Skip to main content

 

Ny PROTAC øger progressionsfri overlevelse ved ESR1-muteret brystkræft

ASCO: Behandling med den orale protein-degrader (PROTAC) vepdegestrant fører til en markant længere progressionsfri overlevelse (PFS) end fulvestrant hos patienter med ESR1-muteret, hormonreceptor-positiv og HER2-negativ fremskreden brystkræft.

Det viser det randomiserede fase III-studie VERITAC-2, som blev præsenteret på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025 (abstract #LBA1000).

VERITAC-2 er det første globale fase III-studie, der undersøger en PROTAC (PROteolysis TArgeting Chimera) til behandling af brystkræft. Studiet inkluderede 624 patienter med ER+/HER2– fremskreden brystkræft, som tidligere var behandlet med en CDK4/6-hæmmer og op til én yderligere endokrin behandling. Tidligere behandling med kemoterapi eller fulvestrant var ikke tilladt. Patienterne blev randomiseret 1:1 til enten oral vepdegestrant 200 mg dagligt eller intramuskulær fulvestrant.

Patienterne blev stratificeret efter ESR1-mutationsstatus og tilstedeværelse af viscerale metastaser.

Det primære endepunkt var PFS, vurderet ved blinded central review, både i ESR1-muteret population og i hele populationen.

Resultaterne viser, at:

  • I gruppen med ESR1-muteret sygdom (n=270) var median PFS 5 måneder (95 % CI: 3,7–7,4) med vepdegestrant og 2,1 måneder (95 % CI: 1,9–3,5) med fulvestrant. Det svarer til en hazard ratio på 0,57 (95 % CI: 0,42–0,77; P=0,0001).
  • I hele studiepopulationen (n=624) var forskellen ikke statistisk signifikant. Median PFS var 3,7 måneder (95 % CI: 3,6–5,3) med vepdegestrant og 3,6 måneder (95 % CI: 2,2–3,8) med fulvestrant. HR: 0,83 (95 % CI: 0,68–1,02; P=0,0358).

Data for samlet overlevelse er endnu umodne (kun 20 procent af nødvendige events registreret).

Bivirkningsprofilen var overvejende mild til moderat. Grad 3 eller højere bivirkninger opstod hos 23,4 procent af patienterne i vepdegestrant-armen mod 17,6 procent i fulvestrant-armen. De hyppigste bivirkninger med vepdegestrant var træthed (26,6 procent versus 15,6 procent), forhøjet ALAT (14,4 procent versus 9,8 procent), forhøjet ASAT (14,4 procent versus 10,4 procent) og kvalme (13,5 procent versus 8,8 procent). Behandlingsophør grundet bivirkninger forekom hos 2,9 procent af patienterne behandlet med vepdegestrant mod 0,7 procent med fulvestrant.

”Resultaterne fra VERITAC-2-studiet understøtter vepdegestrant som en mulig oral behandlingsmulighed,” siger hovedforfatter Erika Hamilton fra Sarah Cannon Research Institute.

Studiets resultater kan bane vej for en ny, oral behandlingsstandard for tidligere behandlede patienter med ESR1-muteret ER+/HER2– fremskreden brystkræft.

Læs mere om protein-degraders potentiale i artiklen På vej mod klinikken: Ny klasse af lægemidler river kræftcellernes forsvarsværker fra hinanden.

 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.