsrelaterede dødelige bivirkninger.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer på baggrund af resultaterne, at behandling med Keytruda viser varig klinisk fordel hos patienter med metastatisk eller ikke-resekterbar MSI-H/dMMR ikke-kolorektal kræft, som har oplevet progression på eller været intolerant over for tidligere behandling.

dMMR-tumorer repræsenterer cirka to-fire procent af alle diagnosticerede kræftformer og opstår hos personer med et arveligt genetisk syndrom eller, oftere, som sporadiske tilfælde. De diagnosticeres med varierende frekvens på tværs af forskellige kræftformer, eksempelvis i 17-33 procent af livmoderkræft, ni-22 procent af gastrisk kræft, seks-13 procent af kolorektalkræft og med lavere frekvenser i andre kræftformer (f.eks. sarkomer, blære-, prostata-, bryst-, nyrecelle-, bugspytkirtel-, småcellet lunge- og skjoldbruskkirtelkræft).

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift