Kun halvdelen af brystkræftpatienter bliver behandlet efter retningslinjerne

Kun 52 procent af ​​danske kvinder med HER2-positiv metastatisk brystkræft behandles efter retningslinjerne i første og anden linje, viser nyt dansk studie på data over en femårig periode.

Det er overraskende, at andelen af patienter, som behandles ud fra retningslinjerne, ikke er højere, siger førsteforfatter på studiet, Daniel Artzi, der er HU-læge i onkologi på Rigshospitalets kræftafdeling.

“Vi var overraskede over, at det ikke var flere, der blev behandlet efter retningslinjerne, og vi havde forestillet os, at andelen ville være højere - omkring de 80 procent. Desværre kan vores data ikke sige noget om årsagerne til, hvorfor det er tilfældet,” siger han.

Fundene understreger ifølge Daniel Artzi, at virkeligheden ikke er så sort og hvid. Han støttes af sidsteforfatter, Ann Knop, der er overlæge og lægelig forskningsleder på af den Onkologiske Kliniske Forskningsenhed på Rigshospitalet, som peger på, at real-world data altid skal tages med forbehold.

“Resultaterne afdækker ikke hele sandheden og rejser ofte flere spørgsmål. Når det så er sagt, så må dette nationale studie alligevel give stof til eftertanke på de behandlende afdelinger og måske foranledige, at man inddrager resultaterne, når man sammen med patienten skal vælge en behandlingsstrategi,” skriver hun i en mail til Onkologisk Tidsskrift.

Forfatterne vurderer, at forskellen på retningslinjer, og hvad der rent faktisk sker i klinikken, primært kan skyldes virkelighedens patienters ringere almentilstand og bivirkninger sammenlignet med studiernes populationer. 

I det retrospektive studie, som er udgivet i Acta Oncologica, indgik 631 patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft diagnosticeret mellem 2014 og 2019. Heraf modtog 52 procent af patienterne førstelinje behandling med trastuzumab, pertuzumab og kemoterapi eller trastuzumabemtansin (T-DM1) i anden linje, som de danske retningslinjer på det tidspunkt anbefalede.

Førstelinjebehandling er bedst

De patienter, der modtog behandling efter retningslinjerne, havde en signifikant højere overlevelse (OS) sammenlignet med dem, der ikke gjorde det, viser studiet.

Efter 55 måneders opfølgning var mere end 50 procent af patienterne behandlet efter retningslinjerne i live, mens det kun var gældende for den anden gruppe ved 27 måneders opfølgning. Derudover var median OS for alle patienter 42,3 måneder, hvilket er på linje med resultater fra større kliniske studier. 

Derfor vækker det forundring for forskerne bag studiet, at andelen ikke er højere.

“Man kunne tænke, at begrundelsen for at give en anden behandling kan være dårlig almen tilstand, komorbiditet, eller høj alder, hvor det måske giver mening at vælge en mere skånsom behandling,” siger Daniel Artzi. 

”Omvendt er den anbefalede behandling faktisk ret skånsom, så det undrer alligevel lidt, at man ikke har valgt den retning, når man nu har vurderet, at patienten var egnet til behandling.”

Anden behandling uden for retningslinjerne er eksempelvis hormonterapi, monoterapi i form af kemoterapi eller anden HER2-rettet behandling.  

Ændringer på vej med nye behandlinger

Den mediane progressionsfrie overlevelse for alle inkluderede deltagere var 13,4 måneder, 6,6 og 5,8 for henholdsvis første, anden og tredje linjebehandling. Derudover fandt studiet også, at patienter med ER-negativ sygdom eller høj tumorbyrde havde en signifikant højere risiko for at udvikle hjernemetastaser.

Men det kan der måske ændres på. I den seneste tid er der kommet nye og forbedrede behandlinger til patientgruppen – heriblandt af Enhertu (trastuzumab deruxtecan), der er den nye anbefalede anden linjebehandling – som ifølge Daniel Artzi ser ud til at have banebrydende effekt.

“Det er en utrolig spændende tid for patientgruppen, fordi der sker mange fremskridt med blandt andet Enhertu, som jeg er overbevist om kommer til at forlænge overlevelsen betydeligt,” siger han og fortsætter:

“Vi har også set, at Enhertu har en bemærkelsesværdig god virkning på hjernemetastaser, og derfor er vores data interessante at have til sammenligning i fremtiden.”

Det skal ses i lyset af, at patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft generelt har klaret sig dårligere prognostisk med kortere levetid og en større tendens til hjernemetastaser end HER2-negative patienter.