Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fase 1-enhedens leder: Vi skal have fat i det, der driver kræften

ASCO: Udover immunterapi er et af de helt store forskningsområder inden for kræft i øjeblikket målrettet behandling. Udfordringen er også her at identificere de rigtige patienter til de rigtige behandlinger, og i det arbejde gælder det blandt andet om at finde ud af, hvad der driver kræften.

Det fortæller leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet overlæge Morten Mau-Sørensen.

”Nogle gange kan det godt være sådan, at det lægemiddel, man bruger til at ramme en bestemt mutation i én sygdom, ikke virker i en anden sygdom, selvom mutationen er den samme. Så er det noget andet, der driver kræften dér. Vi skal blive bedre til at forstå de signalveje, der er, og at nogle genfejl bare ’følger med’ en sygdom, uden at der rigtigt sker noget ved det. Vi skal have fat i det, der driver kræften,” siger Morten Mau-Sørensen.

Tendensen er allerede nu, at kræft i tiltagende grad bliver delt op i mindre og mindre grupper, efter hvad der driver kræften.

”Før i tiden kunne lungekræft være to sygdomme; småcellet og ikke-småcellet. I dag ved man, at både MET, ALK og BRAF kan have betydning. Senest er PD-L1 kommet til. Så omkring halvdelen af lungekræftpatienter i dag vil kunne få en specifik behandling, afhængig af en biomarkør,” siger Morten Mau-Sørensen og uddyber:

”Tendensen er, at jo mere vi ved, des mere graver vi os ned i detaljer, og des mere finder vi ud af, at kræft skal deles op i en masse grupper, som skal behandles på hver sin måde. Det er en udfordring, både i diagnostikken og i behandlingen, men bestemt også i forskningen. Fordi patienterne deles op i en masse små enheder, har man færre patienter at tage af – og dermed mindre power i sine forsøg.”

En af de ting, der er fokus på i øjeblikket inden for målrettet behandling, er, hvornår man skal sekventere en tumor.

”Man sekventerer ofte tumorer sent i sygdomsforløbet, hvor det er ret komplekst, og hvor der er mange gener, der har ændret sig, og hvor der derfor kan opstå mange subkloner. Så selvom man slår ned med målrettet behandling, vokser kræften. Det kan tænkes, at man med fordel kan sekventere patienterne tidligere i forløbet, så man bedre kan målrette behandlingen, så den virker tidligt i forløbet frem for sent,” siger Morten Mau-Sørensen og uddyber:

”Den målrettede behandlings problem er, at den kun rammer der, hvor målet er. Men kræft er en heterogen sygdom, og hvis du slår noget ned et sted, vokser der noget op et andet. Hvis man kan sekventere tidligt og dermed målrette behandlingen tidligt, er der en større chance for, at behandlingen kommer til at virke.”

Fra data til klinisk brugbar viden

Danske kræftpatienter kan få sekventeret deres tumorer på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og snart på Odense Universitetshospital. Som udgangspunkt er det mest patienter med avanceret sygdom, som får tilbuddet, men ifølge Morten Mau-Sørensen er der ingen tvivl om, at sekventering vil blive rykket frem tidligere i forløbet.

På Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York får alle patienter, som kommer ind ad døren, deres tumor sekventeret.

”Det vil sige, at de fra starten af laver en analyse, som deler patienterne i nogle grupper, der definerer i hvilken retning de skal gå. Det lyder enkelt, men udfordringen er at tolke sekventeringen,” siger Morten Mau-Sørensen.

I Danmark er et nationalt genomcenter i øjeblikket under opførelse. Her er missionen at skabe grundlag for udvikling af bedre diagnostik og mere målrettede behandlinger ved hjælp af genomsekventering. Morten Mau-Sørensen glæder sig over initiativet og understreger nødvendigheden af, at de mange data bliver omsat til brugbar viden.

”Vi får brug for en masse matematikere og bioinformatikere, som kan læse alle de her meget tunge data. For der er meget data, når man sekventerer et helt genom. Det er ikke nok, at man gemmer sekventeringsdata, de skal også kobles til noget klinik, hvor de kan bruges til noget. Det er heldigvis også ideen i genomcentret. Det kommer til at betyde meget for os, at vi får nogle data, som vi kan bruge,” siger Morten Mau-Sørensen. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift