Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Niels Kroman i skarp kritik af kolleger: Nogle forskere skaber falske håb

Professor og cheflæge ved Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman, er ved at være godt træt af forskere, som taler diagnostiske markører for brystkræft af ringe eller endnu ukendt kvalitet op. De skaber i deres forsøg på at rejse penge falske håb blandt kvinderne uden at have et videnskabeligt grundlag, lyder kritikken.

Professor Niels Kromans kritik kommer til udtryk, da Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite, Diagnostik Tidsskrift, beder ham om at kommentere et studie, som britiske forskere fra University of Nottingham i England tidligere på måneden fremlagde i det internationale medicinske online-nyhedsmagasin Medical News Today. Studiet er tidligere blevet præsenteret på den årlige britiske kongres afholdt af National Cancer Research Institute. 

Ifølge forskerne har de udviklet en blodprøve, som ved hjælp af et panel bestående af en række af biomarkørerne TAA kan diagnosticere brystkræft fem år tidligere, end symptomer kommer.

"Jeg har regnet på deres tal. Og omregnet viser de en så ringe grad af specificitet og sensitivitet, at de aldrig ville få penge af mig til at fortsætte deres studier, og det er jo ene og alene penge og funding, de er ude efter, når de går ud med resultater, som ikke er bedre end dem, de har, hvor de for eksempel i 29 procents tilfælde ikke vil have nogen præcis træfsikkerhed. Men jeg må jo desværre konstatere, at disse forskere ikke er de eneste i min branche, som for tiden taler diagnostiske markører for brystkræft ganske hidsigt op,” siger Niels Kroman.

Forskerne lover ellers, at deres særligt designede blodprøve opfanger antistoffer, hvorved kvinderne vil kunne komme adskillige år før i behandling og opnå bedre behandlingsresultater sammenlignet med, hvis de skulle vente på for eksempel en mammografi.

"Resultatet af vores studie viser, at brystkræft inducerer antistoffer op mod vores panel af specifikke TAA’er,” lyder det blandt andet fra studiets medforfatter, lægelig forsker ved University of Nottingham, Daniyah Alfattani, der sammen med sine kollegaer stiller i udsigt, at prøven vil være færdig til brug blandt patienter om fire til fem år. Forudsat at de får tilstrækkelig økonomisk støtte hertil.

”Når forskere går ud og siger sådan noget her, har det en kæmpe impact på patienterne. De får skabt nogle falske håb, som der i tilfælde som disse, hvor forskerne er milevidt fra at have resultater, som kan nærme sig en klinisk afprøvning, ikke er i orden. Det er uetisk, for de har ikke noget videnskabeligt grundlag for deres løfter”, lyder kritikken fra Niels Kroman.

Danske æggestokkræftpatienter overvejer udenlandsk behandling

Flere danske kvinder med æggestokkræft er nu så desperate, at de overvejer at tage til udlandet for at få behandling med stoffet Zejula (niraparib), som de ikke kan få herhjemme. Det fortæller formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som er bekymret over udviklingen.

Læs mere ...

Libtayo klar til brug mod hudkræft i Danmark

Efter at Europa-Kommissionen har givet betinget markedsføringstilladelse for Libtayo (cemiplimab) til behandling af patienter med metastaserende eller lokalt avanceret kutan pladecellecarcinom (CSCC) er midlet nu kommet på det danske marked.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift