Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Flere kræftpatienter behandles inden for forløbstiderne

Størstedelen af de patienter, der gennemgik et kræftforløb i slutningen af 2023, blev behandlet inden for den anbefalede tid, viser den seneste opgørelse på kræftområdet. Der er dog betydelige forskelle regionerne imellem.

I tredje og fjerde kvartal af 2023 blev henholdsvis 82 procent og 81 procent af alle personer, der blev henvist til et kræftpakkeforløb, udredt og behandlet inden for Sundhedsstyrelsens anbefalede forløbstider. Det er en højere andel end i de to første kvartaler af 2023.

”I de sidste to kvartaler har vi set en generel forbedring på tværs af landet i forhold til forløbstiderne. Det gælder også inden for nogle af de områder, vi har haft opmærksomhed på, blandt andet brystkræftområdet. Det er positivt, at flere patienter kan udredes og behandles indenfor de anbefalede tider, og at regionernes arbejde med, at flere patienter bliver behandlet inden for forløbstiderne, ser ud til at have haft en effekt,” udtaler enhedschef i Sundhedsstyrelsen Tanja Popp på styrelsens hjemmeside.

Opgørelsen for fjerde kvartal 2023 viser, at næsten alle regioner har en højere andel af forløb, der holder sig indenfor de anbefalede forløbstider sammenlignet med tidligere. Andelen af forløb i fjerde kvartal, der blev gennemført inden for standardforløbstiden, varierer regionalt mellem 69 procent i Region Sjælland og 85 procent i Region Nordjylland.

I alt blev 40.804 patientforløb registreret med udredning i et pakkeforløb for kræft i fjerde kvartal 2023. I 9.646 tilfælde blev kræftdiagnosen bekræftet, eller der var fortsat begrundet mistanke om kræft.

Samlet set kom 81 procent af de kræftpatienter, der gennemførte et pakkeforløb for kræft i fjerde kvartal 2023, i behandling inden for Sundhedsstyrelsens anbefalede forløbstider. Andelen er en procent lavere end tredje kvartal 2023 og fire procent højere end andet kvartal 2023.

Forløbstider og maksimale ventetider

Forløbstiderne indgår i pakkeforløb for kræft, og er anbefalinger til hospitalsafdelingernes planlægning af undersøgelses- og behandlingsforløb. Forløbstiderne afspejler tiderne, de enkelte undersøgelser og procedurer forventes at tage, når der ikke tilstøder komplikationer.

Maksimale ventetider er regler for, hvor længe en person maksimalt må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller mistanke om bestemte hjertesygdomme. De maksimale ventetider gælder uanset, om man er i et pakkeforløb for kræft eller ej.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.