10 års opfølgning: HIPEC under kirurgi øger fortsat overlevelsen ved fremskreden æggestokkræft
'Varm' kemoterapi (HIPEC) givet i bughulen under kirurgi øger overlevelsen markant ved stadium III æggestokkræft sammenlignet med operation alene, viser nye resultater fra OVHIPEC-1-studiet. Behandlingen kan blive standard i Danmark, når vi har mere evidens, siger overlæge Berit Jul Mosgaard.
HIPEC (hyperterm intraperitoneal kemoterapi) har delt vandene blandt kræftlæger. Inden for tarmkræft har Sundhedsstyrelsen for nylig nedklassificeret HIPEC til at være en eksperimentel metode.
Inden for æggestokkræft anvender man metoden i flere europæiske lande, men i Danmark har det lægefaglige selskab valgt ikke at indskrive metoden i retningslinjerne på grund af faglig uenighed om evidensen trods de tidligere positive resultater fra OVHIPEC-1-studiet. Nu er der nye og endelige overlevelsesdata fra studiet, der er publiceret i The Lancet Oncology.
”De nye data bekræfter, hvad vi har set tidligere – at behandlingen har en positiv effekt på overlevelsen. Det mest interessante er de HRD-negative i subgruppe-analysen, hvor man kan se størst effekt,” siger Berit Jul Mosgaard, overlæge i gynækologisk kræft på Rigshospitalets Afdeling for Kvindesygdomme.
OVHIPEC-1-studiet har tidligere vist, at HIPEC under intervalkirurgi førte til forbedret progressionsfri og samlet overlevelse ved 4,7 års opfølgning hos patienter med epitelial æggestokkræft i stadium III, som ikke var egnede til primær cytoreduktion.
De opdaterede resultater, efter 10 års opfølgning, bekræfter de tidligere fund. Patienterne i HIPEC-gruppen opnåede en median progressionsfri overlevelse på 14,3 måneder sammenlignet med 10,7 måneder i gruppen, der kun fik intervalkirurgi.
Desuden var medianen for den samlede overlevelse 44,9 måneder i HIPEC-gruppen, hvor den var 33,3 måneder i gruppen med kun operation.
Resultaterne understreger den langsigtede overlevelsesfordel ved at inkorporere HIPEC i behandlingen af patienter med primær epitelial æggestokkræft i stadium III, der gennemgår cytoreduktiv intervalkirurgi, konkluderer forskerne bag studiet.
Lange udsigter
Studiet har dog flere svagheder, som gør, at det ikke har været praksisændrende i Danmark. Blandt andet foregik randomiseringen inden operationen, så kirurgerne i OVHIPEC-1-studiet vidste på forhånd, hvilke kvinder som skulle have HIPEC, og hvilke som ikke skulle.
Det giver muligvis en bias hos kirurgerne, som kan påvirke resultaterne, mener kritikerne. Det er en af grundene til, at behandlingen ikke er anbefalet i Danmark ved æggestokkræft.
Berit Jul Mosgaard har selv tiltro til den positive effekt af behandlingen, og hun mener, at de nye data fra OVHIPEC-1 er med til at underbygge det. Hun anerkender dog sine kollegaers tvivl og kritikken af studiet. Derfor har hun og andre gået sammen om et internationalt multicenterstudie – OVHIPEC-2 – som netop undersøger HIPEC til patienter med stadium III epitelial æggestokkræft, der får primær operation, og hvor lodtrækningen finder sted efter kirurgien.
Selvom studiet har kørt i godt to år nu, så tager inklusionen af patienter lang tid, da det skal være patienter med en vis performance status, i det rette sygdomsstadium, og som også ønsker at deltage i studiet.
”Jeg har en formodning om, at behandlingen virker, og det har jeg særligt på baggrund af studiet i The Lancet. Så jo, jeg håber, at patienterne snart får adgang til behandlingen, men vi må væbne os med tålmodighed og afvente resultaterne, så der ikke er tvivl,” siger Berit Jul Mosgaard.