Skip to main content

 

Danske forskere finder mindre risiko for tilbagefald ved lavdosisaspirin, men tror ikke aspirin er årsagen

SABCS: Indtag af lavdosis-aspirin er koblet med let reduceret risiko for tilbagefald efter 5, 10 og 15 år, viser dansk registerstudie. Forfatterne bag studiet tror dog, at dette skyldes konkurrerende risici og patienter, der når at dø inden tilbagefald. 

Studiet blev præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres i San Antonio, SABCS 2022 (abstract #P4-03-02). 

”Vi ser, at patienterne, der får aspirin, er ældre og har flere komorbiditeter end patienterne, der ikke får aspirin. Vi har derfor grund til at tro, at patienterne, der får aspirin, dør, inden de når at få tilbagefald, hvilket får det til at ligne, at aspirin har en beskyttende effekt på tilbagefald,” skriver Elisabeth Solmunde i en mail til Onkologisk Tidsskrift. Hun er førsteforfatter og medicinstuderende ved Aarhus Universitet. 

Elisabeth Solmunde

Elisabeth Solmunde understreger samtidig, at dette er tidlige data, og at studiet ikke er afsluttet endnu. De endelige hazard ratios er ikke færdiganalyseret op til SABCS 2022, og forfatterne bag studiet forventer, at de stadig kan forandre sig, hvorfor de ikke har ønsket at dele dem med Onkologisk Tidsskrift, men der er i registerstudiet udført landmark-analyser og analyser med aspirin som en tidsvarierende eksponering.

Aspirin i små doser hæmmer enzymerne COX-1 og COX-2. Enzymerne katalyserer dannelsen af prostaglandiner og tromboxaner. Ultimativt leder dette til, at aspirin hæmmer blodpladernes aggregering. Sidstnævnte menes at spille en rolle i tumorernes dannelse og udvikling. Derfor kan aspirin måske have en velgørende effekt, hvad brystkræftprognosen angår, men tidligere resultater har hidtil været modstridende med hinanden. 

I det nye studie har forskerne inkluderet data fra Lægemiddelstatistikregisteret (>=2 udskrivninger af aspirin mellem kræftdiagnose og studiets skæringsdato). Oplysninger om tidligt eller sent tilbagefald (>10 år efter diagnose) blev hentet fra DBCG’s kliniske database, informationer om sene tilbagefald blev tilvejebragt af en tidligere valideret algoritme, der trækker på data fra Landspatientregisteret, Landsregisteret for Patologi og en kontralateral brystkræftdatabase fra Kræftens Bekæmpelse. 

Der er i studiet justeret for faktorer som blandt andet alder, overgangsalder, komorbiditet, østrogenreceptorstatus, sygdommens kliniske stadie og sværhedsgrad, kirurgi, kemo- og endokrinterapi, derudover er der taget højde for anden medicin udskrevet, eksempelvis ACE-hæmmere, statiner, metformin, digoxin, hormonerstatningsterapi, non-aspirin NSAID og vitamin K-antagonister. Patienterne blev fulgt indtil relaps, død, en sekundær cancer, frafald eller 31. december 2018. 4,939 af kvinderne oplevede tilbagefald i løbet af samlet 245.310 personår.

”Man kan købe aspirin uden recept, og dette er en af mange ting, der kan give resultatet usikkerhed. Vi kigger dog på lavdosisaspirin, hvor indikationen for at tage medicinen er at forebygge kardiovaskulær sygdom. Vi forventer derfor, at dette er medicin, patienterne har fået udskrevet fra deres egen læge, hvor de jo også kan få medicinen billigere end i håndkøb,” siger Elisabeth Solmunde.

Resultaterne viser en reduceret risiko ved 5 år, 10 år og 15 år

  • 5-års mindre risiko på 20 procent (justeret HR = 0,80, 95 % CI = 0,68, 0,94
  • 10-års mindre risiko på 16 procent (justeret HR = 0,84, 95 % CI = 0,71, 1,00)
  • 15-års justeret relativ på 17 procent (justeret HR = 0,83, 95 % CI = 0,61, 1,14).
  • Den 20-årige analyse afslørede en justeret HR på 1,09 (95 % CI = 0,49, 2,46).