Skip to main content

 


Motion under kræftbehandling fører til aktiv livsstil senere hen

Motion under adjuverende (postoperativ) kemoterapi hjælper kræftpatienter med at være mere fysisk aktive senere hen.

Det viser en opfølgning på et randomiseret klinisk forsøg, som bliev præsenteret 16.-17. februar på Cancer Survivorship Symposium i Orlando, Florida.

”Det er velkendt, at motion under kemoterapi kan mindske behandlingsrelaterede bivirkninger, såsom træthed, smerte og kvalme. Vores undersøgelse er den første til at vise, at mennesker, der er fysisk aktive under behandlingen, opretholder højere fysisk aktivitet på lang sigt, og det er virkelig vigtigt for deres helbred og trivsel,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Anne M. May, ph.d., lektor i epidemiologi ved Universitetsmedicinsk Center i Utrecht, Holland, i en pressemeddelelse.

Det hollandske studie undersøgte, om motion under kemoterapi kan reducere behandlingsrelaterede bivirkninger. Efter operation for fase I-III bryst- eller tyktarmskræft blev studiets deltagere tilfældigt inddelt i to grupper, der enten deltog i et 18-ugers overvåget træningsprogram eller modtog sædvanlig pleje, mens de fik kemoterapi (ca. 70 procent af patienterne fik også strålebehandling).

Træningsinterventionen involverede 60 minutter kombineret moderat til højintensitet aerob træning og styrketræning to gange om ugen under tilsyn af en fysioterapeut plus 30 minutters hjemmebaseret fysisk aktivitet tre dage om ugen. Forskere har tidligere rapporteret, at træningsprogrammet var effektivt på kort sigt, hvilket vil sige, at patienter, der trænede under behandling, havde mindre træthed end dem, der ikke gjorde det.

Træningsprogrammet indeholdt kognitive adfærdsmæssige elementer, der havde til formål at øge patienternes tillid til at være fysisk aktive. Desuden diskuterede fysioterapeuten og patienterne vedligeholdelse af den fysiske aktivitet efter afslutningen af ​​indgrebet.

Fire år efter træningen under den adjuverende kemoterapi undersøgte forskere 128 af undersøgelsens deltagere (110 med brystkræft og 18 med tyktarmskræft) for at afgøre, om træningsinterventionen havde langsigtede fordele. Træthed og fysisk aktivitetsniveau blev vurderet ved hjælp af de validerede værktøjer Multidimensional Fatigue Inventory (MFI) og Short Questionnaire to Assess Health - Enhancing Physical Activity (SQUASH). Af de undersøgte patienter havde 70 deltaget i træningsprogrammet og 58 modtaget sædvanlig pleje.

Efter de fire år rapporterede patienterne i øvelsesgruppen, at de gennemsnitligt havde udført moderat til kraftig fysisk aktivitet, såsom cykling eller jogging, i 90 minutter om dagen, mens de patienter, der befandt sig i gruppen, der fik sædvanlig pleje, rapporterede om 70 minutter moderat til kraftig fysisk aktivitet per dag.

”Træningsprogrammet var designet til at holde patienterne fysisk aktive på lang sigt, så vi er meget glade for at se, at selv fire år senere var mennesker, der fik indgrebet, stadig mere aktive,” siger Anne H. May.

Der var også en tendens til lavere fysisk træthed i træningsgruppen sammenlignet med den sædvanlige plejegruppe, men forskellen var ikke statistisk signifikant.

Tidligere undersøgelser tyder på, at kvinder behandlet for brystkræft har en øget risiko for hjerte-karsygdom, især hvis de modtager antracyklinbaseret kemoterapi. I den næste opfølgning fra de hollandske forskere planlægger de at undersøge, om motion under kemoterapi er beskyttende mod hjerte-karsygdom. Data fra PACT-undersøgelsen kombineres med data fra et andet hollandsk studie, PACES, i PACT-PACES-HEART-studiet.

Mere forskning er nødvendig for at bekræfte, at træningsintervention vil være effektiv til at reducere kortsigtede og langsigtede bivirkninger hos patienter, der er behandlet for andre former for kræft. En analyse af 34 kliniske forsøg med over 4.300 patienter, der også bliver præsenteret på Cancer Survivorship Symposium (abstract #104), viser, at motion reducerer træthed væsentligt, uanset kræfttype og -stadium samt patientegenskaber som køn, alder og BMI.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.