Akutte hjertebivirkninger ved kræftbehandling undersøges
Ny forskning skal afdække, om kræftpatienter, der er behandlet med capecitabin og flouracil, udvikler hjertebivirkninger.
Nogle stoffer som 5-FU og capecitabin kan påvirke hjertet og give brystsmerter og forandringer i EKG, som ligner de forandringer, man ser ved blodprop i hjertet. Det medfører pause i behandlingen, indtil det viser sig, om symptomerne går væk.
Viser det sig, at hjertet er påvirket, må man stoppe og vælge et andet middel, selv om det er mindre effektivt. Men nu vil læge og ph.d-studerende Anne Polk, Herlev Hospital, undersøge sammenhængen.
I takt med at prognosen de senere år er stærkt forbedret for kræftpatienter, som blandt andet har betydet, at 80 procent af brystkræftpatienter er i live efter 10 år, er der flere, der skal leve med bivirkninger af kræftbehandling, både på kort og langt sigt. Heraf hjertekarsymptomer.
”Nogle hjertebivirkninger til cancerbehandling er akutte, det vil sige, de opstår under selve behandlingen,” siger Anne Polk, der forsker i hjertebivirkninger til kræftbehandling.
”I kræftbehandlingen anvendes forskellige stoffer, altså kemoterapi og biologiske stoffer, der hver for sig eller som stofgruppe har sin egen bivirkningsprofil. Nogle stoffer kan påvirke hjertet på kortere eller længere sigt, ”siger hun.
”I min forskning arbejder jeg med hjertebivirkninger til fluorouracil, 5-FU, der bruges i behandlingen af tarmkræft og endetarmskræft, og tabletformen, capecitabin, der anvendes til behandling af flere kræfttyper, blandt andre tarmkræft og brystkræft med metastaser,” siger Anne Polk.
Forandringerne ligner blodprop
”Den type hjertepåvirkninger vi ser ved behandling med 5-FU og capecitabin, er brystsmerter og forandringer i EKG, der oftest ligner de forandringer, vi ser ved blodprop i hjertet. Oplever en patient hjertebivirkninger til 5-FU eller cabecitabin, er det første, vi gør at stoppe behandlingen og indlægge patienten på en hjerteafdeling med EKG-elektroder. Når stoffet udskilles af kroppen, går symptomerne i de fleste tilfælde væk,” siger Anne Polk, ”men vi kan være nødt til at skelne mellem hjertepåvirkning fra 5-FU og capecitabin, og forsnævring af kranspulsårene ved at foretage en arteriografi. Oftest viser undersøgelsen så ikke forsnævringer," siger hun.
”Har patienterne haft brystsmerter, som vi formoder stammer fra hjertet og evt. også EKG-forandringer og eller forhøjede hjertemarkører i blodet, stopper vi med 5-FU, selv om det er en god behandling ved tarmkræft og fremskreden brystkræft. Men vi tør ikke fortsætte og må finde noget andet.
Vi bør fortælle vore patienter, at der er en risiko for hjertepåvirkning, og at de skal reagere med det samme, hvis de får brystsmerter. Men det er ikke altid patienterne får symptomer, nogle får EKG-forandringer eller hjertestop, uden at de mærker brystsmerter.”
Anne Polk tilføjer, at hjertestop er yderst sjældent, der er tre til fire tilfælde pr. 1000 patienter. Hjertebivirkning til 5-FU eller capecitabin ses hos ca. fire til fem procent af patienterne.
Båndoptager på brystet
Anne Polk er i gang med et studie, ECCA, der undersøger, om patienter med tarmkræft, endetarmskræft og brystkræft, der er behandlet med capecitabin og flouroracil, udvikler hjertebivirkninger.
”Patienterne får foretaget flere undersøgelser,” fortæller Anne Polk.
”Hovedundersøgelsen foregår med en lille båndoptager, der måler hjerterytmen, som patienterne bærer på brystkassen et til to døgn før behandlingsstart og tre til fem døgn under selve behandlingen. Herudover får de, før behandlingen starter, foretaget ultralydsscanning af hjertet og taget EKG og blodprøver, hvor man undersøger hjertemarkørerne troponin og NT-proBNP.”
Derefter kommer patienterne tilbage til ambulatoriet igen, hvor lægerne igen ultralydsscanner, tager EKG og blodprøver og sammenligner resultaterne for at se, om der er ændringer efter behandlingen.
Resultaterne af undersøgelsen er endnu ikke gjort op, men Anne Polk forventer, at den vil være klar i løbet af efteråret.