Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Motion under kræftbehandling fører til aktiv livsstil senere hen

Motion under adjuverende (postoperativ) kemoterapi hjælper kræftpatienter med at være mere fysisk aktive senere hen.

Det viser en opfølgning på et randomiseret klinisk forsøg, som bliev præsenteret 16.-17. februar på Cancer Survivorship Symposium i Orlando, Florida.

”Det er velkendt, at motion under kemoterapi kan mindske behandlingsrelaterede bivirkninger, såsom træthed, smerte og kvalme. Vores undersøgelse er den første til at vise, at mennesker, der er fysisk aktive under behandlingen, opretholder højere fysisk aktivitet på lang sigt, og det er virkelig vigtigt for deres helbred og trivsel,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Anne M. May, ph.d., lektor i epidemiologi ved Universitetsmedicinsk Center i Utrecht, Holland, i en pressemeddelelse.

Det hollandske studie undersøgte, om motion under kemoterapi kan reducere behandlingsrelaterede bivirkninger. Efter operation for fase I-III bryst- eller tyktarmskræft blev studiets deltagere tilfældigt inddelt i to grupper, der enten deltog i et 18-ugers overvåget træningsprogram eller modtog sædvanlig pleje, mens de fik kemoterapi (ca. 70 procent af patienterne fik også strålebehandling).

Træningsinterventionen involverede 60 minutter kombineret moderat til højintensitet aerob træning og styrketræning to gange om ugen under tilsyn af en fysioterapeut plus 30 minutters hjemmebaseret fysisk aktivitet tre dage om ugen. Forskere har tidligere rapporteret, at træningsprogrammet var effektivt på kort sigt, hvilket vil sige, at patienter, der trænede under behandling, havde mindre træthed end dem, der ikke gjorde det.

Træningsprogrammet indeholdt kognitive adfærdsmæssige elementer, der havde til formål at øge patienternes tillid til at være fysisk aktive. Desuden diskuterede fysioterapeuten og patienterne vedligeholdelse af den fysiske aktivitet efter afslutningen af ​​indgrebet.

Fire år efter træningen under den adjuverende kemoterapi undersøgte forskere 128 af undersøgelsens deltagere (110 med brystkræft og 18 med tyktarmskræft) for at afgøre, om træningsinterventionen havde langsigtede fordele. Træthed og fysisk aktivitetsniveau blev vurderet ved hjælp af de validerede værktøjer Multidimensional Fatigue Inventory (MFI) og Short Questionnaire to Assess Health - Enhancing Physical Activity (SQUASH). Af de undersøgte patienter havde 70 deltaget i træningsprogrammet og 58 modtaget sædvanlig pleje.

Efter de fire år rapporterede patienterne i øvelsesgruppen, at de gennemsnitligt havde udført moderat til kraftig fysisk aktivitet, såsom cykling eller jogging, i 90 minutter om dagen, mens de patienter, der befandt sig i gruppen, der fik sædvanlig pleje, rapporterede om 70 minutter moderat til kraftig fysisk aktivitet per dag.

”Træningsprogrammet var designet til at holde patienterne fysisk aktive på lang sigt, så vi er meget glade for at se, at selv fire år senere var mennesker, der fik indgrebet, stadig mere aktive,” siger Anne H. May.

Der var også en tendens til lavere fysisk træthed i træningsgruppen sammenlignet med den sædvanlige plejegruppe, men forskellen var ikke statistisk signifikant.

Tidligere undersøgelser tyder på, at kvinder behandlet for brystkræft har en øget risiko for hjerte-karsygdom, især hvis de modtager antracyklinbaseret kemoterapi. I den næste opfølgning fra de hollandske forskere planlægger de at undersøge, om motion under kemoterapi er beskyttende mod hjerte-karsygdom. Data fra PACT-undersøgelsen kombineres med data fra et andet hollandsk studie, PACES, i PACT-PACES-HEART-studiet.

Mere forskning er nødvendig for at bekræfte, at træningsintervention vil være effektiv til at reducere kortsigtede og langsigtede bivirkninger hos patienter, der er behandlet for andre former for kræft. En analyse af 34 kliniske forsøg med over 4.300 patienter, der også bliver præsenteret på Cancer Survivorship Symposium (abstract #104), viser, at motion reducerer træthed væsentligt, uanset kræfttype og -stadium samt patientegenskaber som køn, alder og BMI.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.