Professor: Opfølgning på brystkræft behøver ikke nødvendigvis en læges ekspertise

SABCS: Mindre angst, depression og frygt for tilbagefald. Det er den positive effekt, når brystkræftpatienter har opfølgningsmøder med sygeplejersker tre til fem gange over et halvt år sammenlignet med halvårlig opfølgning hos en læge. Det kan være både billigere og bedre, siger professor Christoffer Johansen.

Resultaterne fra det nye danske studie med titlen MyHealth er blevet præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres i San Antonio, SABCS 2023 (abstract # PS02-09).

Resultaterne rejser en række spørgsmål og dilemmaer, som vi bør overveje i sundhedsvæsenet, siger Christoffer Johansen, professor, dr. med og overlæge ved Senfølge Enheden på Afdeling for Kræft ved Rigshospitalet.

”Først og fremmest er det vigtigt at erkende, at sygeplejersker kan udføre opgaver, som læger traditionelt har taget sig af. Det gælder blandt andet opfølgning. Derudover skal vi indse, at patienten er en enorm ressource i forhold til opfølgning,” siger Christoffer Johansen. Han er sidsteforfatter til studiet sammen med professor Susanne Oksbjerg Dalton. Førsteforfatter, overlæge Lena Saltbæk, har præsenteret resultaterne på kongressen.

Grundtanken bag MyHealth-studiet opstod, mens Christoffer Johansen havde forskningsophold på Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York. Her så han, hvordan det verdenskendte center lagde mere ansvar over på patienterne i forbindelse med kræftopfølgning. Det gav ham idéen til det nye studie.

”Folk er observante og holder øje med sig selv, men man skal hjælpe dem på vej. Og det var det, vi gjorde i det her projekt. Vi gav dem en ledetråd i forhold til, hvordan de skal agere i sundhedsvæsenet og reagere på deres symptomer,” siger han.

Patientens egen indrapportering

I MyHealth-studiet blev en gruppe af brystkræftpatienter, der havde gennemgået kirurgi og efterfølgende behandling for stadium I-II brystkræft, tildelt enten konventionel opfølgning med en onkolog eller en sygeplejerskeledet opfølgningsplan, der blandt andet involverede en digital platform, hvor patienterne kunne rapportere symptomer. Derudover kunne de henvende sig via telefon.

Forsøget blev udført på Sjællands Universitetshospital, Næstved, og involverede 503 patienter, som blev tilfældigt fordelt i to grupper mellem januar 2017 og januar 2019. 

Interventionsgruppen fik tilbudt tre til fem individuelle møder med en sygeplejerske fokuseret på guidet egenhjælp i løbet af de første seks måneder efter behandlingen.

Møderne blev suppleret med patienternes regelmæssige egenrapportering af symptomer samt vejledning fra en sygeplejerske i løbet af tre års opfølgning.

I kontrolgruppen modtog patienterne standardopfølgning bestående af ambulante besøg hos en onkolog hver sjette måned over samme periode. Det primære endepunkt for studiet var sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL).

Resultaterne viser, at den sygeplejerskeledede opfølgning gav en signifikant forbedring i livskvalitet.

Forskerne bag studiet ønsker endnu ikke, at Onkologisk Tidsskrift deler de konkrete data fra abstract, da forskningsartiklen er på vej til at blive publiceret. Men resultatet er væsentligt, forsikrer Christoffer Johansen.

”Jeg har aldrig før set et socialpsykologisk studie, hvor der er en signifikant effekt tre år efter studiet er sluttet. Vi valgte endda et lavt signifikantsniveau på 0,005. Så det vidner om effektens kvalitet, og det peger for mig på, at vi kan have fat i noget helt rigtigt,” siger Christoffer Johansen.

Hans vurdering er, at det er den mangefacetterede intervention, som er afgørende for effekten.

”Jeg tror, det er komposit-interventionen. Partneren er med, patienterne er involverede og kan kontakte sygeplejersken digitalt. Sygeplejerskerne er uddannet i at lære patienterne guidet egenhjælp. Det bidrager alt sammen til, at det fungerer. Samtidig har vi mødt stor imødekommenhed fra personalet, som har skullet igennem undervisning og omstillet den daglige praksis i ambulatoriet. Det er virkelig vigtigt for at få sådan en intervention til at virke,” siger Christoffer Johansen. 

Samme antal scanninger

Selv om studiet ikke er designet til at undersøge, om det påvirker tidlig opsporing og overlevelsen med sygeplejerskeledet opfølgning, så har antallet af scanningsundersøgelser været nogenlunde ens mellem grupperne.

”Det tyder i hvert fald på, at kvinderne bliver undersøgt i samme grad i en sygeplejerskeledet opfølgning, som når det er opfølgning med en læge hvert halve år i de første år efter endt behandling,” siger Christoffer Johansen.

Fra forskerne indledte studiet til i dag har standardopfølgningen ændret sig for brystkræft i Danmark. I dag er der ikke længere en standard, og det varierer fra hospital til hospital, hvad der tilbydes. Ofte er det bare et telefonnummer.