Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Praktiserende læger henviser flittigst til kræftpakkeforløb

Det er i høj grad de praktiserende læger, der tager initiativ til, at en patient kommer i et kræftpakkeforløb, viser en ny analyse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Lidt over halvdelen af pakkeforløbene i 2013-2016 startede efter en henvisning fra praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge, hvor antallet af forløb er steget med 1,5 procent fra 2013 til 2016 for hele landet. Desuden startede cirka en tredjedel af forløbene efter henvisning fra anden sygehusafdeling hvert af de fire år, hvor antallet af pakkeforløb steg over perioden med 4,5 procent over de fire år. Denne fordeling afspejles ligeledes i den regionale variation.

Sundhedsstyrelsens analyse har også kigget på i hvilken grad, pakkeforløbene bliver gennemført inden for de anbefalede frister. Analysen viser, at andelen af kræftpatienter, der kommer igennem deres pakkeforløb inden for de anbefalede frister er stigende de seneste år. I 2013 gjaldt det 73 procent – i 2016 var tallet steget til 81.

Ved forløb med henvisning fra primær sektor ses den største stigning på 14 procentpoint i andelen af forløb, der blev gennemført inden for anbefalede forløbstider i Region Sjælland. Stigningen var fra 61 procent i 2013 til 75 procent i 2016. Dernæst ses en stigning på 13 procentpoint for Region Hovedstaden, fra 64 procent i 2013 til 77 procent i 2016.

Regionerne Syddanmark og Midtjylland steg med henholdsvis tre og fem procentpoint over perioden, som de laveste stigninger. Region Syddanmark steg fra 81 procent i 2013 til 84 procent i 2016, mens Region Midtjylland generelt lå på et lidt lavere niveau fra 77 procent i 2013 til 82 procent i 2016.

Faldende andelsprocent i Region Nord

Analysen viser desuden, at andelen af forløb, der blev gennemført inden for de anbefalede forløbstider, hvor patienten var henvist til pakkeforløb fra anden sygehusafdeling, steg fra 77 procent i 2013 til 81 procent i 2016 for hele landet. Desuden ses den største stigning i Region Sjælland og Region Hovedstaden på fem procentpoint.

I Region Sjælland er den steget fra 72 procent i 2013 til 77 procent i 2016, og i Region Hovedstaden er den steget fra 74 procent i 2013 til 79 procent i 2016.

Andelsprocenten faldt derimod i Region Nordjylland med to procentpoint fra 80 procent i 2013 til 78 procent i 2016, hvor det ligeledes skal bemærkes, at andelsprocenten i 2014 var på 72 procent.

Alt i alt er enhedschef i Sundhedsstyrelsen Janet Samuel godt tilfreds med udviklingen:

"Når vi taler om kræftsygdomme, så ved vi, at tidlig diagnostik og hurtig udredning er afgørende, og det er netop et af formålene med kræftpakkerne. Det er dog vigtigt at bemærke, at andelen af patienter, der kommer gennem pakkeforløb inden for de anbefalede frister, aldrig kan eller skal blive 100 procent. Der vil altid være patienter, der har brug for ekstra undersøgelser eller behandling, hvis de for eksempel samtidig har en anden sygdom, og det skal der afsættes tid til – ellers er det ikke god behandling," siger Janet Samuel i en pressemeddelelse.

Antal pakkeforløb per 10.000 borgere er generelt steget svagt for hele landet samt for fire ud af fem regioner, men for Region Hovedstaden er antallet faldet over perioden med 13 procentpoint. Den er faldet fra 43 i 2013 til 30 i 2016, hvor de mellemliggende antal var 39 i 2014 og 38 i 2015. Den skal her være opmærksomhed på, at implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med 1. maj 2016 kan have indflydelse på tallene for 2016, lyder det i analysen.

Sundhedsstyrelsen er i 2017 gået i gang med at revidere pakkeforløbene for kræft, som en del af Kræftplan IV. Revisionen skal forsøge at skabe mere plads til den enkelte kræftpatients ønsker og behov, samtidig med at der tages højde for den faglige udvikling.

Om analysen

Analysen ”Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet – og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for de anbefalede forløbstider” er udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen, på baggrund af data fra Landspatientregisteret og CPR-registeret. Den dækker perioden 2013 – 2016.

Kultur