Cabazitaxel slår ikke standard paclitaxel i effekt - men giver færre neuropatier  

ASCO: Tre ugentlige behandlinger med kemoterapien cabazitaxel som førstelinjebehandling i HER2normal metastatisk brystkræft forbedrer ikke den progressionsfrie overlevelse (PFS) sammenlignet med den nuværende standardbehandling med ugentlig behandling med stoffet paclitaxel.

Det viser et ikke blindet, randomiseret britisk fase II- studie, hvis resultater netop er blevet præsenteret på den virtuelle kræftkongres ASCO.

Selv om cabazitaxel ikke slår paclitaxel i effekt, ser det alligevel ud til, at behandling med stoffet har fordele i og med, at det ikke i samme grad udløser neuropatier og i det hele taget opleves mere skånsom mod kroppen af patienterne. Patienterne tåler generelt stoffet godt og har færre hospitalsbesøg end parclitaxel, der som den nuværende førstelinjebehandling kun opnår responsrater på mellem 21,5 og 53,7 procent og udløser neuropatier hos en tredjedel af patienterne.

Flest udskydelser for paclitaxel-patienter

Studiet sammenlignede seks behandlinger med cabazitaxel (25 mg per kvadratmeter) hver tredje uge med ugentlig behandling med paclitaxel (80 mg per kvadratmeter) over 18 uger som førstelinje-behandling. I alt 158 patienter blev rekrutteret fra 14 britiske hospitaler - 79 i hver arm. Medianalderen var 56 med et aldersspænd fra 34 til 81 år i cabazitaxel-armen og 61 (34-79) i paclitaxel-armen. 61 procent af patienterne havde performancestatus 0, det vil sige, at patienterne stadig kunne det samme som før diagnosen.

Behandlingsperioden havde en medianvarighed på 15 uger for begge arme - men flere patienter i paclitaxel-armen måtte pga. af neuropatier eller andre bivirkninger udskyde en eller flere behandlinger (61 procent mod 39 procent) eller reducere dosis (37 procent versus 24 procent). Da forskerne sammenlignede effekten af cabazitaxel med paclitaxel efter 146 PFS-hændelser, var median PFS 6,7 måneder for cabazitaxel mod 5,8 måneder for paclitaxel (HR 0.84; 95%CI 0.60–1.18, P = 0.3), mens der ikke var nogen betydelig forskel i den generelle overlevelse. Her var medianen 19.3 vs 20.0 måneder (HR 0.94; 95%CI 0.63-1.40, P = 0.7). Bivirkninger med en sværhedsgrad ≥3 optrådte hos 42 procent af patienterne på cabazitaxel og 48 procent på paclitaxel.

Kun godkendt mod prostatakræft

At cabazitaxel aktuelt afprøves på brystkræftpatienter, er nyt for Ann Søegaard Knop, overlæge og lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet. Og hun pointerer, at behandling med lægemidlet til brystkræft herhjemme har lange udsigter, da stoffet indtil videre kun er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA til behandling af prostatakræft.

“Nu har vi aldrig nogensinde behandlet brystkræftpatienter med det stof. Så jeg har ingen erfaringer at dele ud af på den front. For det er kun godkendt til prostatacancer. Men hvis det virkelig viser sig at være ligeværdigt med parclitaxel i et større studie med længere opfølgning og med færre bivirkninger, så ville det helt bestemt være noget, onkologer ville se positivt på,” siger Ann Søegaard Knop. Efter hendes vurdering er der dog andre veje, som er mere oplagte at gå.

“Set fra min stol er der mere fremtidsperspektiv i perorale taxaner der i et fase III-studie var mere effektivt end paclitaxel og havde langt færre neuropatier. I studiet havde pillerne dog flere mave-tarm-problemer i form af kvalme og opkastning og bedste dosis er endnu ikke fastlagt,” siger hun