Genanalyse kan muligvis forudsige langsigtet brystkræftprognose
SABCS: Et genbaseret risikoindeks kan være indikativ for tilbagefald med fjerne metastaser efter 5 til 10 år hos præmenopausale kvinder med tidligt stadie HR+ brystkræft.
Det fremgår af nye resultater fra fase 3-studiet SOFT, der blev fremlagt på den amerikanske brystkræftkongres, SABCS 2022 (abstract #GS1-06).
Forskergruppen fandt, at præmenopausale kvinder med tidligt stadie HR-positiv brystkræft, der fik en høj score på det såkaldte Breast Cancer Index (BCI), havde øget risiko for tilbagefald med spredning 5 til 10 år efter diagnosen.
Studiet analyserede tumorprøver fra i alt 1687 patienter med HR+ brystkræft med en median opfølgning på 13 år. Formålet med studiet var at vurdere BCI's prognostiske evne blandt præmenopausale kvinder, der fik fem års behandling mod ovariel suppression plus enten tamoxifen eller exemestan versus tamoxifen alene.
Analysen viste, at BCI var prognostisk for fjernrecidiv. Blandt patienter uden lymfeknuder havde dem med høj BCI-score 98 procent højere risiko for fjernrecidiv i forhold til dem med lav BCI-score. En lignende øget risiko blev observeret hos patienter, hvis kræft havde spredt sig til en til tre lymfeknuder.
Kan fastslå gavn af ovariel suppression
BCI er en genbaseret risikoalgoritme, der analyserer aktiviteten af 11 gener.
BCI-analysen anvender en genekspressions-signatur kaldet molecular grade index samt ekspressionsforholdet mellem generne HOX13 og IL17BR - det såkaldte H/I-forhold. H/I-forholdet afgør, hvilke patienter der har gavn af forlænget endokrin behandling i patientpopulationen.
Data fra analysen viste, at kvinder med et lavt H/I-forhold havde mere gavn af ovariel suppression oveni den endokrine behandling efter 12 års opfølgning. Hos denne gruppe resulterede tilføjelse af ovariel suppression til exemestan eller tamoxifen nemlig i reduceret risiko for senrecidiv sammenlignet med behandling med tamoxifen alene (henholdsvis 11,6 procent og 7,3 procent).
Denne effekt blev observeret uafhængigt af alder, lymfeknudepåvirkning og modtagelse af kemoterapi.
“Ovariel suppression øger dog den kort- og langsigtede toksicitet og tolereres ikke af alle patienter. Derfor er det vigtigt at afgøre, hvilke patienter der virkelig har brug for ovariel suppression for at undgå ekstra toksicitet hos patienter, som behandlingen sandsynligvis ikke vil gavne," siger medforfatter Ruth O'Regan, professor og formand for Institut for Medicin ved University of Rochester, i en pressemeddelelse.