Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sunitinib forlænger progressionsfri overlevelse i sjældne neuroendokrine tumorer

ESMO: Tyrosinkinasehæmmeren Sutent (sunitinib) kan forlænge den progressionsfrie overlevelse med mere end fem måneder hos patienter med to sjældne neuroendokrine kræfttyper.

Det viser et randomiseret fase II-studie om malignt fæokromocytom og paragangliom (MPP), som er det første og største af sin slags (abstract 567O_PR).

Studiet vækker glæde, da det kommer til at være praksisændrende, siger afdelingslæge Niels Junker, der er speciallæge på Sarkomcentret ved Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Sygehus. Han har i en årrække beskæftiget sig med sjældne cancerformer som sarkomer, Merkelcelle karcinom og malignt fæokromocytom og paragangliom.

“Det er det største studie nogensinde på området, som har det højeste bevisniveau, hvor der ikke tidligere har været studier med så stort et antal patienter og i et randomiseret setting som her, og derfor er det er rigtigt stort fund,” siger Niels Junker.

Malignt fæokromocytom og paragangliom (MPP) er to sjældne kræftformer, der producerer hormonerne adrenalin, og noradrenalin, hvor de typiske symptomer er hypertension, hovedpine og palpitationer. 

Studiet, der går under navnet FIRSTMAPPP, er baseret på data fra 78 patienter blandt 15 centre i fire europæiske lande, der indhentet over 10 år. Resultaterne blev præsenteret ved presidential symposium som  ‘late breaking’ på dette års ESMO-kongres.

Konklusivt bliver det aldrig

I studiet blev patienterne med progressiv MPP randomiseret til placebo eller TKI-hæmmeren sunitinib med en dosis på 37,5 mg/d, hvor det primære endepunkt for progressionsfri overlevelse (PFS) efter 12 måneder blev opnået af 35,9 procent af sunitinib-gruppen mod 18,9 procent i placebogruppen. Det svarer til, at 14 ud af 39 patienter ikke oplevede nogen progression af deres kræftsygdom i mindst et år. Derudover var den gennemsnitlige PFS 8,9 mod 3,6 måneder i henholdsvis sunitinib- og placebogruppen.

Det er ikke alle dataanalyser, der er publiceret endnu, og der er heller ikke frigivet data på de sekundære endepunkter som bl.a. er overlevelse, responsvarighed og subgrupper. Alligevel betyder de resultater, der er, at der er en praksisændring på vej, mener Niels Junker. 

“Det er noget af det tætteste, vi kommer på en egentlig konklusion, der viser, at TKI-hæmmere har en berettiget plads i behandlingen af MPP, som kan have positive effekter for sygdomsbetinget symptomfri periode og sygdomskontrol,” siger han og peger på, at det vil betyde ændringer i guidelines.

Ordet konklusion, skal dog tages med et gran salt, da der aldrig vil være en stor nok kohorte at drage konklusioner fra, da fæokromocytom og paragangliom (MPP) er yderst sjældne med en årlig forekomst på ca. seks pr. million, hvoraf ti procent er maligne, lyder det fra forskeren.

“Resultaterne er en stor bedrift og viser, at TKI-hæmmere har en styrke i forhold til patientgruppen, hvor det videre arbejde bliver meget interessant at følge, men formelt set er studiet kun hypotesegenererende, fordi vi aldrig vil kunne opnå en stor nok patientgruppe på grund af den lave forekomst, så helt konklusivt bliver det aldrig,” siger Niels Junker.

Standardbehandlingen for ikke resektabel metastatisk MPP er i dag radionuklidbehandling med I-131-mIBG (en noradrenalin analog) samt behandling med peptid receptor radioligand terapi (PRRT). Derudover kan MPP også behandles med kemoterapi. 

Ikke ændret praksis i Herlev

Selvom studiet vil ændre den kliniske praksis globalt set, vil det ikke ske på gangene i Herlev, da de har anvendt TKI-hæmmere til behandling af MPP siden 2019. Niels Junker forklarer, at et tidligere studie så tegn på en effekt ved at behandle patienter med malignt MPP med TKI-hæmmere, hvorfor de på Sarkomcenteret begyndte at iværksætte behandlingen allerede dengang.

“Studiet bekræfter, at det vi gør på Herlev og flere andre steder i Danmark er den rette, effektive behandling, som er til glæde for vores patienter og for os i praksis. Vi har anvendt TKI-hæmmeren Sutent de sidste par år, hvor vi har oplevet, at patienternes sygdom stabiliseres og ikke er lige så progressiv,” siger Niels Junker og forklarer, at rationalet bag brugen af TKI-hæmmerne er, at det påvirker karnydannelserne i tumorerne, som er meget karrige, og dermed stabilisere sygdommen hos nogle af patienterne. 

TKI-hæmmere findes i flere udgaver og bruges også til andre kræftformer som ved sarkomer eller nyrekræft. 

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift