Børnekræft giver følger langt op i livet
Mennesker, der har haft kræft i barndommen, har fortsat en øget risiko for tidlig død, nye kræfttilfælde og negative helbredsresultater, når de ældes. Det viser et nyt studie, som peger på, at den øgede risiko er forbundet med stråleterapi, men ikke med kemoterapi.
Der er begrænsede data om dødsrisiko og sundhedsresultater i den sene fase af livet blandt den stigende population af ældre (over 50 år), som har haft kræft i barndommen. I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, vurderede en forskergruppe årsagsspecifik dødelighed, nye kræfttilfælde, kroniske helbredstilstande (CHC'er), skrøbelighed og sundhedsstatus blandt overlevende fra Childhood Cancer Survivor Study, som var i live som 50-årige.
Forskerne beregnede betingede overlevelsesrater, standardiserede dødelighedsforhold (SMR'er) og for nye kræfttilfælde, kumulativ byrde, standardiserede incidensforhold (SIR'er) og relative rater (RR'er) sammenlignet med den generelle amerikanske befolkning. RR'er for CHC'er og prævalensforhold for skrøbelighed og sundhedsstatus blev sammenlignet med børnekræftoverlevernes søskende.
Blandt 7.490 overlevende efter børnekræft, der var i live som 50-årig, var efterfølgende dødelighedsrisici efter fem, ti og 15 år henholdsvis otte procent, 18 procent og 32 procent. Den samlede SMR var 3,2 (95% CI, 3,0 til 3,4). SMR'erne var højest for død på grund af ny kræft (SMR = 4,7; 95% CI, 4,2 til 5,2).
En delmængdeanalyse viste, at børnekræftoverlevere, der ikke havde fået strålebehandling, havde lignende forekomst af nye kræfttilfælde som den generelle befolkning. Andelen af nye kræfttilfælde, der kunne tilskrives strålebehandling, var 40 procent. Analysen viste også, at børnekræftoverlevere havde mere end to gange så høj risiko for alvorlige, livstruende eller fatale kombinerede hjertesygdomme sammenlignet med søskende, specifikt blandt overlevende med en strålebehandlingshistorik. Forskerne så ingen sammenhæng mellem kemoterapi og senfølger.
