Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftpatienter kan snart få cannabis på recept

Kræftpatienter, der slås med kvalme og opkast efter kemoterapi, er en af de patientgrupper, der fra 2018 vil kunne få lægeordineret medicinsk cannabis.

Det ligger fast, efter at satspuljepartierne er blevet enige om at igangsætte en fireårig forsøgsordning, hvor patienter med en række udvalgte sygdomme og symptomer, der tidligere har været i behandling med relevante, godkendte lægemidler, kan få ordineret medicinsk cannabis.

Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af den eksisterende faglige viden på området vurderet, hvilke patientgrupper og behandlingsindikationer, der vil kunne behandles med medicinsk cannabis, og har peget på følgende indikationer:

- Kvalme og opkastning efter kemoterapi. Hvor anden behandling har svigtet. Ordinationen bør ske af en hæmatolog eller onkolog.

- Multipel sklerose: Spasticitet, centrale smerter og smertefulde spasmer. Desuden kan der overvejes tilladelse til at behandle blærefunktionsforstyrrelser.

- Rygmarvsskade (paraplegi): Spasticitet og centrale smerter samt smertefulde spasmer.

- Kronisk smertebehandling: Hvor anden behandling er utilstrækkelig eller ikke tåles, f.eks. neuropatiske smerter og ”cancer” smerter i led, knogler og muskler.

Lægemiddelstyrelsen vil løbende følge forskningen og andre landes erfaringer på området med henblik på at vurdere, om behandlingen kan anbefales til andre indikationer, lyder det i ’Aftale om forsøgsordning med medicinsk cannabis’ (http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Medicin/2016/November/Forsogsordning-med-medicinsk-cannabis-paa-vej.aspx).

 

Den enkelte læges ansvar

 

Den behandlende læge skal, med udgangspunkt i Lægemiddelstyrelsens indikationsliste, tage faglig stilling til, hvorvidt en patient kan behandles med medicinsk cannabis. Fraviger en læge efter denne konkrete faglige vurdering indikationslisten, skal udførlig begrundelse herfor fremgå af patientens journal, lyder det i aftalen.

Der skal udarbejdes en vejledning til lægerne for at understøtte behandlingen, og det vil af den fremgå, at relevante, godkendte konventionelle lægemidler bør være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges. Lægen skal lade patienten indgå aktivt i beslutningen om at iværksætte behandling med medicinsk cannabis, men det vil altid være den ordinerende læge, der beslutter, hvornår medicinsk cannabis skal anvendes i behandlingen.

Behov for mere viden

Forsøgsordningen er vedtaget i tilknytning til satspuljeaftalen 2017-2020, og delaftalen er indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og SF.

Der afsættes i alt 22 mio. kr. til forsøgsordningen, der skal etableres ved et lovforslag, som forventes at blive fremsat i oktober 2017 og vedtaget inden udgangen af samme år. I løbet af 2017 forberedes ordningen, herunder de nødvendige IT-justeringer.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for mere viden på området, herunder om de patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved en ordning med medicinsk cannabis. Derfor oprettes en pulje på fem mio. kr., som kan øge det videnskabelige grundlag på området og understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder.

 

Der vil blive foretaget en midtvejsstatus for forsøgsordningen to år efter ordningen start.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.