DESTINY-breast: Fortsat solid effekt mod HER2-positiv metastatisk brystkræft

SABCS: Tre ud af fire patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft er fortsat i live 18 måneder efter behandlingsstart. Det viser de opdaterede resultater fra fase II-studiet DESTINY-Breast01, der har undersøgt trastuzumab deruxtecan hos de HER2-positive patienter.

Resultaterne har medført, at det europæiske lægemiddelagentur EMA’s komité for humane lægemidler (CHMP) har indstillet behandlingen til godkendelse.  

De 184 patienter i DESTINY-Breast01 havde fået to eller flere tidligere behandlinger forud for trastuzumab deruxtecan. Efter en median opfølgningsperiode på 20,5 måneder var den objektive responsrate (ORR) 61,4 procent, og den mediane responsvarighed (DoR) var 20,8 måneder. Den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) var 19,4 måneder, og data fra en eksplorativ analyse, der blev foretaget, da data var 35 procent modne, estimerer, at 74 procent af patienterne fortsat var i live 18 måneder efter behandlingsstart.

De opdaterede resultater fra DESTINY-Breast01 blev præsenteret (abstrakt PD3-06) på SABCS, og umiddelbart efter proklamerede CHMP, at den havde indstillet trastuzumab deruxtecan til godkendelse.

”Dette er endnu et studie, der viser, at der bliver ved med at ske fremskridt inden for behandlingen af HER2-positiv brystkræft. Fra tidligere at have været en sygdom med en virkelig dårlig prognose, har vi i dag flere effektive behandlingsmuligheder til HER2-positiv brystkræft – vi har mange våben at skyde med. Det er en glædelig udvikling,” siger Niels Kroman, professor i brystkræftkirurgi og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

CHMP’s vurdering baserer sig på de pivotale fase II-data fra DESTINY-Breast01, der netop er publiceret i New England Journal of Medicine, samt fase I-data fra studiet. Fase I-data er publiceret i Lancet Oncology.  

Ét blandt flere lovende stoffer

DESTINY-Breast01 er et fase II, single-arm, open-label, globalt, multicenterstudie, der har undersøgt effekt og sikkerhed af trastuzumab deruxtecan i patienter med HER2-positiv, inoperabel og/eller metastatisk brystkræft. Størstedelen af patienterne i studiet havde fået mere end to tidligere behandlingslinjer, inklusiv Enhertu (trastuzumab), Kadcyla (trastuzumab emtansin) og Perjeta (pertuzumab). Det primære endepunkt var ORR, mens de sekundære endepunkter var DoR, sygdomskontrolrate (DCR), clinical benefit rate (CBR), PFS og OS. Ved data-cutoff i juni 2020 modtog 20,1 procent af patienterne (n=37) stadigvæk i behandling med trastuzumab deruxtecan.

Fase I-data fra DESTINY-Breast01 viser, at trastuzumab deruxtecan efter 11,1 måneder demonstrerede en ORR på 60,9 procent, en DoR på 14,8 måneder og en median PFS på 16,4 måneder.

Om end data fra DESTINY-Breast01, ifølge Niels Kroman, er meget lovende, vurderer han ikke, at trastuzumab deruxtecan har en virkningsprofil, der adskiller sig markant fra de andre nye behandlinger til fremskreden HER2-positiv brystkræft.   

”Min umiddelbare vurdering er, at trastuzumab deruxtecan er én blandt mange lovende behandlinger. Da vi i sin tid fik mulighed for at behandle med trastuzumab, var det en kæmpe landvinding. Siden er der kommet mange nye antistoffer til – og hvis det ene ikke virker, så kan vi gribe ned i værktøjskassen efter det næste og stadig opnå en klinisk relevant effekt. Jeg vil tro, at trastuzumab deruxtecan kommer til at være endnu et værktøj, som er med til at udvide behandlingspaletten yderligere. Og det er positivt,” siger Niels Kroman.

En anderledes bivirkningsprofil

Resultaterne fra DESTINY-Breast01 viser, at sikkerhedsprofilen for trastuzumab deruxtecan ved follow-up på 20,5 måneder var nogenlunde sammenlignelig med den profil, der tidligere var vist i fase I-delen af studiet. 52,7 procent af patienterne oplevede grad 3 bivirkninger relateret til behandlingen. Interstitiel lungesygdom (ILD) var en hyppigt forekommende bivirkning. 18,5 procent af patienterne måtte afbryde behandlingen grundet bivirkninger. Ved 11,1 måneders follow-up havde det været tilfældet for 15,2 procent.

”Mig bekendt har vi ikke tidligere set disse specifikke lungesymptomer ved behandling med HER2-antistoffer. Så det er naturligvis en bivirkning, vi skal være særligt opmærksomme på. Når det er er sagt, så har vi at gøre med patienter, som er uhelbredeligt syge. I en sådan situation tåler man både som patient og som behandler lidt flere bivirkninger, end hvis behandlingen f.eks. skulle bruges i adjuverende setting,” siger Niels Kroman.

Han tilføjer:

”CHMP har indstillet trastuzumab deruxtecan til godkendelse på baggrund af fase II-data alene. Det gør, at vi – hvis behandlingen bliver godkendt – skal holde ekstra godt øje med, om bivirkningerne til behandlingen overgår effekten, når stoffet anvendes i klinisk praksis. Fase II-data er jo af gode grunde ikke lige så statistisk solide som fase III-data. Jeg mener, at der er grund til at være lidt skeptisk over for myndighedsgodkendelser, der sker på baggrund af fase II-data alene.”