Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftpatienters ernæringstilstand er et ledelsesansvar

Lars Henrik Jensen

En styrket forskningsindsats målrettet kræftpatienters ernæring vil naturligt øge kræftlægers fokus på emnet.

Det mener overlæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus, Lars Henrik Jensen, som tillige er formand for Dansk Selskab for Kliniske Onkologer, DSKO.

Han mener, at lokale forskningsmiljøer vil fremme fokus på ernæring. Ifølge Lars Henrik Jensen er der behov for strategisk satsning på klinisk forskning, ligesom han mener, at det er regionernes ansvar at få et forbedret ernæringsindsats.

Ifølge den ernæringsundersøgelse, som Onkologisk Tidsskrift har gennemført blandt danske kræftlæger, så mener mere end halvdelen, at manglende kompetencer er en forhindring for, at de kan gøre mere for at bedre patienternes ernæringstilstand. Også mere end halvdelen erkender, at der ikke gøres nok for at imødegå underernæring blandt kræftpatienter på deres egen afdeling.

Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger, og den er således ikke repræsentativ. Lægerne har enten besvaret et digitalt eller trykt spørgeskema eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august.

Ved læger nok om ernæring?

”Ja, det skulle jeg mene, at de i princippet gør,” siger Lars Henrik Jensen, ”Som et led i lægeuddannelsen lærer vi alt om, hvordan menneskekroppen fungerer, og hvordan energiomsætningen foregår. Vores grundviden er i orden. Der, hvor det halter, er, når det kommer til muligheden for at omsætte den viden i praksis i mødet med den enkelte patient.”

Ifølge ernæringsundersøgelsen er der bred enighed blandt kræftlægerne om, at underernæring er meget udbredt blandt de kræftpatienter, de behandler. (48 procent er helt enige og 37 procent er enige.) Hvem har ansvaret?

”Det overordnede ansvar for en effektiv og tidssvarende ernæringsindsats overfor kræftpatienter ligger øverst oppe i hierarkiet. Nemlig hos regionerne. Det er på regionsniveau ernæringsindsatsen skal opprioriteres. Sygehusejerne skal signalere, at ernæringsindsatsen skal øges.

Rent lokalt skal sygehusledelsen sikre opmærksomhed og en struktur eller netværk til at få bragt ernæringsindsatsen ud til de ansatte.

Over for den enkelte patient er det lægen, der har ansvaret for at inddrage ernæring i behandlingen. Afdelingsledelsen må prioritere ernæringsindsatsen som en del af organisationen. I det team, der er omkring patienten, skal der være personale, som har særlig indsigt i og interesse for ernæring. Det kan være læger, men også sygeplejersker eller f.eks. diætister,” siger Lars Henrik Jensen.

Over halvdelen af lægerne angiver tidsmangel som en forhindring for, at de kan fokusere mere på patienternes ernæringstilstand. Mere end en tredjedel (37 procent) angiver økonomiske forhindringer.

”For mig at se handler det ikke mindst om prioritering af lægetid. I dag er læger pålagt så mange bureaukratiske opgaver, at de må nøjes med at koncentrere sig om den direkte patientbehandling. De har hverken tid eller overskud til at beskæftige sig indgående med kræftpatienternes ernæring. Det er beklageligt, fordi en bedre ernæringstilstand er lig med et bedre kræftforløb, ” siger overlæge Lars Henrik Jensen.

På hans egen arbejdsplads, Vejle Sygehus, er ernæring et prioriteret område indenfor alle specialer. ”Sygehusledelsen har udarbejdet en klar skriftlig instruks, der pålægger personalet at screene samtlige patienter og på den måde fange dem, der er ernæringstruede. Der foreligger klare retningslinjer for, hvilke ernæringstiltag, der skal iværksættes i bestemte situationer. Retningslinjerne er opdaterede efter den nyeste viden på området.”

Det bringer os tilbage til forskningen.....

”Ernæring fylder erfaringsmæssigt meget lidt på programmet, når kræftlæger mødes. På de store internationale kongresser er der altid en session eller to, der handler om kost og ernæringstiltag. Det er det hele,” siger han.

Hvordan kan man efter din mening generelt øge kræftlægers interesse for ernæringsspørgsmål?

”Forskning. Så kort kan det siges!

Der er behov for en strategisk satsning på klinisk forskning, hvis vi vil have læger der dedikerer sig og går fagligt i dybden med ernærings betydning for kræftsygdommen.

Gode lokale forskningsmiljøer vil automatisk stimulere interessen blandt fagfæller. Klinisk forskning på afdelingsniveau vil på sigt give brugbare data og dokumentation for effekten af diverse ernæringstiltag,” siger Lars Henrik Jensen fra Vejle Sygehus.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.