Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftpatienter kan snart få cannabis på recept

Kræftpatienter, der slås med kvalme og opkast efter kemoterapi, er en af de patientgrupper, der fra 2018 vil kunne få lægeordineret medicinsk cannabis.

Det ligger fast, efter at satspuljepartierne er blevet enige om at igangsætte en fireårig forsøgsordning, hvor patienter med en række udvalgte sygdomme og symptomer, der tidligere har været i behandling med relevante, godkendte lægemidler, kan få ordineret medicinsk cannabis.

Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af den eksisterende faglige viden på området vurderet, hvilke patientgrupper og behandlingsindikationer, der vil kunne behandles med medicinsk cannabis, og har peget på følgende indikationer:

- Kvalme og opkastning efter kemoterapi. Hvor anden behandling har svigtet. Ordinationen bør ske af en hæmatolog eller onkolog.

- Multipel sklerose: Spasticitet, centrale smerter og smertefulde spasmer. Desuden kan der overvejes tilladelse til at behandle blærefunktionsforstyrrelser.

- Rygmarvsskade (paraplegi): Spasticitet og centrale smerter samt smertefulde spasmer.

- Kronisk smertebehandling: Hvor anden behandling er utilstrækkelig eller ikke tåles, f.eks. neuropatiske smerter og ”cancer” smerter i led, knogler og muskler.

Lægemiddelstyrelsen vil løbende følge forskningen og andre landes erfaringer på området med henblik på at vurdere, om behandlingen kan anbefales til andre indikationer, lyder det i ’Aftale om forsøgsordning med medicinsk cannabis’ (http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Medicin/2016/November/Forsogsordning-med-medicinsk-cannabis-paa-vej.aspx).

 

Den enkelte læges ansvar

 

Den behandlende læge skal, med udgangspunkt i Lægemiddelstyrelsens indikationsliste, tage faglig stilling til, hvorvidt en patient kan behandles med medicinsk cannabis. Fraviger en læge efter denne konkrete faglige vurdering indikationslisten, skal udførlig begrundelse herfor fremgå af patientens journal, lyder det i aftalen.

Der skal udarbejdes en vejledning til lægerne for at understøtte behandlingen, og det vil af den fremgå, at relevante, godkendte konventionelle lægemidler bør være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges. Lægen skal lade patienten indgå aktivt i beslutningen om at iværksætte behandling med medicinsk cannabis, men det vil altid være den ordinerende læge, der beslutter, hvornår medicinsk cannabis skal anvendes i behandlingen.

Behov for mere viden

Forsøgsordningen er vedtaget i tilknytning til satspuljeaftalen 2017-2020, og delaftalen er indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og SF.

Der afsættes i alt 22 mio. kr. til forsøgsordningen, der skal etableres ved et lovforslag, som forventes at blive fremsat i oktober 2017 og vedtaget inden udgangen af samme år. I løbet af 2017 forberedes ordningen, herunder de nødvendige IT-justeringer.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for mere viden på området, herunder om de patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved en ordning med medicinsk cannabis. Derfor oprettes en pulje på fem mio. kr., som kan øge det videnskabelige grundlag på området og understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder.

 

Der vil blive foretaget en midtvejsstatus for forsøgsordningen to år efter ordningen start.

NYHEDSANALYSE:

Fem vigtige input til MDT-konferencer

Intet er så godt at det ikke kan - og bør - forbedres. Det gælder også det multidisciplinære arbejde med kræftpatienter, hvilket reelt er blevet den vigtigste organisatoriske udvikling af kræftindsatsen i de senere år. Men ærligt talt, så er det projekt slet ikke i mål med de rigtige organisatoriske løsninger.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift