Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Akutte hjertebivirkninger ved kræftbehandling undersøges

Ny forskning skal afdække, om kræftpatienter, der er behandlet med capecitabin og flouracil, udvikler hjertebivirkninger.

Nogle stoffer som 5-FU og capecitabin kan påvirke hjertet og give brystsmerter og forandringer i EKG, som ligner de forandringer, man ser ved blodprop i hjertet. Det medfører pause i behandlingen, indtil det viser sig, om symptomerne går væk.

Viser det sig, at hjertet er påvirket,  må man stoppe og vælge et andet middel, selv om det er mindre effektivt. Men nu vil læge og ph.d-studerende Anne Polk, Herlev Hospital, undersøge sammenhængen.

I takt med at prognosen de senere år er stærkt forbedret for kræftpatienter, som blandt andet har betydet, at 80 procent af brystkræftpatienter er i live efter 10 år, er der flere, der skal leve med bivirkninger af kræftbehandling, både på kort og langt sigt. Heraf hjertekarsymptomer.

”Nogle hjertebivirkninger til cancerbehandling er akutte, det vil sige, de opstår under selve behandlingen,” siger Anne Polk, der forsker i hjertebivirkninger til kræftbehandling.

”I kræftbehandlingen anvendes forskellige stoffer, altså kemoterapi og biologiske stoffer, der hver for sig eller som stofgruppe har sin egen bivirkningsprofil. Nogle stoffer kan påvirke hjertet på kortere eller længere sigt, ”siger hun.

”I min forskning arbejder jeg med hjertebivirkninger til fluorouracil, 5-FU, der bruges i behandlingen af tarmkræft og endetarmskræft, og tabletformen, capecitabin, der anvendes til behandling af flere kræfttyper, blandt andre tarmkræft og brystkræft med metastaser,” siger Anne Polk. 

Forandringerne ligner blodprop

”Den type hjertepåvirkninger vi ser ved behandling med 5-FU og capecitabin, er brystsmerter og forandringer i EKG, der oftest ligner de forandringer, vi ser ved blodprop i hjertet. Oplever en patient hjertebivirkninger til 5-FU eller cabecitabin, er det første, vi gør at stoppe behandlingen og indlægge patienten på en hjerteafdeling med EKG-elektroder. Når stoffet udskilles af kroppen, går symptomerne i de fleste tilfælde væk,” siger Anne Polk, ”men vi kan være nødt til at skelne mellem hjertepåvirkning fra 5-FU og capecitabin, og forsnævring af kranspulsårene ved at foretage en arteriografi. Oftest viser undersøgelsen så ikke forsnævringer," siger hun.

”Har patienterne haft brystsmerter, som vi formoder stammer fra hjertet og evt. også EKG-forandringer og eller forhøjede hjertemarkører i blodet, stopper vi med 5-FU, selv om det er en god behandling ved tarmkræft og fremskreden brystkræft. Men vi tør ikke fortsætte og må finde noget andet.

Vi bør fortælle vore patienter, at der er en risiko for hjertepåvirkning, og at de skal reagere med det samme, hvis de får brystsmerter. Men det er ikke altid patienterne får symptomer, nogle får EKG-forandringer eller hjertestop, uden at de mærker brystsmerter.”

Anne Polk tilføjer, at hjertestop er yderst sjældent, der er tre til fire tilfælde pr. 1000 patienter. Hjertebivirkning til 5-FU eller capecitabin ses hos ca. fire til fem procent af patienterne.

Båndoptager på brystet

Anne Polk er i gang med et studie, ECCA, der undersøger, om patienter med tarmkræft, endetarmskræft og brystkræft, der er behandlet med capecitabin og flouroracil, udvikler hjertebivirkninger.

”Patienterne får foretaget flere undersøgelser,” fortæller Anne Polk.

”Hovedundersøgelsen foregår med en lille båndoptager, der måler hjerterytmen, som patienterne bærer på brystkassen et til to døgn før behandlingsstart og tre til fem døgn under selve behandlingen. Herudover får de, før behandlingen starter, foretaget ultralydsscanning af hjertet og taget EKG og blodprøver, hvor man undersøger hjertemarkørerne troponin og NT-proBNP.”

Derefter kommer patienterne tilbage til ambulatoriet igen, hvor lægerne igen ultralydsscanner, tager EKG og blodprøver og sammenligner resultaterne for at se, om der er ændringer efter behandlingen.

Resultaterne af undersøgelsen er endnu ikke gjort op, men Anne Polk forventer, at den vil være klar i løbet af efteråret.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.