Lovende resultater for HER3-DXd mod bryst- og lungekræft med hjernemetastaser
Antistof-lægemiddelkonjugatet HER3-DXd viser lovende klinisk aktivitet hos patienter med metastatisk brystkræft eller fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som har aktive hjernemetastaser. Det viser data fra fase II-studiet TUXEDO-3.
Formålet med studiet, som er publiceret i to forskellige artikler i The Lancet Oncology, var at evaluere aktiviteten og sikkerheden af HER3-DXd hos henholdsvis patienter med metastatisk brystkræft og fremskreden NSCLC og nydiagnosticerede hjernemetastaser eller hjernemetastaser, der er progredieret efter lokal behandling.
I studiets kohorte 1 deltog brystkræftpatienter med metastatisk sygdom, med nydiagnosticerede hjernemetastaser eller hjernemetastaser, der progredierede efter lokal behandling, mindst én målbar hjernelæsion på ≥10 mm og en Eastern Cooperative Oncology Group-performancestatus på 0-2. I studiets kohorte deltog patienter med pladecelle- eller ikke-pladecelle-NSCLC, med metastatisk sygdom, nydiagnosticerede hjernemetastaser eller progredierende hjernemetastaser efter lokal behandling, mindst én hjernelæsion, intet behov for øjeblikkelig lokal behandling og en Eastern Cooperative Oncology Group-performancestatus på 0-2.
Patienterne modtog HER3-DXd 5,6 mg/kg intravenøst én gang hver tredje uge. Tærsklen for det primære endepunkt var, at mindst 15 procent af patienterne havde intrakraniel respons i henhold til kriterierne for Response Assessment in Neuro-Oncology Brain Metastases.
I kohorte 1 blev 21 evaluerbare kvindelige patienter (5 med luminal brystkræft, 9 med HER2-positiv brystkræft og 7 med triple-negativ brystkræft) rekrutteret. Medianantallet af tidligere behandlingslinjer for fremskreden sygdom var fire, median behandlingsvarighed var tre måneder, og median opfølgningstid var 4,9 måneder.
Det primære endepunkt blev nået, hvor 5 (24 procent) ud af 21 patienter havde intrakranielle responser uanset brystkræftsubtype (samlet responsrate 23,8 procent, 95 procent CI 8,2-47,1).
De mest almindelige grad 3 eller værre behandlingsrelaterede bivirkninger var neutropeni hos tre (14 procent) patienter, diarré hos to (10 procent) patienter og asteni og opkastning hos én (fem procent) patient hver. Alvorlige bivirkninger forekom hos seks (29 procent) patienter, hvor én (fem procent) patient havde grad 2 pneumonitis relateret til studiebehandlingen.
Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald. I kohorte 2 blev 20 NSCLC-patienter rekrutteret. 13 (65 procent) af de 20 patienter havde hjernemetastaser, der progredierede efter lokal behandling, og syv (35 procent) havde ubehandlede hjernemetastaser; fem (25 procent) havde aktiverende drivermutationer.
Ved en median opfølgningstid på 5,3 måneder blev det primære endepunkt nået, hvor seks (30 procent) ud af 20 patienter havde intrakranielle responser (objektiv responsrate 30 procent, 95 procent CI 11,9-54,3). De seks respondenter havde avanceret ikke-pladecelle NSCLC (to med ubehandlede hjernemetastaser og fire med progredierende hjernemetastaser, hvoraf én havde en aktiverende drivermutation (KRAS G12C)).
Behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 16 (80 procent) patienter, hvoraf de mest almindelige var kvalme (7 [35 procent] patienter) og diarré og asteni (hver af 6 [30 procent] patienter). De mest almindelige grad 3 og 4 bivirkninger var neutropeni hos 3 (15 procent) patienter og febril neutropeni hos 2 (10 procent). Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald.
