Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Akupunktur og kognitiv terapi forbedrer søvnen hos kræftoverlevende

ASCO: Otte uger med enten akupunktur eller kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed (CBT-I) reducerer sværhedsgraden af ​​søvnløshed blandt kræftoverlevende.

Det viser et patientbaseret klinisk forsøg, som blev præsenteret ved en session på ASCO søndag 3. juni (Abstract 10001).

”Op til 60 procent af kræftoverlevende lider af en eller anden form for søvnløshed, men det er ofte underdiagnosticeret og underbehandlet. Vores forsøg viser, at både CBT-I og akupunktur er effektive til behandling af moderat til alvorlig søvnløshed, selvom CBT-I er mere effektivt til dem med milde symptomer på søvnløshed. Nu har patienterne flere valgmuligheder til at håndtere deres søvnløshed,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Jun J. Mao, som er leder af Integrative Medicine Service på Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York.

CBT-I er en nyere form for psykoterapi, der forsøger at ændre følelser, adfærd og tanker relateret til søvn. For at finde en behandling, de kunne sammenligne CBT-I med, konsulterede forskerne en gruppe patientrådgivere, der havde kræft, og som var vidende om, hvordan søvnløshed kunne påvirke deres helbred. Derudover fandt en undersøgelse af kræftoverlevende, at overlevende foretrak en naturlig, ikke-medicinsk tilgang til behandling af søvnløshed. Baseret på denne tilbagemelding og resultater fra andre søvnstudier, der viste, at det kunne være gavnligt, blev akupunktur betragtet som en rimelig sammenligning, der kunne anvendes i denne undersøgelse.

De 160 kræftoverlevende i forsøget havde afsluttet kræftbehandling, og den gennemsnitlige tid siden kræftdiagnosen var omkring seks år. Deltagerne havde modtaget behandling for enten bryst-, prostata-, kolorektal- og hovedhalskræft samt hæmatologisk kræft. Seks procent havde modtaget behandling for mere end én type kræft.

Alle forsøgsdeltagere blev klinisk diagnosticeret med søvnløshed af forskerpersonale gennem strukturerede kliniske interviews og blev tilfældigt tildelt enten CBT-I eller akupunktur i otte uger.

Deltagerne, der modtog CBT-I, arbejdede sammen med en terapeut for at genoprette en genoprettende søvnplan ved at:

- Reducere mængden af ​​tid i brugt i sengen

- Begrænsende aktiviteter udført i sengen til kun søvn og seksuel aktivitet

- Ændring af uhensigtsmæssig tillid til søvn

- Fremme god søvnhygiejne (undgå aktiviteter, der indbefatter lys fra tabletter og mobiltelefoner, spise for sent og udføre fysisk anstrengende aktiviteter samt følge en regelmæssig søvnplan)

Reduktion af sværhedsgrad i søvnløshed, målt ved Insomnia Severity Index (ISI), fra studiets start til uge otte (behandlingens afslutning) var det primære effektmål. Desuden blev deltagerne revurderet 20 uger efter forsøgets start.

ISI er et spørgeskema, der beder folk om at bedømme sværhedsgraden af ​​søvnløshedsproblemer, som f.eks. søvnløshedens påvirkning af deres daglige funktion og livskvalitet. ISI-score varierer fra 0-28, hvor score 0-7 betragtes som ingen klinisk signifikant søvnløshed, 8-14 mild søvnløshed, 15-21 moderat søvnløshed og 22-28 alvorlig søvnløshed. Ved forsøgets begyndelse havde 33 af deltagere mild søvnløshed, 94 havde moderat søvnløshed og 33 alvorlig søvnløshed.

Resultaterne viste, at CBT-I generelt var den mest effektive behandling. Efter otte uger faldt sværhedsgraden i søvnløshed 10,9 point hos dem, der modtog CBT-I; fra 18,5 til 7,5. Til sammenligning faldt den 8,3 point for dem, der modtog akupunkturbehandlinger; fra 17,55 til 9,23.

Blandt personer med mild søvnløshed ved forsøgets start oplevede langt flere en forbedring med CBT-I end med akupunktur (85 procent mod 18 procent). Deltagere, der startede forsøget med moderat til svær søvnløshed, havde en nogenlunde tilsvarende responsrate for CBT-I og akupunktur (75 procent mod 66 procent). Alle deltagerne opretholdt deres forbedringer i søvnløshed op til 20 uger efter forsøgets start.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.