Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftpatienter flyder mellem sektorerne

Aftalen om de kræftpatienter, som skulle gå til efterbehandling hos deres praktiserende læge er strandet, halvandet år efter at det skulle være trådt i kraft.

Kræftpatienter, som skulle være gået til efterbehandling hos deres praktiserende læge, må foreløbig gå til opfølgning på hospitalerne.

Aftalen om de nye kræftopfølgningsprogrammer, som skal sikre patienterne optimal individuel opfølgning på deres kræftbehandling, er ikke faldet på plads mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner.

De praktiserende læger er tiltænkt en vigtig rolle i den nye kræftopfølgning, som blev vedtaget af Danske Regioner og Regeringen i 2013, men foreløbig har Danske Regioner og PLO endnu ikke indgået en aftale, og derfor er den del af programmerne, som involverer de praktiserende læger, foreløbig strandet. Ifølge PLO skyldes det blandt andet, at organisationen endnu ikke er nået til enighed med Danske Regioner om beskrivelsen af de opgaver, programmerne medfører for de praktiserende læger.

PLO og DSAM har siddet med i nogle af de arbejdsgrupper, som har udarbejdet opfølgningsprogrammerne, men halvandet år efter, at implementeringen af de første opfølgningsprogrammer skulle være påbegyndt, mener PLO stadig ikke, at opgaverne er beskrevet tilstrækkeligt til at danne grundlag for en aftale.

”Der er ingen tvivl om, at aftalen om almen praksis’ rolle har taget længere tid, end de fleste havde håbet på. Det er en kompleks opgave at flytte disse funktioner fra sygehuse til almen praksis, og samtidig har man ændret opfølgningernes indhold undervejs, og derfor er der mange spørgsmål, som skal afklares rent fagligt, før en aftale kan falde på plads,” siger formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag.

Implementeringen skulle have været indledt 1. juni 2015, og er således foreløbig halvandet år forsinket, men ifølge parterne er der en mulighed for, at der kommer afklaring i løbet af forårets overenskomstforhandlinger.

”Det giver mening både fagligt og for borgerne, at praktiserende læger skal være en del af kræftopfølgningen. Det vil skabe større sammenhæng i forløbene, men vi må selvfølgelig afvente en præcis beskrivelse af opgavens art, inden vi kan komme videre. Det er helt naturligt,” siger Christian Freitag.

BAGGRUND:

De nye kræftopfølgningsprogrammer, som er vedtaget i Regeringens og Danske Regioners økonomiaftale 2014, skal erstatte ineffektive og ressourcekrævende rutinemæssige kontroller med individuelle opfølgningsplaner, som lægges ud fra den enkelte patients behov og ressourcer. For nogle patienter vil det betyde, at de efter endt behandling kan afsluttes på hospitalet og gå til opfølgning hos egen læge, i kommunens rehabilitering eller i nogle tilfælde til egenopfølgning. I andre tilfælde er det meningen, at den praktiserende læge skal bidrage til opfølgningen, som koordineres fra hospitalsafdelingen.

-Samarbejde mellem sektorerne’ og ’behandling med udgangspunkt i patientens behov og ressourcer’ var nøglebegreber i økonomiaftalen, som også indeholder et afsnit om, at de praktiserende læger skal spille en endnu større rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen. 

Kultur