Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Regorafenib viser forbedret overlevelse for leverkræft

Knap tre måneders længere levetid kan patienter med metastatisk leverkræft få, hvis de bliver behandlet med multikinasehæmmeren regorafenib (Stivarga).

Det viser fase 3-studiet RESORCE, hvor effekten af regorafenib sammen med den bedste understøttende behandling er blevet sammenlignet med placebo samt den bedste understøttende behandling hos patienter med metastatisk, inoperabel leverkræft, hvis sygdom har udviklet sig under behandling med sorafenib (Nexavar). Resultaterne viser en median overlevelse på 10,6 måneder for patienter behandlet med regorafenib sammenlignet med 7,8 måneder i placebogruppen.

I studiet blev i alt 573 patienter randomiseret til at modtage enten regorafenib plus bedste understøttende behandling eller placebo plus bedste understøttende behandling. Patienterne fik enten 160 mg regorafenib gang dagligt eller placebo i tre uger efterfulgt af en uges hvile.

Resultaterne viser, at de patienter, der fik regorafenib havde 38 procent nedsat risiko for død sammenlignet med kontrolgruppen. Den gennemsnitlige overlevelse var 10,6 måneder for dem, der fik regorafenib, sammenlignet med 7,8 måneder for dem, der fik placebo.

De mest almindelige bivirkninger var hypertension (15,2 procent i regorafenib-gruppen versus 4,7 procent i placebogruppen), hånd-fod hudreaktion (12,6 procent versus 0,5 procent), træthed (9,1 procent versus 4,7 procent) og diarré (3,2 procent versus 0 procent).

Primær levercellekræft, også kaldet hepatocellulært carcinom (HCC), er den mest almindelige form for leverkræft og tegner sig for omkring 70-85 procent af alle tilfælde på verdensplan. Leverkræft er den sjette mest almindelige kræftform i verden og den næststørste årsag til kræft-relaterede dødsfald.

Indtil videre er der kun godkendt systemisk terapi med sorafenib for patienter med hepatocellulær leverkræft, og der er endnu ingen andenlinjebehandling for de patienter, hvor sygdommen har spredt sig, og ingen lokal behandling eller operation kan tilbydes.

 

Regorafenib er en såkaldt multikinasehæmmer, der hæmmer signalvejene i cellen, som er vigtige for blodforsyningen til kræftcellerne. Regorafenib gives som tabletter og er godkendt til behandling af metastatisk tarmkræft, som tidligere har modtaget eller ikke er egnet til de tilgængelige behandlinger, samt til metastatiske gastrointestinale stromale tumorer (GIST), der har udviklet sig under eller er intolerante over for tidligere behandling med imatinib eller sunitinib.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.