Tripletbehandling viser lovende effekt mod metastatisk HR+/HER2- brystkræft

SABCS: Kombinationen af den eksperimentelle AKT-hæmmer capivasertib, CDK4/6-hæmmer og antiøstrogen viser lovende respons og er veltolereret hos kvinder med tungt forbehandlet metastatisk HR+/HER2- brystkræft.

Det viser data fra fase Ib-studiet CAPItello-292, som blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposion (SABCS) 2023 (abstract #PS12-09).

”Det er patienter, som alle havde fået mindst én linje endokrin behandling, 80 procent havde fået CDK4/6-hæmmer tidligere, og 70 procent havde fået kemoterapi. Derfor er det meget interessant, at flere patienter opnår tumorsvind – ikke bare stabil sygdom, men tumorsvind,” siger Annette Raskov Kodahl, overlæge på Odense Universitetshospital (OUH). Hun er medforfatter til studiet, idet OUH som det eneste hospital i Danmark har deltaget i CAPItello-292.

40 patienter har fået tre forskellige dosiskombinationer af capivasertib, CDK4/6-hæmmeren Ibrance (palbociclib) og antiøstrogenet fulvestrant (C+P+F), og der er på baggrund af data fra studiet etableret en fase III-dosis: 400 mg cabivasertib to gange dagligt (fire dage på medicin/tre dage uden medicin), 125 mg palbociclib og 500 mg fulvestrant.

Af de 13 patienter, som fik den anbefalede fase III-dosis, havde 8 patienter målbar sygdom ved baseline. Fem af dem opnåede delvist respons (minimum 30 procent tumorsvind). Den objektive responsrate i denne kohorte var 62,5 procent (95% CI 24,5–91,5). Yderligere to patienter opnåede stabil sygdom ≥7 uger som bedste objektive respons. Den kliniske benefit-rate efter 24 uger var 61,5 procent.

”Det er jo umiddelbart lovende data, men i denne kohorte var der også færre, der havde fået kemoterapi, CDK4/6-hæmmer og fulvestrant end gennemsnittet for de tre kohorter,” fortæller Annette Raskov Kodahl

Veltolereret behandling

CAPItello-292 inkluderer patienter med HR+/HER2- avanceret brystkræft og mindst en tidligere endokrin behandling i en fremskreden setting eller med tilbagefald inden for 12 måneder efter (neo)adjuverende endokrin terapi.

Ved data-cutoff havde 40 patienter fået behandling med C+P+F. De havde en medianalder på 58,5 år og var omfattende forbehandlet: 82,5 procent havde tidligere fået CDK4/6-hæmmer, 47,5 procent  havde fået fulvestrant, og 70,0 procent havde fået kemoterapi.

Der blev ikke observeret ny dosisbegrænsende toksicitet. De mest almindelige bivirkninger var diarré (70 procent), neutropeni (55 procent), træthed og kvalme (begge 42,5 procent). Hyperglykæmi blev observeret hos 17,5 procent af patienterne.

”Vi ser nogle tilfælde af neutropeni, men ikke mere, end hvad vi normalt ser med palbociclib. Der er hyppigere diarré end med standardbehandlingen, hvilket er relateret til capivasertib, men det kan håndteres, og behandlingen er generelt veltolereret,” siger Annette Raskov Kodahl.

Genetablering af hormonfølsomhed

Idéen med at lægge capivasertib til standardbehandlingen er at undersøge, om AKT-hæmmeren kan genetablere følsomhed over for endokrin behandling. Patienterne i studiet har tidligere fået endokrin behandling og er blevet resistente, formentlig via signalveje, som opreguleres i cellerne. AKT-hæmmeren kan blokere en af de signalveje, som formentlig er led i resistensmekanismen, forklarer Annette Raskov Kodahl.

”Forhåbningen er, at kombinationen kan forlænge tiden til behandlingsresistens og forhåbentlig overlevelsen. Det skal vi afprøve i et større fase III-studie, som går i gang i foråret,” siger hun.

Før fase III-studiet kan indledes, afventer forskerne resultater fra en anden patientgruppe, som har fået CDK4/6-hæmmeren Kisqali (ribociclib) frem for palbociclib. CAPItello-292 startede ellers op kun med palbociclib, men tillod senere ribociclib efter ønske fra investigatorerne.

Protokollen med capivasertib, ribociclib og fulvestrant er fortsat i gang, men foreløbige resultater viser ingen alvorlige sikkerhedsproblemer. Der er dog behov for flere patienter og længere opfølgning for at kunne vurdere sikkerheden af kombinationen.