Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
“Hvis jeg får en patient ind, som er meget bange for at have kræft, så nytter det ikke noget, at jeg skruer yderligere op for frygten, og patienten slet ikke møder op til udredningen på hospitalet,” siger John Brodersen.

Hovedstaden kritiseres for krav om at patienter skal være orienteret om kræftpakke

Kravet om, at praksislægerne i deres henvisninger til kræftpakkeforløb altid skal gøre det klart, at de har orienteret patienterne om deres kræftmistanke, er urimeligt og et udtryk for mangel på forståelse for praktiserende lægers arbejde, mener professor og praktiserende læge John Brodersen.

Hans reaktion kommer efter Region Hovedstaden har gjort det klart, at der ellers er det grund nok til at afvise henvisningerne, som belyst i en ny audit fra kvalitetsenheden KAP-H.

“Hvis jeg får en patient ind, som er meget bange for at have kræft, så nytter det ikke noget, at jeg skruer yderligere op for frygten, og patienten slet ikke møder op til udredningen på hospitalet. Så det må også være i orden at sige, at jeg skal udelukke, at patienten ikke fejler noget alvorligt uden specifikt at bruge ordet kræft,” siger John Brodersen.

Han fortæller, at kravet for nylig skabte en del diskussion i en arbejdsgruppe for et specifikt kræftpakke-forløb, som han er medlem af, nemlig ‘Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, som kan være kræft’.

“Region Hovedstaden tog selv kravet op på mødet og fortalte, at det var en afvisningsgrund hos dem. Og det protesterede både almen praksis og de fire andre regioner over og sagde, at det ikke er et rimeligt krav. Så det krav burde regionen sløjfe,” siger han og tilføjer, at repræsentanten fra Region Hovedstaden lyttede til kritikken.

““Hvis du spørger mig som praksislæge, så er det et krav, man ikke skal have med, for jeg henviser på rigtig mange forskellige måder alt afhængig af, hvad det er for en patient, jeg sidder overfor. Og de her kræftpakker dækker jo ikke det hele - det handler også om anden alvorlig sygdom. Og det med at sige, at jeg skal udelukke, at du fejler noget alvorligt, det er jo også at sige, at jeg skal udelukke, at du har kræft. Det er bare sagt på en blidere måde,” siger han.  Han synes ikke, at kravet afspejler den sammenhæng, han som praksislæge prøver at skabe i et patientforløb.

“At jeg altid skal sige ordet ‘kræft’ som praksislæge, det er et udtryk for en manglende forståelse for mit arbejde,” siger John Brodersen. Han nævner, at hans ph.d.-studerende Christina Damhus har dokumenteret, at regionerne har meget forskellig praksis i forhold til at afvise henvisninger på bl.a. kræftområdet. Og han bider mærke i, at ingen af de andre regioner har valgt at stille det krav. Her står Region Hovedstaden alene.

“Der er ikke nogen koordinering mellem regionerne i forhold til, hvilke krav, der skal være opfyldt for, at en henvisning bliver accepteret. Det kan skabe ulighed i sundhed,” siger han.

Han ser nogle etiske problemer ved, at Region Hovedstaden på den måde afviser kræftpakke-henvisninger på grund af nogle få manglende oplysninger.

“Når patienterne kommer til os, fordi de frygter at være alvorligt syge, og vi bekræfter dem i, at det kan være en mulighed, så skal vi jo ikke sende dem ind i et system fyldt med flaskehalse og barrierer. Så skal patienten selvfølgelig føle, at der bliver taget hånd om dem og at de bliver undersøgt og får iværksat den nødvendige behandling,” siger han.

Karin Friis Bach: Større diskussion

Regionsrådets næstformand forsvarer krav Karin Friis Bach, næstformand for Region Hovedstadens regionsråd og formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, synes ikke det er urimeligt at kræve, at patienten skal være oplyst om henvisningen til kræftpakkeforløb.

“Der kan selvfølgelig være særlige tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at praksislægen bruger ordet ‘kræft’ overfor patienten. På den anden side synes jeg også, at der skal rigtig meget til, at praksislægen ikke fortæller patienten det. For selv om der er risiko for, at nogle patienter har svært ved at håndtere det, så vil mange sandsynligvis alligevel opdage, at det netop er det, der er sat i værk, når undersøgelserne går i gang. Der skal ikke mere til end at en sekretær modtager dem med et: Nå, du er i kræftpakkeforløb,” siger Karin Friis Bach.

At sikre åbenhed om praksislægernes kræftmistanke synes hun også falder i tråd med sundhedsvæsenets generelle åbenhed om, hvad der står i patienternes journaler. Enhver dansker kan logge sig på sundhed.dk og løbende følge med i alt fra blodprøvesvar over billeddiagnostik til lægens beskrivelser - også før de har talt med lægen.

“Patienterne har ret til at vide, hvad der foreligger af f.eks. blodprøvesvar og hvad der bliver tænkt om dem,” siger hun og pointerer, at der kan der være enkelte patienter, der måske har brug for særlige tiltag, fordi de er for psykisk ustabile til at kunne klare åbenheden.

“Åbenhed er blevet en trend. Dengang borgerne for x år siden fik direkte adgang til journalerne, kunne de kun se deres blodprøvesvar efter 72 timer - men nu kan du se det med det samme. Og hvorvidt man skulle tillade det, var en større diskussion,” siger Karin Friis Bach. 

“Selvfølgelig giver det de sundhedsfaglige udfordringer. Men grundlæggende er det jo en holdning til, hvem, der ejer disse data, er det patienten eller hospitalet. Og her er der de sidste 20 år sket en holdningsændring i retning mod, at det er patienterne, der ejer deres data og oplysninger - ikke de sundhedsfaglige. Derfor synes jeg, at kravet om, at patienten skal være oplyst om kræftpakke-forløbet er helt rimeligt,” siger Karin Friis Bach.

Hun finder det dog uheldigt, hvis patienter bliver forsinket fordi manglende oplysninger i henvisningen fører til en afvisning.

“Selv om praksislægen ikke har udfyldt henvisningen korrekt, bør Region Hovedstaden tage patienterne ind på samme måde, som regioner også åbner døren for de borgere, der møder op i akutmodtagelsen selvom de ikke først har ringet til 1813, som de skal. Jeg tænker, at regionen må udvise samme form for tolerance i forhold til mangelfulde henvisninger til kræftpakkerne. Når praksislægen sender en henvisning, så er det jo alvorligt, da der kan være tale om kræft.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift