Skip to main content

 

Dynamikken i cirkulerende tumorceller er forbundet med samlet overlevelse

SABCS: Dynamikken i cirkulerende tumorceller efter 29 dages anti-cancerbehandling er associeret med samlet overlevelse (OS) hos patienter med metastatisk brystkræft.

Det viser en metaanalyse præsenteret (abstrakt GS4-08) ved San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2020.

"Med det stigende antal behandlingsmuligheder, der er tilgængelige for patienter med metastatisk brystkræft, vil det være afgørende at kunne forudsige og overvåge behandlingsresponset for at hjælpe med valg af behandling," udtaler én af forfatterne til metaanalysen, Wolfgang Janni, MD, ph.d., professor og direktør for Kvindeklinikken ved Ulm Universitetshospital, Tyskland.

Respons på brystkræftbehandling undersøges typisk ved billeddannelsesteknikker, men det kan tage tid, inden ændringer kan opdages med metoden, siger Wolfgang Janni i en pressemeddelelse fra SABCS. 

”Vi var interesserede i at afgøre, om behandlingsrespons og prognose kunne forudsiges tidligere ved hjælp af en simpel blodprøve.”

Mere præcist ønskede Wolfgang Janni og kollegerne at undersøge, om cirkulerende tumorceller (CTC) kunne bruges til at forudsige den samlede overlevelse. CTC udgydes fra den primære tumor ind i blodbanen, hvor de cirkulerer i blodkredsløbet, og kan opfanges med en blodprøve og herefter analyseres.

Forfattergruppen inddrog datasæt fra undersøgelser med i alt 4.079 patienter med metastatisk brystkræft, som alle havde gennemgået to CTC-målinger (én ved baseline før behandling og én ved opfølgning 29 dage senere) ved hjælp af CellSearch-testen. Testen vurderer, om der er et vist niveau af tumorceller eller ej i blodbanen. Svaret er således positivt eller negativt. 

CTC forbundet med OS for alle undertyper

Resultaterne viste, at dynamikken af CTC var forbundet med OS for alle brystkræftundertyper. Den mediane OS var størst for patienter, der var negative i første CTC-test og negative i opfølgningstesten (47 måneder), efterfulgt af positive/negative (32,2 måneder), negative/positive (29,67 måneder) og positive/positive (17,87 måneder). For dem, der var positive/positive, var risikoen for død 215 procent større end for dem, der var negative/negative, 74 procent større for negative/positive og 52 procent større for positive/negative. For patienter, der var CTC-positive ved baseline, havde de, der forblev CTC-positive ved opfølgningen, en 51 procent større risiko for død, end de patienter, der var CTC-negative ved opfølgningen.

”Vores data indikerer, at CTC-dynamik kan forudsige sygdommens bane lidt mere end fire uger efter påbegyndelse af behandlingen,” siger Wolfgang Janni og fortsætter:

”Dette giver en fordel i forhold til konventionelle billedbehandlingsmetoder og kan hjælpe læger med at afgøre meget tidligt, om en behandling skal fortsættes. Det er også meget betryggende, at CTC-dynamik forudsagde resultater for alle brystkræftundertyper. ” 

Klinisk betydning kan ikke afgøres

Der er dog flere mangler ved metaanalysen. Blandt andet manglede forskerne data til at kunne afgøre, om behandlingstypen var afgørende for, om CTC-dynamikken kunne bruges prognostisk. 

Dertil kommer, at forskerne ikke har undersøgt, hvorvidt den behandlende læge kunne lave samme prognose for patienten, som CTC-dynamikken syntes at indikere - bare ud fra andre målinger, såsom celleproliferation.

”Spørgsmålet er, om man får yderligere information ved at lave en cirkulerende tumorcelle-test - eller kunne man i forvejen stille en god eller dårlig prognose ud fra det, man normalt måler. Man mangler at holde det op mod, hvad vi normalt måler,” siger Nils Brünner, onkolog og professor emeritus ved Københavns Universitet. Han har læst abstraktet, men ikke selv bidraget til metaanalysen. 

Han er ikke overrasket over, at tumorceller i blodet kan sige noget om prognosen, men han er ikke klar på, hvordan det eventuelt ville skulle anvendes i en klinisk sammenhæng.

”Det er fint at få det slået fast, at CTC og prognose følges ad, men det er ikke sikkert, at det vil ændre noget at skifte behandling, og hvorfor så overhovedet måle det. Jeg mangler at se det afprøvet i et kontrolleret klinisk studie. Det kræver, at det kan have en klinisk implikation, hvis det skal give mening at måle,” siger Nils Brünner.