Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

HDAC-hæmmere effektive mod kemo-resistens

Forskere fra University of Sheffield har i cellemodeller identificeret en proteinmodifikation, som vikler sig omkring kræftcellernes DNA og beskytter dem mod kemoterapibehandling.

Ved at hæmme aktiviteten af modifikationen med histondeacetylaseinhibitorer (HDAC-hæmmere) lykkedes det forskerne at hæmme kræftcellernes modstandsdygtighed.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nucleic Acids Research og bidrager til forståelsen af, hvorfor nogle kræftceller bliver resistente over for kemoterapi.

De fleste typer af kemoterapi og strålebehandling dræber kræftceller ved at forårsage en række skader i kræftcellernes DNA. Kræftcellerne forsøger at fixe skaderne ved hjælp af specialiserede ’hære’, der giver resistens mod behandlingen.

Det britiske forskerhold fandt, at nøglen til at forhindre resistens mod en fælles klasse af kemoterapi, som anvendes til behandling af bryst- og tarmkræft (topoisomerasehæmmeren irinotecan), er at ændre den hastighed, hvormed kræftcellerne reparerer skaderne på deres DNA.

Forskerne identificerede en ændring i et bestemt mærke i de proteiner, der sidder rundt om DNA’et, kaldet histoner, som gør reparation af kræftcellerne hurtigere og øger deres modstandsdygtighed over for kemoterapibehandlingen. Ved at hæmme aktiviteten af proteinmodifikationen ved hjælp af HDAC-hæmmere kunne forskerne hæmme kræftcellernes modstandsdygtighed.

Forsøgsresultaterne betyder, ifølge forskerne bag, at patienter, der udvikler resistens over for visse klasser af kemoterapi, kan drage fordel af HDAC-hæmmere.

 

Selvom forskerne i studiet kun har undersøgt kemoterapi til bryst- og tarmkræft, mener de, at det er muligt, at den samme mekanisme gælder for andre klasser af kemoterapi.

Kultur

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre.