Kræftpatienters ernæringstilstand er et ledelsesansvar
Lars Henrik Jensen
En styrket forskningsindsats målrettet kræftpatienters ernæring vil naturligt øge kræftlægers fokus på emnet.
Det mener overlæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus, Lars Henrik Jensen, som tillige er formand for Dansk Selskab for Kliniske Onkologer, DSKO.
Han mener, at lokale forskningsmiljøer vil fremme fokus på ernæring. Ifølge Lars Henrik Jensen er der behov for strategisk satsning på klinisk forskning, ligesom han mener, at det er regionernes ansvar at få et forbedret ernæringsindsats.
Ifølge den ernæringsundersøgelse, som Onkologisk Tidsskrift har gennemført blandt danske kræftlæger, så mener mere end halvdelen, at manglende kompetencer er en forhindring for, at de kan gøre mere for at bedre patienternes ernæringstilstand. Også mere end halvdelen erkender, at der ikke gøres nok for at imødegå underernæring blandt kræftpatienter på deres egen afdeling.
Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger, og den er således ikke repræsentativ. Lægerne har enten besvaret et digitalt eller trykt spørgeskema eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august.
Ved læger nok om ernæring?
”Ja, det skulle jeg mene, at de i princippet gør,” siger Lars Henrik Jensen, ”Som et led i lægeuddannelsen lærer vi alt om, hvordan menneskekroppen fungerer, og hvordan energiomsætningen foregår. Vores grundviden er i orden. Der, hvor det halter, er, når det kommer til muligheden for at omsætte den viden i praksis i mødet med den enkelte patient.”
Ifølge ernæringsundersøgelsen er der bred enighed blandt kræftlægerne om, at underernæring er meget udbredt blandt de kræftpatienter, de behandler. (48 procent er helt enige og 37 procent er enige.) Hvem har ansvaret?
”Det overordnede ansvar for en effektiv og tidssvarende ernæringsindsats overfor kræftpatienter ligger øverst oppe i hierarkiet. Nemlig hos regionerne. Det er på regionsniveau ernæringsindsatsen skal opprioriteres. Sygehusejerne skal signalere, at ernæringsindsatsen skal øges.
Rent lokalt skal sygehusledelsen sikre opmærksomhed og en struktur eller netværk til at få bragt ernæringsindsatsen ud til de ansatte.
Over for den enkelte patient er det lægen, der har ansvaret for at inddrage ernæring i behandlingen. Afdelingsledelsen må prioritere ernæringsindsatsen som en del af organisationen. I det team, der er omkring patienten, skal der være personale, som har særlig indsigt i og interesse for ernæring. Det kan være læger, men også sygeplejersker eller f.eks. diætister,” siger Lars Henrik Jensen.
Over halvdelen af lægerne angiver tidsmangel som en forhindring for, at de kan fokusere mere på patienternes ernæringstilstand. Mere end en tredjedel (37 procent) angiver økonomiske forhindringer.
”For mig at se handler det ikke mindst om prioritering af lægetid. I dag er læger pålagt så mange bureaukratiske opgaver, at de må nøjes med at koncentrere sig om den direkte patientbehandling. De har hverken tid eller overskud til at beskæftige sig indgående med kræftpatienternes ernæring. Det er beklageligt, fordi en bedre ernæringstilstand er lig med et bedre kræftforløb, ” siger overlæge Lars Henrik Jensen.
På hans egen arbejdsplads, Vejle Sygehus, er ernæring et prioriteret område indenfor alle specialer. ”Sygehusledelsen har udarbejdet en klar skriftlig instruks, der pålægger personalet at screene samtlige patienter og på den måde fange dem, der er ernæringstruede. Der foreligger klare retningslinjer for, hvilke ernæringstiltag, der skal iværksættes i bestemte situationer. Retningslinjerne er opdaterede efter den nyeste viden på området.”
Det bringer os tilbage til forskningen.....
”Ernæring fylder erfaringsmæssigt meget lidt på programmet, når kræftlæger mødes. På de store internationale kongresser er der altid en session eller to, der handler om kost og ernæringstiltag. Det er det hele,” siger han.
Hvordan kan man efter din mening generelt øge kræftlægers interesse for ernæringsspørgsmål?
”Forskning. Så kort kan det siges!
Der er behov for en strategisk satsning på klinisk forskning, hvis vi vil have læger der dedikerer sig og går fagligt i dybden med ernærings betydning for kræftsygdommen.
Gode lokale forskningsmiljøer vil automatisk stimulere interessen blandt fagfæller. Klinisk forskning på afdelingsniveau vil på sigt give brugbare data og dokumentation for effekten af diverse ernæringstiltag,” siger Lars Henrik Jensen fra Vejle Sygehus.
