Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny anbefaling begejstrer: Visse blærekræftpatienter får adgang til nyt alternativ til kemoterapi

Medicinrådet anbefaler Balversa (erdafitinib) til patienter med FGFR3-muteret urotelialkræft, som har modtaget immunterapi og ikke tåler eller som er progredieret på platinbaseret kemoterapi. Det er en vigtig ny behandlingsmulighed for en lille, men sårbar patientgruppe, siger overlæge Dorthe Yakymenko.

For overlægen og teamlederen på Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Næstved, er anbefalingen af erdafitinib et stort løft for FGFR3-muterede blærekræftpatienter.

"Det er godt nyt, at der kommer en mulighed mere. For nogle patienter kan det betyde meget. Det er en lille patientgruppe, men det er meget udsatte og skrøbelige patienter, så det er godt at få en ny mulighed, når andet ikke slår til,” siger Dorthe Yakymenko, der også er forperson for Medicinrådets fagudvalg for blærekræft,

"Behandlingen af blærekræft er i dag et meget bedre sted end for bare få år siden. Men for de patienter, der progredierer på den nuværende førstelinjebehandling med den meget effektive kombination af enfortumab vedotin (Padcev, red.) og pembrolizumab (Keytruda, red.), er erdafitinib en velkommen og god behandlingsmulighed i senere linjer for en subgruppe af patienter.”

Selvom Medicinrådet bemærker, at behandling med erdafitinib er forbundet med højere omkostninger end vinflunin, så vurderer rådet, at prisen står mål med effekten, skriver det.

Dokumenteret effekt i THOR-studiet

Anbefalingen bygger på resultater fra fase III-studiet THOR, præsenteret som Late Breaking Abstract på ASCO 2023 og efterfølgende publiceret i tidsskriftet NEJM. Studiet inkluderede 266 patienter med inoperabel eller metastatisk blærekræft med FGFR3/2-mutationer, som tidligere havde modtaget systemisk behandling, herunder immunterapi. Patienterne blev randomiseret til enten erdafitinib eller kemoterapi med docetaxel eller vinflunin.

Efter en median opfølgning på 15,9 måneder var den samlede overlevelse 12,1 måneder i erdafitinib-gruppen mod 7,8 måneder i kemoterapi-gruppen, svarende til en risikoreduktion for død på 36 procent. Progressionsfri overlevelse var 5,6 måneder i erdafinitib-armen versus 2,7 måneder i kemoterapi-armen, og den objektive responsrate var henholdsvis 46 procent og 12 procent.

Overlæge Mads Agerbæk fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital udtalte i forbindelse med ASCO 2023: 

"Det åbner endnu en mulighed for patienter med metastatisk sygdom, som har FGFR-mutation. Erdafitinib bliver endnu et redskab i værktøjskassen, som vi kan bruge fremover, og det er opløftende."

Han fremhævede desuden, at erdafitinib har et potentiale i kombinationer: 

"Det er også en interessant behandling, fordi den kan kombineres med andre behandlinger, som eksempelvis immunterapi."

I THOR-studiet var andelen af patienter med alvorlige bivirkninger (grad 3/4) lavere i erdafitinib-gruppen end i kemoterapigruppen: 13,3 procent mod 24,1 procent. Der var ét behandlingsrelateret dødsfald i erdafitinib-armen mod seks i kemoterapi-armen.

Forsvarlig evidens – trods ændret behandlingslandskab

THOR-studiets population afspejler dog ikke den kliniske praksis i dag, hvor enfortumab vedotin og pembrolizumab (EV+pembro) er rykket frem som førstelinjebehandling, men det er ikke afgørende, vurderer Dorthe Yakymenko.

"Selvom populationen ikke er én til én med sådan, som vi behandler blærekræft i dag, så vurderer vi både i fagudvalget og i Medicinrådet, at effekten af den targeterede behandling med erdafitinib ikke er anderledes for de patienter, vi ser i klinikken – også selvom de er tidligere behandlet med EV-pembro," siger Dorthe Yakymenko.

Anbefalingen af erdafitinib er målrettet patienter, der enten ikke tåler platinbaseret kemoterapi, eller som tidligere har modtaget den. I anbefalingen lyder det, at der bør udvises særlig forsigtighed ved patienter med performance status 2 og betydelig komorbiditet, herunder nedsat nyrefunktion.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.