Skip to main content

 

Kræftpatienters egne oplysninger kan spå om deres overlevelse

Kræftpatienters selvrapporterede oplysninger om for eksempel træthed og fysisk funktion kan spå om deres overlevelse. Det viser en systematisk gennemgang og metaanalyse af 69 randomiserede kliniske studier.

Patientrapporterede oplysninger (PRO'er) er sundhedsdata, der indsamles direkte fra patienter for at vurdere symptomer, funktionel status og livskvalitet. Selvom undersøgelser har rapporteret sammenhænge mellem PRO'er og overlevelse, er den prognostiske betydning af specifikke PRO-domæner ikke blevet systematisk kvantificeret. Formålet med det nye studie, som er publiceret i JAMA Oncology (https://jamanetwork.com/journals/jamaoncology/article-abstract/2838863), var at evaluere sammenhængen mellem baseline PRO'er og samlet overlevelse (OS) hos kræftpatienter og kvantificere den prognostiske betydning af forskellige PRO-domæner gennem en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kliniske studier publiceret i perioden 1. januar 2000 til 1. juni 2024.

I alt 69 randomiserede kliniske studier omfattende 44.030 patienter blev inkluderet i den systematiske gennemgang, og 31 af studierne opfyldte kriterierne for metaanalysen. Gennemgangen viste, at højere samlet sundhedsstatus- og livskvalitetscorer var forbundet med forbedret OS (hazard ratio [HR], 0,99; 95% CI, 0,98-0,99). Blandt funktionelle skalaer var fysisk funktion (HR, 0,94; 95% CI, 0,92-0,96) og rollefunktion (HR, 0,96; 95 procent CI, 0,94-0,98) forbundet med forbedret OS. 

Omvendt var en højere symptombyrde, herunder kvalme og opkastning (HR, 1,12; 95% CI, 1,04-1,21), træthed (HR, 1,05; 95% CI, 1,00-1,10) og smerter (HR, 1,07; 95% CI, 1,04-1,11), forbundet med dårligere OS. Den samlede poolede effekt viste, at sværhedsgraden af stigende individuelle symptomer var forbundet med højere dødelighedsrisiko (HR, 1,03; 95% CI, 1,01-1,04).

Studiets resultater tyder på, at PRO'er kan indfange klinisk relevant prognostisk information ud over traditionelle kliniske endepunkter og kan forbedre risikostratificering og beslutningstagning inden for onkologi, konkluderer forskerne bag studiet.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).

UDSTILLINGER: I udstillingen GALT! fortæller tre forskellige slags kunstneriske stemmer om deres møder med psykiatrien.