Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tre speciallæger i Vejle fanger kræftpatienters hjertebivirkninger

Tre dedikerede speciallæger er omdrejningspunktet på den onkokardiologiske klinik i Hjerteambulatoriet, som er oprettet på Vejle Sygehus. Disse tre læger ser alle de kræftpatienter, som bliver henvist fra onkologerne, hvis der er den mindste mistanke om hjerteproblemer.

"Vi så flere og flere patienter med alvorlige følger af cancerbehandling og behov for hjertestøttende medicin og opfølgning efter afsluttet behandling," forklarer overlæge, ph.d. Vibeke Brogaard Hansen, leder af Hjertesvigtklinikken på Vejle Sygehus.

”Vi startede allerede i efteråret, og jeg tror, vi er de første, der har en hel søjle en gang om ugen, hvor vi ser patienter i kræftbehandling, når man har mistanke om, at der er hjertesvigt. Det gælder især brystkræftpatienter,” siger Vibeke Brogaard Hansen. Som chef for Hjertesvigtklinikken er hun sammen med overlæge Lone Due Vestergaard ansvarlig for onkokardiologien samme sted.  

”Man har vidst i mange år, at cancerbehandling kan medføre hjertebivirkninger, og der er også i udlandet kommet mere og mere opmærksomhed på, at disse patienter kan få bivirkninger med alvorlige følger på den lange bane,” siger hun.

Ikke livstruede patienter må vente

”Vi har set disse patienter i Hjertesvigtklinikken og vidst gennem mange år, at de var der. Så vi begyndte at snakke med onkologerne og fandt ud af, at det sagtens kunne sættes bedre op i lyset af, at der kom flere og flere patienter med alvorlige følger og behov for hjertestøttende medicin og opfølgning efter afsluttet kræftbehandling. Desuden var de spredt på andre ambulatorier,” siger Vibeke Brogaard Hansen.

”Men det skal gå lynhurtigt, så man kan fange dem allertidligst og sætte gang i forebyggende medicinsk behandling. Vi ringer løbende sammen med onkologerne om de enkelte patienter, når der er behov for det, både før og efter de er vurderet hos os, så de kan få den bedste behandling i begge specialer. I gamle dage skulle man have henvisning fra en onkolog, og så varede det ca. en til to måneder, før de kom til. Det duer jo ikke. Tidligere så vi andre patienter i ambulatoriet den onsdag, men dette er højt prioriteret, og så må de ikke-livstruede patienter vente.” 

”Det er dedikerede læger, der ser patienten,” siger Vibeke Brogaard Hansen, ”finder vi hjertesvigt, skal vi støtte patienten med medicin, som man ved fra nationale og internationale vejledninger, er afgørende. Ved fund af svær hjertesvigt er vi nødt til at snakke med onkologerne, om vi skal stoppe med kemo. Behandlingen skal måske sættes på pause, og så må vi se, hvornår man kan starte igen, og patienterne følges så tæt hos os.  Det kan ikke hjælpe at blive ved med at give kemo, og patienterne dør af hjertesvigt, når de kunne blive helbredt for deres kræftsygdom. Derfor er det så vigtigt at finde dem, før det går galt, så de kan bibeholde deres kemoterapi.”

Regelmæssig scanning

”Vi ved, at det er i hjertets længdegående fibre, hvor man først kan måle, at kemoen belaster hjertet, og dem finder man ved ultralydsscanninger af hjertet,” siger Vibeke Brogaard Hansen, ”derfor skal det være specielle nøglepersoner, der interesserer sig for det subspeciale, der skal sidde i ambulatoriet med tæt kontakt til onkologerne med viden om, hvilke lægemidler, der potentielt kan påvirke hjertet.

Der er rigtig mange af de kemostoffer, der kan påvirke hjertemusklens funktion. Derfor har man gennem mange år foretaget en såkaldt MUCA-scanning løbende under kemobehandlingen via onkologerne. Konstaterer vi fald i hjertets funktion under scanningen, bliver patienten efter aftale henvist til os med henblik på hurtig vurdering før yderligere kemoterapi,” siger Vibeke Brogaard Hansen.

Undersøgelsen foregår på Nuklearmedicinsk Afdeling. 

Ledelsen bakker op

Vibeke Brogaard Hansen oplyser, at man arbejder ud fra europæiske og amerikanske guidelines, og herudover med udgangspunkt i et holdningspapir, som Dansk Cardiologisk Selskab publicerede for tre år siden ved formand overlæge, ph.d. Morten Schou, Herlev Hospital. En guide, som alle hjertesvigtklinikkerne i hele landet har fokus på, siger hun.

”Det har været altafgørende for os med den nye organisation, at ledelsen har bakket op helt fra start og anerkendt den faglige vigtighed i samarbejde med onkologisk afdeling. Det skal om muligt være en forebyggende indsats, før ’det er for sent´, så de patienter skal fanges så tidligt, som muligt,” siger Vibeke Brogaard Hansen.

Læs  Dansk Cardiologisk Selskab’s Holdningspapir her.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.