Trodelvy overgår ikke kemoterapi efter endokrin terapi ved HR-positiv, HER2-negativ metastatisk brystkræft

SABCS: Behandling med Trodelvy (sacituzumab govitecan) gav samme progressionsfri overlevelse som standard kemoterapi hos patienter med endokrin-refraktær HR-positiv, HER2-negativ metastatisk brystkræft og viste længere responsvarighed og tendens til bedre overlevelse.

Det viser et nyt studie præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2025 (abstract #GS1-10), hvor fase III-studiet ASCENT-07 sammenlignede sacituzumab govitecan med lægens valg af standardkemoterapi hos patienter med HR-positiv, HER2-negativ lokalt fremskreden, inoperabel eller metastatisk brystkræft, som tidligere havde modtaget endokrin behandling og nu var kandidater til førstelinje-kemoterapi.

I alt blev 690 patienter randomiseret 2:1 til enten sacituzumab govitecan (n=456) eller lægens valg af enten capecitabin, nab-paclitaxel eller paclitaxel (n=234). De fleste havde tidligere fået CDK4/6-hæmmer i metastatisk setting (over 90 procent i begge arme). Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse.

Studiet opfyldte ikke sit primære endepunkt. Efter en median opfølgning på 15,4 måneder var median progressionsfri overlevelse 8,3 måneder i begge arme med en hazard ratio på 0,85 (95 procent konfidensinterval 0,69–1,05; p=0,130) vurderet ved BICR. Investigator-vurderet progressionsfri overlevelse viste derimod en numerisk fordel ved sacituzumab govitecan med 8,4 måneder mod 6,4 måneder og en hazard ratio på 0,78 (95% CI: 0,64–0,93; nominelt p=0,008).

De tidlige data for samlet overlevelse var endnu umodne (begge arme havde ikke nået median samlet overlevelse), men der sås en tendens til lavere dødsrisiko med sacituzumab govitecan med en hazard ratio på 0,72 (95% CI: 0,54–0,97; nominelt p=0,029). Objektiv responsrate vurderet ved BICR var sammenlignelig mellem armene (37 procent for sacituzumab govitecan mod 33 procent for standard kemoterapi), mens median responsvarighed var længere i sacituzumab-armen, 12,1 måneder mod 9,3 måneder.

Bivirkningsprofilen var i overensstemmelse med tidligere studier af sacituzumab govitecan. Grad 3 eller højere behandlingsrelaterede bivirkninger var hyppigere i sacituzumab-armen end ved standard kemoterapi (72 procent mod 48 procent), og neutropeni af grad 3 eller højere forekom hos 56 procent mod 21 procent. Alligevel var behandlingsstop på grund af bivirkninger mindre hyppige med sacituzumab govitecan end med standard kemoterapi (3 procent mod 7 procent), mens behovet for dosisreduktion var omtrent ens i de to arme.

Forskerne fremhæver i en pressemeddelelse fra SABCS, at sacituzumab govitecan allerede er godkendt som standardbehandling efter både endokrin behandling og mindst to tidligere kemoterapilinjer på baggrund af TROPiCS-02-studiet, hvor stoffet forbedrede både progressionsfri og samlet overlevelse.

I pressemeddelelsen understreger forskerne, at ASCENT-07 ikke ændrer denne position: Studiet “opfyldte ikke sit primære endepunkt for progressionsfri overlevelse som første kemoterapi efter endokrin behandling”, men de peger på, at det “fortsat er en standardbehandling i senere linjer, hvor effekten er dokumenteret”. De vurderer desuden, at den observerede tendens til forbedret samlet overlevelse i ASCENT-07 kræver længere opfølgning, før den kan tolkes endeligt.

Forskerne nævner også, at studiet ikke inkluderede direkte sammenligning med trastuzumab deruxtecan (T-DXd), som nu er godkendt til visse HR-positiv, HER2-lav patienteri en lignende behandlingslinje. Ifølge dem afspejler valget af komparator de behandlingsstandarder, der var gældende, da ASCENT-07 blev planlagt og gennemført.