Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt projekt tester immunterapi på tværs af kræftformer

Et forskningsprojekt fra Herlev Hospitals Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) skal give et fingerpeg om, i hvilke kræftformer immunterapiformen T-celleterapi kan tænkes at have en effekt. 

Chefforsker på studiet, læge, ph.d. Anders Kverneland, fortæller om projektets opbygning og giver en status på rekrutteringen og de foreløbige erfaringer på Danske Kræftforskningsdage.

T-celleterapi er en behandlingsmetode, hvor man bruger patientens egne T-celler (’dræberceller’) til at bekæmpe kræft. Metoden har haft effekt i modermærkekræft, og der er spredte signaler om, at den også kan virke i livmoderhalskræft og okulær modermærkekræft. Men indtil nu har ingen undersøgt behandlingsformen uafhængig af kræfttype, som forskere fra CCIT gør i det nye projekt.

”Pointen med studiet er at se, om man uanset kræftform kan få succes med T-celleterapi. Studiet er bygget op som fase I, så det er først og fremmest formålet at se, om det er forsvarligt og sikkert at give behandlingen til de her patienter. Men det er klart, at vi er meget interesserede i at se, hvor det også giver noget behandlingseffekt. Håbet er, at vi får en ide om, hvor det giver mening at gå videre med T-celleterapi, og hvor vi i stedet skal fokusere på noget andet,” siger Anders Kverneland.

Det, der adskiller det danske studie fra andre studier på feltet, er måden at rekruttere patienter på, fortæller Anders Kverneland.

”Vi kigger mere på, hvordan patienterne har det, end hvilken diagnose de har. Patienterne skal have en god organ-, lever- og knoglemarvsfunktion, og så må de ikke have igangværende infektioner eller få prednisolon (binyrebarkhormon) i større doser. Desuden er det vigtigt, at de både har en metastase, som kan tages ud til fremstilling af T-celler, og en metastase som vi kan måle på, for at se om behandlingen virker eller ej,” siger han.

Stor interesse fra patienter

Der skal deltage i alt 25 patienter fra forskellige diagnosegrupper i forsøget. Foreløbig er 14 patienter rekrutteret. De fleste af patienterne har enten tyktarmskræft eller okulær modermærkekræft, men der deltager også patienter med hoved-halskræft og galdegangskræft.

Det er gået hurtigt med at finde patienter til forsøget, fordi immunterapi har så stor bevågenhed fra patienternes side. Flere af de henviste patienter har selv bedt deres behandlende læge om at blive vurderet til forsøget, hvorefter de er blevet henvist af deres onkolog, fortæller Anders Kverneland.

De patienter, som efter screening vurderes klar til operation, bliver forbehandlet med CTLA-4-antistoffet Yervoy (ipilimumab) for at øge infiltrationen af tumoren, og minimum to uger efter behandlingen får de fjernet deres tumor. Der udvindes T-celler af kræftvævet, og cellerne ekspanderes i laboratoriet, så der bliver flere milliarder af dem. Det tager typisk tre-fem uger.

Når der er tilstrækkeligt med T-celler, indlægges patienten og gennemgår syv dage med to forskellige kemoterapier. På den måde nulstilles patientens immunsystem, inden de ekspanderede T-celler gives tilbage. Efter patienten har modtaget T-cellerne, behandles han eller hun fire gange med PD1-hæmmeren Opdivo (nivolumab) for, at de celler, der er givet tilbage, ikke bliver hæmmet af tumoren. Patienten er desuden i behandling med lavdosis interleukin-2-behandling (IL-2) i 14 dage.

Forskerne har en forventning om, at kombinationen af de forskellige immunterapier er mere potent end de forskellige behandlinger alene, fordi T-cellerne er specifikke for den enkelte patient, og behandlingen dermed er mere personlig end behandling med checkpoint-hæmmere alene.

Lang og bivirkningstung behandling

Kombinationsbehandlingen er en lang behandling, som i alt tager tre måneder, men til gengæld er det en engangsbehandling.

En af ulemperne ved behandlingen er, at den kræver, at patienterne bliver opereret og er indlagt i op til tre uger, hvor de får bivirkninger ved kemoterapi, i form af f.eks. kvalme og opkastninger, og de bliver immunsupprimeret, hvilket vil sige, at de bliver modtagelige for infektioner. De kan også være uheldige at få autoimmune bivirkninger. Det varierer meget, hvor dårlig patienterne bliver, afhængig af, hvor godt de har det fra start af, og om der sker noget undervejs i behandlingen, der ændrer det.

Alt i alt kan den langvarige behandling og de tilhørende bivirkninger være en høj pris at betale, hvis man ikke har lang tid tilbage at leve i, påpeger Anders Kverneland.

”For patienter, som ikke har år tilbage at leve i, er tre måneder meget tid at tage ud af kalenderen. Især når der er tale om tid, hvor livskvaliteten ikke er særlig høj. Vi kan heller ikke love, at den virker – vi er sikre på toksiciteten, men ikke på effekten,” siger han.

Håber på respons

Forskerne bag studiet har en formodning om, at T-celleterapi giver mest mening i de kræftformer, hvor anden immunterapi har vist effekt, fordi det tyder på, at der her er immunogenicitet, det vil sige evnen til at fremprovokere et immunrespons. For modermærkekræft gælder det eksempelvis, at mange patienter både har god gavn af T-celleterapi og checkpoint-hæmmere.

”Vi kunne godt forestille os, at der er den samme sammenhæng i andre kræftformer. Men vi ved det endnu ikke,” siger Anders Kverneland.

Han håber, at studiet vil vise, at nogle patienter responderer, enten partielt eller komplet, på den kombinerede immunterapi. Hvis det viser sig, at behandlingen er sikker for andre patienter end modermærkekræftpatienter, er næste skridt at teste behandlingen grundigere i de enkelte kræfttyper.

Anders Kverneland regner med at have rekrutteret alle 25 patienter om et år og at være klar med resultater fra den første opfølgning om et til to års tid.