Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lars Henrik Jensen om kræftpatienters ernæring: Det er almindeligt med vægttab

Lars Henrik Jensen har besvaret vores undersøgelse om underernæring blandt kræftpatienter og mener at det er alles ansvar at sikre patienterne sund ernæring, men hospitalsledelsens ansvar at sørge for igangsættelsen.

Niels Kroman i ernæringsundersøgelsen: Ernæring fylder meget lidt

"Patienterne spørger nogen gange ind til det, og så rådgiver sygeplejersken dem lidt i, at de skal huske at spise, som de plejer samt varieret. Når jeg møder mine patienter - er de her typisk under et døgn – og så er ernæringsproblematikker ikke noget der fylder.”

Læs hans besvarelser her

1) Demografiske oplysninger:

Køn: Mand
Alder: 43
Region: Region Syd
Titel: Overlæge

2)Hvilke typer kræft behandler du? 

”Jeg behandler tyktarmskræft, bugspytkirtelkræft, galdevejskræft og analkræft.”

3) Hvor mange kræftpatienter ser du om ugen, i gennemsnit?

”Jeg ser omkring 35 patienter om ugen – og af dem er syv nye patienter, vi ikke har mødt før.”

4) Er det din opfattelse, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring? (Sammenlignet med andre patientgrupper?)

”Ja, det er meget almindeligt på grund sygdommens karakter. Det er almindeligt med vægttab, og behandlingen giver nedsat appetit.”

5) Hvor meget fylder ernæring i din behandling af kræftpatienter? 

”På vores afdeling er det noget, vi ofte kommer ind på. Vores patienter bliver vejet jævnligt og de bliver ernæringsscreenet. Vi spørger ind til patientens vægt og tab af samme – og hvis vi skønner – at patienten er ernæringstruet, kobles der diætister på, og sygeplejersken rådgiver om kost.”

6) Er du enig i følgende udsagn; " underernæring er meget udbredt blandt de kræftpatienter, vi behandler"? 

Ja, jeg kan godt erklære mig enig i udsagnet. Et led i at få kræft er jo desværre ofte, at man taber i vægt. Dem, som taber mest i vægt, er samtidig også dem, der har det værst med sygdommen og er mest ernæringstruede.”

7) Hvad gør i på din kræftafdeling for at hjælpe patienterne med ernæring? Vælg gerne flere og uddyb gerne: 

Svar:

Ernæring gennem drop
Sondeernæring
Ernæringsdrikke
Individuelle kostplaner for patienterne
Henvisning til kliniske diætister
Patienten får besked om at spise normalt

”På min afdeling bruger vi alle de nævnte tiltag i kampen mod at undgå underernæring blandt de kræftramte patienter. Alle vores patienter får almindlige kostråd  - der er langt mellem dem – der får sonde og drop, men også dét hænder.”

8) Synes du, at I gør nok for at imødegå problemet med underernæring blandt kræftpatienter på din afdeling?

Jeg synes, at vi gør nok på min afdeling, hvor det er et fokusområde at undgå underernæring blandt kræftramte patienter. Det er et fokusområde hele vejen fra ledelse til menig mand, hvor det er prioriteret.”

9) Hvis nej, hvad forhindrer jer i at gøre mere? Vælg gerne flere og uddyb. 

Svar: Andet

”Jeg synes, at der mangler forskning inden for området, så man kan få klarlagt helt regelret, hvad der virker bedst. Det ville styrke indsatsen mod underernæring blandt kræftpatienter, hvis der fandtes flere data på området.”

10) Hvem har ansvaret for den enkelte patients ernæringssikkerhed? Uddyb gerne. 

Svar: 

Lægen
Sygeplejersken
Diætisten
Patienten
Afdelingsledelsen
Hospitalsledelsen

”Alle har et ansvar – og det er prioriteret område. I hverdagen er det den tilseende læge, der har det overordnede ansvar for patientens ernæringstilstand.”

11) Hvem bør have ansvaret for igangsættelse af ernæringsindsatsen? Uddyb venligst. 

Svar: Hospitalsledelsen

”Jeg mener, at det er hospitalsledelsen. Det er meget vigtigt, at der er fokus på det hele vejen rundt, så det gælder for alle, der kommer i berøring med patienter. Det gælder alt lige fra kokken, kantinen maden til gæsterne. Det er hospitalets overordnede holdning, at der skal bakkes op om, at underernæring blandt kræftpatienter skal bekæmpes.

12) Er du enig i følgende udsagn. "onkologerne bør spille en mere aktiv rolle i forhold til ernæringsindsatsen til kræftpatienter"? 

”Jeg er helt enig. Onkologen er den læge, der kan og skal vejlede patienten om alle aspekter i behandlingen herunder strålingen, men også alle aspekter i den understøttende behandling: Motion, psykolog og ernæring.”

13) Oplever I - på din afdeling - at måtte udskyde medicinsk/og/eller kirurgisk behandling pga. kræftpatientens ernæringstilstand? Vælg et svar og uddyb. 

Svar: Ofte

”Det sker ofte, at vi må udskyde behandlingen af en kræftpatient på grund af dennes ernæringstilstand. Patienterne kan være så underernærede, at vi bliver nødt til at forbedre ernæringstilstanden, før vi kan behandle dem. Så må vi se på grundsygdommen og prøve at rette situationen op. Det gør vi med fysisk træning, vi tjekker om patienten får mad nok i sig, og vi kan give medicin, som letter på kvalmen. Vi har en multimodal tilgang til patienterne - og det er ikke kan mad – men mange ting som spiller ind på den effektive og gode behandling af en kræftsygdom.”

”Jeg synes, at vi mangler at se mere på helhedsperspektivet. Og jeg synes, at der mangler forskning inden for området.”

Kultur