Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye tal: De fleste kræftpatienter bliver udredt og behandlet inden for ventetiderne

Langt de fleste kræftpatienter bliver udredt og behandlet inden for reglerne om maksimale ventetider. Det viser Sundhedsstyrelsens første opgørelse i den forstærkede overvågning af maksimale ventetider på kræftområdet.

Som et led i den forstærkede overvågning af kræftområdet har regionerne siden 1. januar 2024 indberettet tal om patientforløb og overholdelse af ventetider. Opgørelsen viser, at langt de fleste patienters forløb overholder reglerne om de maksimale ventetider.

”Kræft berører rigtig mange mennesker. Vi kan se på tallene fra regionerne for første kvartal, at langt de fleste forløb sker inden for reglerne om de maksimale ventetider, og det er meget positivt. Det er første gang, vi får et så nuanceret indblik i ventetiderne landet over, og vi vil nu sammen med regionerne følge, hvordan ventetiderne udvikler sig,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Tanja Popp i en pressemeddelelse.

På landsplan blev der i 1. kvartal 2024 registreret i alt 58.923 udrednings- eller behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider. I 99,9 procent af det samlede antal udrednings- og behandlingsforløb var reglerne om maksimale ventetider overholdt.

I 66 forløb (0,1 procent) var reglerne om de maksimale ventetider ikke overholdt. Det vil sige, at patienterne ventede længere end den maksimale ventetid på en tid til start på udredning eller behandling, og den regionale handlepligt i form af at tilbyde henvisning til andet sygehus, der kunne starte udredning eller behandling inden for de maksimale ventetider. 32 forløb vedrørte udredning, mens de resterende 34 omhandlede behandling. 

Der var i alt 1.725 udredningsforløb og 1.061 behandlingsforløb, hvor reglerne er overholdt, men de maksimale ventetider overskredet. Det svarer til 4,7 procent af sagerne. Blandt disse forløb var årsagen i 67,4 procent af tilfældene (3,2 procent af alle udrednings- og behandlingsforløbene omfattet af reglerne om de maksimale ventetider) patientens eget ønske, mens 28,1 procent (1,3 procent af alle udrednings- og behandlingsforløb omfattet af reglerne om de maksimale ventetider) var grundet hensyn til patientens helbred, og 4,5 procent (0,2 procent af alle udrednings- og behandlingsforløb omfattet af reglerne om de maksimale ventetider) skyldtes manglende kapacitet - hvor regionen dog har opfyldt handlepligten.

Den forstærkede overvågning på kræftområdet blev igangsat som led i Indenrigs- og Sundhedsministerens genopretningsplan på kræftområdet. Overvågningen er udviklet i et samarbejde mellem regionerne, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen følger tallene tæt, og er løbende i dialog med regionerne om de maksimale ventetider. Opfølgningen foregår blandt andet i Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.  

Maksimale ventetider

Reglerne om maksimale ventetider indebærer, at der højst må gå 14 dage fra hospitalet har modtaget henvisningen fra den praktiserende læge, til man begynder udredning. De maksimale ventetider betyder også, at der højst må gå 14 dage, fra man har samtykket til behandling, til behandlingen begynder. 

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.