Jøsses, de virker altså, de nye lægemidler

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie finder kræftdræbende effekt ved ikke-onkologiske lægemidler

I alt 49 lægemidler, som ikke er rettet mod kræft - herunder Antabus og et diabeteslægemiddel - kan have en kræftdræbende effekt. Det mener amerikanske forskere, som har testet kræftbekæmpende egenskaber ved mere end 4.500 ikke-kræftmedicinske stoffer.

Studiet er offentliggjort i Nature Cancer og er det hidtil største, der har brugt Broad Institute's Drug Repurposing Hub, som er en samling prøver af mere end 6.000 medikamenter og forbindelser, der enten er godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) eller har gennemgået kliniske forsøg i tidlige stadier, der viser, at de er sikre hos mennesker.

I studiet testede forskerne lægemidlerne på 578 forskellige kræftcellelinjer ved hjælp af PRISM, som er en molekylær DNA-stregkodningsmetode. I alt testede de 4.518 forbindelser og fandt 49 ikke-onkologiske medikamenter, der var i stand til selektivt at dræbe kræftcellelinjer.

De fleste af de ikke-onkologiske medikamenter, der dræbte kræftceller i undersøgelsen, gjorde det ved at interagere med et tidligere ukendt molekylært mål. Nogle af de medikamenter, forskerne identificerede, så ikke ud til at virke ved at hæmme et protein, men ved at aktivere et protein eller stabilisere en protein-protein-interaktion. F.eks. fandt forskerteamet, at næsten et dusin ikke-onkologiske lægemidler dræbte kræftceller, der udtrykker et protein kaldet PDE3A ved at stabilisere interaktionen mellem PDE3A og et andet protein kaldet SLFN12 - en tidligere ukendt mekanisme for nogle af disse lægemidler.

Og det antiinflammatoriske lægemiddel tepoxalin, oprindeligt udviklet til brug hos mennesker, men godkendt til behandling af slidgigt hos hunde, dræbte kræftceller ved at ramme et ukendt mål i celler, der overudtrykker proteinet MDR1, der ofte driver resistens over for kemoterapimidler.

Forskerne var i stand til at forudsige, om visse medikamenter kunne dræbe hver cellelinje ved at se på cellelinjens genomiske træk, såsom mutationer og methyleringsniveauer. Dette antyder, at disse funktioner en dag kunne bruges som biomarkører til at identificere patienter, der mest sandsynligt vil drage fordel af visse lægemidler. F.eks. dræbte alkoholafhængighedsmidlet Anatabus (disulfiram) cellelinjer, der bærer mutationer, der forårsager udtømning af metallothioneinproteiner. Forbindelser indeholdende vanadium, oprindeligt udviklet til behandling af diabetes, dræbte kræftceller, der udtrykte sulfattransportøren SLC26A2.

Forskerne udvalgte fire stoffer til at gennemgå yderligere test for bedre at forstå, hvordan de angriber og dræber kræftceller. De fire lægemidler omfatter Antabus, et diabetesmiddel, et antiinflammatorisk lægemiddel (tepoxalin) og et til behandling af gigtsmerter hos hunde.

Ifølge forskerne kan de nye lægemiddelmål og -mekanismer, som de har identificeret, være værdifulde både til nye behandlingsmetoder og til at genbruge ældre lægemidler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift