Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Patologerne får større rolle i den skræddersyede behandling

Eva Løbner Lund

Individualiseret kræftdiagnosticering er et af de største samlede fremskridt i dansk kræftbehandling, og det vil redde liv. Og i fremtiden bliver patologernes rolle i forbindelse med skræddersyet behandling endnu større.

Det siger formanden for Dansk Patologi Selskab, Eva Løbner Lund forud for selskabets årsmøde den 8.-10. marts 2018, hvor der vil være særligt fokus på molekylærpatologiens plads i personlig medicin.

Patologerne stiller kræftpatientens diagnose, når de undersøger det biopterede tumorvæv.

Og med individuelle gen- og proteinundersøgelser kan patologerne skræddersy både diagnosen og behandlingen hos den enkelte patient.

Traditionelt set har hver kræftform fået samme onkologiske behandling, men siden opdagelsen af østrogenreceptoren er behandlingen af brystkræft og sidenhen andre kræftformer blevet mere målrettet den enkelte patients kræftform.

Målet for personlig medicin er beskrevet i en national strategi i 2016 udarbejdet af Danske Regioner og regeringen.

Metoderne til at målrette behandlingen er allerede vidt udbredt på danske patologiske centre i hele landet. De anvendes primært på udbredte kræftformer i lunge, ende-og tyktarm og bryst, men flere og også mere sjældne kræftformer har fået mulighed for denne ”targeterede” behandling.

Til patientens gode – og økonomiens

Samlet set er patologernes arbejde blevet mere omkostningsfuldt med årene, fordi ny viden giver mulighed for at lave flere undersøgelser af de enkelte prøver. Vævsprøverne til gendiagnostikken har patologerne i forvejen, da alle kræftpatienter i udredning får foretaget enten biopsi af tumoren eller får den kirurgisk fjernet. Men omkostningerne tjener sig ind ved, at man specifikt kan beslutte, hvilken type behandling patienten skal have – og undgå behandlinger, som formentlig ikke vil virke.

”Det er godt – først og fremmest for patienten, som kan slippe for behandlinger, der både kan give bivirkninger og måske heller ikke virker,” siger Eva Løbner Lund.

Personlig medicin er ikke en garanti for helbredelse, da der ”ingen garantier er indenfor biologien,” siger hun. Til gengæld er forskningen bag personlig medicin evidensbaseret, og flere internationale studier af store grupper af patienter viser, at en bestemt type genforandring kan have bedre eller ringere effekt af bestemte typer behandling, forklarer Eva Løbner Lund.

Patologer med power

 Patologerne arbejder ikke i nærheden af patienterne, men er alligevel de specialister, der kommer tættest på dem. De stiller ikke kun diagnosen ud fra de vævsprøver, som de nærstuderer i mikroskopet – de er i langt højere grad

end tidligere med til at lægge en behandlingsplan, der matcher biopsierne fra patienten og er således også en vigtig del af de tværspecialefaglige multidisciplinære team konferencer (MDT), som afholdes for hver enkelt nydiagnosticerede kræftpatient.

Et speciale som patologi har haft ry for at være tørt, men patologers arbejde er i hastig udvikling. Indenfor målrettet, individualiseret behandling ”er patologerne med på toget,” forklarer formanden for Dansk Patologiselskab, Eva Løbner Lund, der ønsker at skabe mere opmærksomhed på specialets vigtige arbejdsområder.

”Vi er i højere grad blevet en del af den personlige medicin, fordi vi ikke kun giver en diagnose, men også en prognose for den specifikke kræftform,” siger hun. Det er et opgør med behandlingsformularen ”one size fits all”, da de forskellige kræftformer består af flere undertyper, som kan angribe hver patient forskelligt.

 

Kultur