ESMO-studie: Kræftlæger mangler viden om LGBTQ-patienter

Kræftlæger har ikke nok viden om kliniske og psykosociale faktorer, der er unikke for LGBTQ-patienter (homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og queer), men der er en stor interesse for at opnå mere viden på området.

Det viser en undersøgelse blandt onkologer og kirurger fra 75 europæiske lande, som ESMO (European Society for Medical Oncology) står bag.

Det anslås, at omkring fem procent af europæerne identificerer sig selv som homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede. Diskrimination inden for sundhedssystemer er blevet rapporteret af én ud af ti LGBT-europæere, viser tal fra European Union Agency for Fundamental Rights.

”Vi taler om et lille mindretal af befolkningen, men det er, hvad medicin er: Vi skal tilpasse os hver enkelt patients behov, og desværre er onkologer dårligt forberedte på at gøre det, når det kommer til seksuelle minoriteter og kønsminoriteter,” siger Emmanouil Saloustros, formand for ESMO/SIOPE Adolescents and Young Adults (AYA) Working Group og medforfatter på undersøgelsen, i ESMO's digitale magasin Perspectives.

Med svar fra 672 medicinske onkologer, pædiatriske onkologer og kirurger i 75 lande er undersøgelsen, som er publiceret i Annals of Oncology (https://www.annalsofoncology.org/article/S0923-7534(21)02941-0/fulltext), den hidtil største og første internationale forskningsindsats på området. Svarene i undersøgelsen viser blandt andet, at op til tre fjerdedele af de deltagende onkologer i øjeblikket anser sig selv for dårligt informeret om LGBTQ-patienters helbredsproblemer og psykosociale behov.

Yderligere resultater fra ESMO-SIOPE-undersøgelsen viser, at der er en høj grad af konsensus blandt de deltagende onkologer om behovet for at kende deres patienters kønsidentitet (75 procent) og køn ved fødslen (78 procent), mens det er mindre vigtigt for dem at kende patienternes seksuelle orientering (54 procent). I praksis rapporterede 42 procent af onkologerne, at de stillede deres patienter disse spørgsmål under det første besøg.

Psykiske lidelser er kendt for at være særligt udbredt blandt transkønnede personer (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31679894/), og Emmanouil Saloustros erkender, at den onkologiske håndtering af LGBTQ-personer fortsat er udfordret af manglende evidens vedrørende eksempelvis kræftrisikoen og tumorudvikling, når en person tager kønshormoner, versus den mentale sundhedsrisiko ved at bede vedkommende om at seponere dem. Her er fælles beslutningstagning essentielt, ligesom en generel respekt for de individuelle valg, folk i sidste ende træffer, er et must, mener Emmanouil Saloustros.

"Mit håb er nu, at ESMO-fællesskabet vil starte en åben diskussion om de unikke udfordringer, som denne demografiske gruppe står over for,” siger han.

Behov for dataindsamling og værdighed

Grundlægger af LGBT National Cancer Network i USA Liz Margolies peger på det problematiske i, at forskning i kræftforekomst, behandling samt unikke psykosociale og sundhedsrelaterede behov i LGBTQ-befolkningen stadig er begrænset. Det skyldes hovedsageligt, at data om seksuel orientering og kønsidentitet ikke rutinemæssigt indsamles på hospitalsoptagelsesskemaer eller i nationale kræftregistre, mener Liz Margolies.

”Systematisk dataindsamling er det første og vigtigste, vi skal i gang med, i betragtning af at disse grupper oftere har kræftrisikofaktorer som tobaksforbrug, alkoholforbrug eller overvægt, men også brug af solarier som en melanomrisiko blandt homoseksuelle mænd og ikke at få et biologisk barn før 30 års-alderen som en risiko for brystkræft for lesbiske,” siger hun til Perspectives.

Liz Margolies opfordrer hospitalssystemer og onkologer til proaktivt at anmode om oplysninger vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet fra deres patienter. Både af hensyn til forskningen, men også for at sikre, at LGBTQ-individer modtager en værdig og respektfuld kræftbehandling.

"At gå gennem kræftbehandling er hårdt nok uden at skulle springe tilbage i skabet foran din læge. Jeg ser ofte onkologer, der bekymrer sig om at være påtrængende, men i virkeligheden er seksuel orientering en vigtig del hos mange i LGBTQ-miljøet, og de vil gerne spørges om det, fordi de gerne vil føle sig forstået som mennesker af deres læger,” siger Liz Margolies.

Mindre ændringer af onkologers sædvanlige spørgsmål er alt, hvad der skal til for at undgå falske antagelser og dårlig kommunikation, mener Liz Margolies,. Hun mener desuden, at terapeutiske valg bør diskuteres med patienterne ud fra et kontinuum af mulige individuelle præferencer.

”For eksempel rapporterer nogle brystkræftpatienter, at de føler pres fra deres læger til at gennemgå konventionel rekonstruktiv kirurgi, når de hellere vil have såkaldt 'flad closure' - noget, som der er bred accept for i det lesbiske samfund, og som transkønnede mænd også kan vælge for at få den mandlige kropsform, de ønsker,” siger hun.