Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskere vil afklare årsagerne til kemohjerne

Nogle studier peger på, at det kan være selve diagnosen eller beskeden om kemoterapi, der ligger bag det lidet charmerende udtryk ’kemohjerne’.

Begrebet har man traditionelt brugt om kræftoverlevere, der er behandlet med kemoterapi og som derefter har oplevet kognitive forstyrrelser og problemer med at udføre komplicerede opgaver. En tilstand nogle patienter beskriver som ’en mental tåge’.

Observationsstudier har vist, at det drejer sig om ca. 15-20 procent af patienterne, og at tilstanden kan vare længe efter, behandlingen er stoppet. Man har især set på kvinder med brystkræft.

Men sammenhængen er ikke så simpel endda, siger Christoffer Johansen, klinisk professor på Rigshospitalet, der sammen med kolleger er ved at forberede en undersøgelse, der skal afklare, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

”Andre studier peger på, at de kognitive problemer opstår, når patienten får at vide, at hun skal have kemoterapi, og selve diagnosen kan også slå folk ud, ” siger han.

”Vor første interesse er at dokumentere, om der er et problem, hvor stort det er, hvem der har det, hvor længe det varer, og om det er behandlingen, der er årsag.”

I undersøgelsen vil indgå forskellige delstudier, som vil give forskerne mere indsigt i forløbet: ”Finder vi det interessant forebyggelsesmæssigt, kunne man forestille sig en række interventioner som træning af folk med kognitiv dysfunktion og udarbejdelse af værktøjer, der kan støtte den enkelte i at gennemføre hverdagslivet, så folk ikke mentalt ’drukner’ i følelsen af utilstrækkelighed,” siger Christoffer Johansen.

 

I undersøgelserne vil indgå ca. 150 patienter, som er tilknyttet Rigshospitalets onkologiske ambulatorium. Pengene kommer fra Rigshospitalets Forskningsfond.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift