Skip to main content

 


"Iifølge de nyeste data ser det ud til, at Tucatinib har en overordentlig god effekt hos HER2-positive brystkræft-patienter med hjernemetastaser - en gruppe patienter, som vi ellers mangler virksom behandling til," siger Anders Bonde Jensen.

Lovende resultater mod HER2-positiv metastatisk brystkræft med hjernemetastaser

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Brystkræft.

ASCO: Kinaseinhibitoren Tucatinib (TUC) medfører signifikante forbedringer i den samlede overlevelse og i den progressionsfri overlevelse hos patienter med HER2-positiv brystkræft og hjernemetaster.

TUC medfører desuden forlængelse af den progressionsfri overlevelse (PFS) - og en objektiv responsrate, når TUC blev kombineret med trastuzumab (T) og capecitabin (C), viser et studie (Abstract HER2CLIMB - 1005), der præsenteres på den virtuelle ASCO-kongres 2020.

Ifølge Anders Bonde Jensen, overlæge og professor på kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, så ser studiet særdeles lovende ud:

”Vi har tidligere set data fra hovedstudiet, og nu ifølge de nyeste data ser det ud til, at Tucatinib har en overordentlig god effekt hos HER2-positive brystkræft-patienter med hjernemetastaser - en gruppe patienter, som vi ellers mangler virksom behandling til. Der findes stoffer, som har god effekt på metastaser andre steder i kroppen, imens stoffer med dokumenteret effekt på hjernemetastaser er ganske få. Tucatinib ser desuden ud til at have få bivirkninger.”

Hos patienter med udbredt og tidligere behandlet HER2 + metastatisk sygdom med hjernemetastaser, fordoblede TUC i kombination med T og C den objektive responsrate hvad angår hjernemetastaserne. TUC reducerede risikoen for yderligere progression af hjernemetastaser eller død med to tredjedele, og reducerede dermed risikoen for død med næsten halvdelen. Såfremt man vælger at behandle med TUC i kombination med T og C, så har TUC potentialet til at blive en ny behandlingsstandard hos patienter med HER2-positiv og metastatisk brystkræft med og uden hjernemetastaser.

Patienter med HER2 + metastatisk brystkræft (MBC), indskrevet i studiet havde blev klassificeret som ubehandlede, behandlede og stabile, og behandlede med sygdomsudvikling. Patienterne blev randomiseret 2:1 og modtog behandling enten med TUC eller med placebo, begge dele i kombination med T og C.

Samlet set havde 291 patienter (48 %) hjernemetastaser ved baseline: 198 (48 %) i TUC-armen og 93 (46 %) i kontrolarmen. Der var en 68 % reduktion i risikoen for CNS-PFS i TUC-armen. Median CNS-PFS var 9,9 måneder i TUC-armen mod 4,2 måneder i kontrolarmen. Risikoen for død generelt blev reduceret med 42 % i TUC-armen (OS HR: 0,58; 95% Cl: 0,40, 0,85; P = 0,005). Median OS var 18,1 måneder vs 12,0 måneder. ORR-IC var højere i TUC-armen (47,3 %; 95 % Cl: 33,7, 61,2) mod kontrolarmen (20,0 %; 95 % Cl: 5,7, 43,7). Median DOR-IC var 6,8 måneder (95 % Cl: 5,5, 16,4) mod 3,0 måneder (95 % Cl: 3,0, 10,3). Hos patienter med progression af hjernemetastaser, der fortsatte med terapi efter lokal behandling (n = 30), blev risikoen for yderligere progression eller død reduceret med 67 % (HR: 0,33; 95% CI: 0,11, 1,02), og median progressionsfri overlevelse var 15,9 måneder vs 9,7 måneder, hvilket favoriserer TUC-armen.

Anders Bonde Jensen tilføjer:

”Når man ser på de resultater som er præsenteret, så er det væsentligste de ændringer, der sker i tid til progression. De beskrevne hazard rates (HR) - den procentuelle reduktion - er en statistisk størrelse, og det er netop HR (hazard rate), som her er interessant.”