Diabetesvenlig kost reducerer mortalitetsrisiko ved brystkræft

SABCS: Kvinder som spiser en diabetesvenlig kost i tiden efter, at de får stillet en brystkræftdiagnose, har en lavere risiko for at dø af deres kræftsygdom sammenlignet med kvinder, der har andre kostvaner. Det viser poolede data fra to prospektive kohortestudier.

De poolede data stammer studierne the Nurses’ Health Study (NHS) og the Nurses’ Health Study II (NHSII), der bl.a. har indsamlet data om 8.320 kvinder diagnosticeret med stadie I-III brystkræft i perioderne 1980-2014 (NHS) og 1991-2015 (NHSII). Data viser, at de kvinder, som spiste en diabetesvenlig kost efter, at de fik stillet brystkræftdiagnosen, havde en signifikant lavere brystkræftspecifik mortalitet og samlet mortalitet end kvinder, som havde mindre diabetesvenlige kostvaner.

”Det er et rigtig interessant resultat. Hidtil har vi ikke haft adgang til megen viden om, hvordan kostvaner forebygger tilbagefaldsrisikoen ved brystkræft.Vi har i mange år inddraget sunde kostvaner i vores vejledning af patienterne – nu har jeg endelig nogle konkrete data at hænge rådgivningen op på. Tallene er meget sigende, og jeg forventer, at kostvejledning kommer til at udgøre en stor del af efterforløbet for brystkræft-overlevere,” siger Hanne Melgaard Nielsen, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og formand for fagudvalget vedr. brystkræft under Medicinrådet

Hun overværede præsentationen af resultaterne fra NHS og NHSII på SABCS i december 2020, og fremlagde hovedpointerne fra studiet på Medicinske Tidsskrifters post-SABCS konference torsdag d. 14. januar 2021.

Lav DRRD-score korreleret til højere mortalitet

I NHS og NHSII besvarede kvinderne spørgeskemaer med spørgsmål om kostvaner samt andre variable hvert andet eller fjerde år. Ud fra besvarelserne blev der udregnet en såkaldt ’Diabetes Risk-Reduction Diet’ (DRRD) adhærens score. Scoren var et udtryk for, hvor diabetesvenligt kvinderne spiste. En høj DRRD-score var udtryk for sunde kostvaner, mens en lav score var udtryk for det modsatte. Den kumulative, gennemsnitlige DRRD-score blev udregnet på baggrund af forskellige ni diæt-komponenter. Et højt indtag af  kornfibre, kaffe, frugt, nødder bidrog til en høj DRRD-score, mens et højt indtag af transfedtsyre, sukkerholdige drikkevarer og rødt kød bidrog til en lav score. DRRD-scoren tog desuden højde for forholdet mellem flerumættet og mættet fedt samt det glykæmiske indeks i kvindernes kost. 

I løbet af en median opfølgningsperiode på 16 år efter diagnose blev der blandt de 8.320 kvinder registreret 2.146 dødsfald, heraf var 948 dødsfald relateres til brystkræft. Justeret for socioøkonomiske faktorer viser data, at kvinder, hvis DRRD-score lå i det højeste kvintil, havde 14 procent lavere risiko for brystkræftsspecifik mortalitet (HR=0,86; 95% CI 0,79-1,07) og en 31 procent lavere samlet mortalitetsrisiko (HR=0,69; 95% CI 0,60-0,80) end kvinder, hvis DRRD-score lå i det laveste kvintil.

Data viser desuden, at kvinder, som forbedrede deres DRRD-score fra lav til høj i opfølgningsperioden, havde en signifikant lavere risiko for brystkræftrelaterede mortalitet end de kvinder, som konsekvent havde en lav DRRD-score (≤median) før og efter diagnose (HR=0.81; 95% CI 0,65-1,00).

”Det er især interessant at se på data fra de kvinder, som har forbedret deres DRRD-score fra lav til høj. Disse tal illustrerer nemlig på bedste vis, at det nytter noget at intervenere med kostændringer. Som behandler og som patient er det meget motiverende at se,” siger Hanne Melgaard Nielsen.

Behov for kostvejledning i ambulatoriet

Resultater fra studierne viser, at de kvinder, som havde en lav DRRD-score generelt havde et højere kalorieindtag – og i relation hertil et højere BMI – end de kvinder, som havde en høj DRRD-score. Forskellen i BMI kan være én af forklaringerne på forskellene i den kræftspecifikke mortalitetsrisiko.

”Østrogen dannes bl.a. i fedtvæv, hvorfor mængden af fedtvæv er koblet til tilbagefaldsrisikoen ved brystkræft. Desuden får kræftceller næring via blodbanen, så det er nærliggende at tænke, at et højt kalorieindtag skaber bedre vækstbetingelser for kræftcellerne. Men jeg tror ikke, at overvægt er hele forklaringen på, at vi ser en øget kræftspecifik mortalitetsrisiko. Kosten i sig selv spiller formentlig også en rolle,” siger Hanne Melgaard Nielsen og tilføjer:

”Jeg forestiller mig, at vi sammen med endokrinologer og diætister udvikler kostplaner, som vores patienter kan få udleveret, når de går i ambulant kontrolforløb. Det er nødvendigt at have flere fagligheder inde over for at få skruet den mest optimale diæt sammen. Det kan sagtens tænkes, at udvalgte risikopatienter vil have gavn af at få tilknyttet en kostvejleder.”

De poolede data fra studierne er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.