Hyldet blærekræftbehandling haste-godkendt til det europæiske marked

“Uhørt flotte” resultater fik begejstrede blærekræft-onkologer op af stolene under ESMO 2023. Nu er første linje-behandling med kombinationen af Padcev (enfortumab vedotin, EV) og Keytruda (pembrolizumab) haste-godkendt til europæiske patienter med avanceret og inoperabelt blærekræft. 

”Det er fantastiske resultater, som jeg nærmest aldrig har set magen til i min onkologiske karriere. Det er helt uhørt flotte data,” sagde Andreas Carus i forbindelse med præsentationen på ESMO 2023. Han er overlæge ved Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og har bidraget med patienter til protokollen.  

Data fra studiet understøtter, ifølge Andreas Carus, der også er formand for Medicinrådets fagudvalg for urotelialt karcinom (UC), at EV plus pembrolizumab kan blive ny standard i første linje til patienter med tidligere ubehandlet lokalavanceret og metastatisk UC.  

”Jeg kan umiddelbart ikke se, hvad der skulle tale imod, at EV plus pembrolizumab bliver ny standard i første linje. Formentlig til hele gruppen – både de patienter, vi tidligere betragtede som cisplatin-egnede, og så ikke-cisplatin-egnede,” sagde han.

Det europæiske komité godkendte indikationen den 28. august efter kort proces, og det vakte glæde hos Andreas Carus.

"Nu håber jeg, at den videre vurdering i Medicinrådet kommer til at gå hurtigt, og at danske blærekræftpatienter snart kan se frem til en ny og effektiv behandling," siger han.

Fordoblet overlevelse

Effekten af behandlingen er heller ikke småting sammenlignet med nuværende dansk førstelinjebehandling af lokalavanceret og metastatisk UC. Kombinationen af EV og pembrolizumab næsten fordobler både median overlevelsen (OS) og den progressionsfrie overlevelse (PFS) hos patienterne sammenlignet med kemoterapi, viser fase III-studiet EV-302/KEYNOTE-A39. 

I studiet blev 886 patienter med lokalavanceret og metastatisk UC, som var kandidater til behandling med cisplatin- eller carboplatin-holdig kemoterapi, randomiseret 1:1 til EV plus pembrolizumab (n=442) eller gemcitabin med cisplatin eller carboplatin (n=444). 

Ved data-cutoff var den mediane opfølgningstid 17,2 måneder. 

Resultaterne viste, at:

• Median-PFS var signifikant forbedret med EV plus pembrolizumab sammenlignet med kemoterapi (12,5 måneder versus 6,3 måneder). Det svarer til en reduktion i risikoen for progression eller død på 55 procent (HR=0,45 [95% CI 0,38-0,54]; P<0,00001).  

• Median OS var ligeledes signifikant forbedret i den eksperimentelle arm sammenlignet med i standardarmen (31,5 måneder versus 16,2 måneder). Det svarer til en reduktion i risikoen for død på 53 procent (HR=0,47 [95% CI 0,38-0,58]; P<0,00001). Den bekræftede ORR var 67,7 procent i den eksperimentelle arm og 44,4 procent i standardarmen (P<0,00001).  

Overraskende få bivirkninger

Derudover var bivirkningsprofilen overraskende mild sammenlignet med standard kemoterapi. 

Grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) opstod hos 55,9 procent af de patienter, der fik EV plus pembrolizumab og hos 69,5 procent af patienterne i standardarmen. I den eksperimentelle arm var de hyppigst forekommende TRAEs makulopapulært udslæt (7,7 procent), hyperglykæmi (5,0 procent) og neutropeni (4,8 procent), mens anæmi (31,4 procent), neutropeni (30,0 procent) og trombocytopeni (19,4 procent) var de hyppigst forekommende TRAEs i standardarmen.

De mest almindelige (≥5 procent) grad ≥3 TRAEs af speciel interesse for EV var hudreaktioner (15,5 procent), perifer neutropeni (6,8 procent) og hyperglykæmi (6,1 procent). For pembrolizumab var det alvorlige hudreaktioner (11,8 procent).

”Det er lidt overraskende, at EV plus pembrolizumab ikke giver flere bivirkninger, end de gør. Men det kan måske til dels forklares med, at kemoterapien bliver givet målrettet, så den ikke i særlig høj grad rammer de raske celler. Det er meget lovende for behandlingens potentiale, at der numerisk er færre bivirkninger end ved traditionel kemoterapi,” sagde Andreas Carus under ESMO 2023.