Graviditet er sikker for BRCA-muterede brystkræftoverlevere

Graviditet påvirker ikke overlevelsen for BRCA-muterede brystkræftpatienter, viser en retrospektiv undersøgelse, som blev præsenteret på ASCO-kongressen i starten af juni.

Studiet er en international, retrospektiv kohorteundersøgelse af 1.252 patienter, som var blevet diagnosticeret med fase I-III brystkræft i perioden januar 2000 til december 2012. Patienterne var mindst 40 år, og alle patienter havde BRCA mutationer. 811 patienter havde kun BRCA1-mutationer, 430 havde kun BRCA2-mutationer, og 11 havde begge mutationer.

Efter gennemsnitligt 4,5 år efter diagnosen havde 195 patienter (16 procent) været gravide. I sammenligning med de ikke-gravide kvinder var de gravide patienter yngre, mere tilbøjelige til at have en BRCA1-mutation, mindre tumorer, lymfeknude-negativ sygdom og hormonreceptor-negative tumorer. Cirka. 95 procent af patienterne i begge kohorter havde modtaget kemoterapi, og de mest almindelige regimer var anthracyclin eller taxanbaseret kemoterapi.

Sammenlignet med de patienter, som ikke havde været gravide, var kvinderne i graviditetsgrupperne mindre tilbøjelige til at have modtaget tamoxifen alene som endokrin behandlinh, mere tilbøjelige til at have en kortere varighed af endokrin behandling og mindre tilbøjelige til at gennemgå salpingo-oophorektomi.

Resultaterne viste, at graviditeten ikke påvirkede hverken den sygdomsfri (PFS) eller den samlede overlevelse (OS). Derudover lignede foster- og graviditetskomplikationerne de komplikationer, som observeres i den generelle befolkning.

De fleste af de kvinder, der havde været gravide, havde en spontan graviditet (82,1 procent), afsluttede graviditeten (76,9 procent), fødte på det planlagte tidspunkt (90,8 procent) og havde ingen komplikationer (86,6 procent). Imidlertid havde 10,3 procent af patienterne en spontan abort, 9,2 procent fødte før tiden, og 1,8 procent af babyerne havde medfødte abnormiteter. Alle parametrene var meget sammenlignelige med de, der forventes i den generelle, sunde befolkning, påpeger forskerne bag undersøgelsen.

Sammenhæng med BRCA-mutationstype

Forskerne udførte to overlevelsesanalyser. Den første var en case-kontrolleret tilgang, hvor de matchede hver gravid patient med tre kontroller (patienter uden graviditet) efter følgende:

- Sygdomsfrit interval fra brystkræftdiagnose (svarende til eller længere end hos gravide patienter).

- År ved diagnose (plus eller minus 2,5 år).

- Lymfeknudestatus (negativ mod positiv).

- Hormonreceptorstatus (positiv mod negativ).

- Type BRCA-mutation (BRCA1 mod BRCA2).

Den anden overlevelsesanalyse var en udvidet Cox-model med graviditet som en tidsvarierende co-variant.

Efter en gennemsnitlig opfølgning på 8,3 år havde de gravide patienter bedre PFS end de ikke-gravide patienter i den case-kontrollerede analyse, men en HR (hazard ratio) på 0,71. Med den udvidede Cox-model var den justerede HR 0,87. Analysen blev justeret for alder, tumorstørrelse, lymfeknudestatus, type endokrin behandling, hormonreceptorstatus, brystkirurgi og BRCA-mutation.

Der var en signifikant interaktion mellem type BRCA-mutation og graviditet, med bedre PFS i den BRCA1-muterede patientgruppe. HR var 0,53 i BRCA1-kohorten og 1,60 i BRCA2-kohorten. Forskerne bag studiet påpeger dog, at kun 44 gravide patienter havde en BRCA1-mutation.

Der var ingen signifikant interaktion mellem hormonreceptorstatus og graviditet. Der var heller ingen signifikant forskel i OS mellem de gravide og ikke-gravide kohorter. I den case-kontrollerede analyse var HR 0,86, i den udvidede Cox-model var den justerede HR 0,88.