Motion under kræftbehandling fører til aktiv livsstil senere hen
Motion under adjuverende (postoperativ) kemoterapi hjælper kræftpatienter med at være mere fysisk aktive senere hen.
Det viser en opfølgning på et randomiseret klinisk forsøg, som bliev præsenteret 16.-17. februar på Cancer Survivorship Symposium i Orlando, Florida.
”Det er velkendt, at motion under kemoterapi kan mindske behandlingsrelaterede bivirkninger, såsom træthed, smerte og kvalme. Vores undersøgelse er den første til at vise, at mennesker, der er fysisk aktive under behandlingen, opretholder højere fysisk aktivitet på lang sigt, og det er virkelig vigtigt for deres helbred og trivsel,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Anne M. May, ph.d., lektor i epidemiologi ved Universitetsmedicinsk Center i Utrecht, Holland, i en pressemeddelelse.
Det hollandske studie undersøgte, om motion under kemoterapi kan reducere behandlingsrelaterede bivirkninger. Efter operation for fase I-III bryst- eller tyktarmskræft blev studiets deltagere tilfældigt inddelt i to grupper, der enten deltog i et 18-ugers overvåget træningsprogram eller modtog sædvanlig pleje, mens de fik kemoterapi (ca. 70 procent af patienterne fik også strålebehandling).
Træningsinterventionen involverede 60 minutter kombineret moderat til højintensitet aerob træning og styrketræning to gange om ugen under tilsyn af en fysioterapeut plus 30 minutters hjemmebaseret fysisk aktivitet tre dage om ugen. Forskere har tidligere rapporteret, at træningsprogrammet var effektivt på kort sigt, hvilket vil sige, at patienter, der trænede under behandling, havde mindre træthed end dem, der ikke gjorde det.
Træningsprogrammet indeholdt kognitive adfærdsmæssige elementer, der havde til formål at øge patienternes tillid til at være fysisk aktive. Desuden diskuterede fysioterapeuten og patienterne vedligeholdelse af den fysiske aktivitet efter afslutningen af indgrebet.
Fire år efter træningen under den adjuverende kemoterapi undersøgte forskere 128 af undersøgelsens deltagere (110 med brystkræft og 18 med tyktarmskræft) for at afgøre, om træningsinterventionen havde langsigtede fordele. Træthed og fysisk aktivitetsniveau blev vurderet ved hjælp af de validerede værktøjer Multidimensional Fatigue Inventory (MFI) og Short Questionnaire to Assess Health - Enhancing Physical Activity (SQUASH). Af de undersøgte patienter havde 70 deltaget i træningsprogrammet og 58 modtaget sædvanlig pleje.
Efter de fire år rapporterede patienterne i øvelsesgruppen, at de gennemsnitligt havde udført moderat til kraftig fysisk aktivitet, såsom cykling eller jogging, i 90 minutter om dagen, mens de patienter, der befandt sig i gruppen, der fik sædvanlig pleje, rapporterede om 70 minutter moderat til kraftig fysisk aktivitet per dag.
”Træningsprogrammet var designet til at holde patienterne fysisk aktive på lang sigt, så vi er meget glade for at se, at selv fire år senere var mennesker, der fik indgrebet, stadig mere aktive,” siger Anne H. May.
Der var også en tendens til lavere fysisk træthed i træningsgruppen sammenlignet med den sædvanlige plejegruppe, men forskellen var ikke statistisk signifikant.
Tidligere undersøgelser tyder på, at kvinder behandlet for brystkræft har en øget risiko for hjerte-karsygdom, især hvis de modtager antracyklinbaseret kemoterapi. I den næste opfølgning fra de hollandske forskere planlægger de at undersøge, om motion under kemoterapi er beskyttende mod hjerte-karsygdom. Data fra PACT-undersøgelsen kombineres med data fra et andet hollandsk studie, PACES, i PACT-PACES-HEART-studiet.
Mere forskning er nødvendig for at bekræfte, at træningsintervention vil være effektiv til at reducere kortsigtede og langsigtede bivirkninger hos patienter, der er behandlet for andre former for kræft. En analyse af 34 kliniske forsøg med over 4.300 patienter, der også bliver præsenteret på Cancer Survivorship Symposium (abstract #104), viser, at motion reducerer træthed væsentligt, uanset kræfttype og -stadium samt patientegenskaber som køn, alder og BMI.
